Badut

Det kan nås endnu

I november er der endnu masser af ting der kan nås. Tante November er så venlig at overlade dagsordenen ganske til sine nabomåneder. Næsten uanset hvad man vælger at gøre i november er det noget ekstra, noget som Tante November ikke har sat på dagsordenen og som derfor giver en den her waw agtige fornemmelse af at være en overskuds kvinde.

I drømme kan man nå at tyvstarte på den perfekte jul, med hjemmesnedkrede gaver til alle og 28 slags småkager i retrostribede kagedåser. Mange er i gang, kan jeg se fra søgningerne på sidste års julesider. Selv er jeg ikke så god til at starte på julen i tide. Jeg holder for meget af efteråret til at kunne udholde nisser og flimrende glimmer før første december.  

I haven kan man nå at gøre alt det sidste og på den måde slutte haveåret af med maner. Det passer mig bedre for på den måde får jeg frisk luft i lungerne og noget at drømme om hele vinteren. I går lagde jeg anemone blanda knolde. 100 af de hvide (White Splendour) og 100 af de blå (Blue Shades). Som man kan se på billedet lod jeg dem ligge i blød et par timer før jeg gravede dem ned i kanten af et par bede.  I øjeblikket er jorden så dejlig våd at knoldene får en god start, så selvom det er bedre at ligge løg og knolde i begyndelsen af oktober kan man med god samvittighed lægge dem nu og måneden ud. Supermarkederne har løg og knolde på tilbud lige nu og det kan være et godt køb hvis ikke løgene er spiret for meget eller på anden måde er beskadiget. I supermarkederne skal man altid huske at vende poserne om, for alle tulipanerne er smukke på billederne, men det er ikke alle løgene der stadigt har livsmodet i behold efter mange uger i selskab med musak og tør varehus varme.

Klør det i fingrene efter at sprede forårs skønhed andre steder end på egen matrikel er det oplagt at gøre som AB og bruge anemone blanda som sit guerilla gardener våben. Jeg har før brugt sommerblomster, men jeg tror anemoner er bedre. Sommerblomster bliver fjernet af over ivrige hakkejern, men ingen kan se sig vrede på en anemone i marts.  

Dahlia Drøn

Der er stadigt fuldt drøn på dahliaerne og jeg plukker dem ind i huset i store glade favnfulde.

I resten af sæsonen blander jeg gerne de højtråbende blomster med noget andet for at kunne få ørenlyd i stuerne, men nu hvor den sidste blomsterglæde skal nydes med ekstra ivrig intensitet må de råbe lige så højt som de orker og derfor får de kæmpevaser helt for sig selv.  

Dahlia er en fantastisk blomst der i disse år til min glæde er kommet på mode. Da jeg begyndte med dahliaerne var det ikke blomster mennesker med smag kunne have i haven, men i disse år hvor alt gerne må være farverigt og lidt kitschet på den mormor glade måde passer de prangende blomster perfekt ind mellem 70 tapet og korstings genbrug.  

Da jeg i sin tid kastede mig over dahliaerne var det ikke, fordi jeg var særligt tidligt trendy (det er jeg sjældent), men snarere fordi jeg stod med en meget stor og meget smuk svensk have. I foråret blomstrede det eventyrligt alle vegne, men om sommeren var der ikke rigtigt noget, fordi dådyrene åd det meste og resten visuelt forsvandt mellem de høje bøge og graner. Det jeg havde brug for var en nem blomst der kunne råbe så højt, at det gav genlyd mellem de store træer og her var Dahliaerne perfekte. Jeg forspirede dem i vinduet på mit hjemmekontor og smækkede dem op i store grupper, der siden hen klarede sig stort set uden pasning.

Orker man at passe sine dahliaer lidt bliver det endnu bedre. Dahliaer holder af megen næring og megen vand. Næringen hjemme hos mig er et skævt brændnællevand i opstarts fasen og herefter masser af græsafklip hele sommeren. Senere når dahliaerne begynder at blomstre er det bedst hvis man orker at plukke af dem. Man kan glad plukke af blomsterne for jo flere man plukker jo flere får man. Visne blomster bør man fjerne for ellers begrænser man plantens blomstringsglæde og man får færre blomster. De visne blomster smider jeg ind i det tætte bladbuskads som næring. Nogen gange får jeg ikke klippet og nogen gange får jeg ikke vandet, men det skønne ved dahliaer er at de tilgiver en det hele. Når man atter giver dem en tur med saks og vandkande begynder de igen at sætte knopper og snart er der blomster igen.

Dahliaer bliver ikke spist af rådyr, men de har to andre fjender som man skal passe på. Årets første fjende er sneglene der elsker næsten alle dahliatyper og æder dem ihjel før de kan finde kræfter til at vokse. For at beskytte mine dahliaer mod de slimede snegle har jeg indkøbt et sneglehegn. Det er egentligt ikke kønt, men det virker. Årets sidste fjende er frosten. Dahliaer kan ikke tåle frost og det får nogen have mennesker til at grave dahliaknoldene op inden frosten kommer. Det er nu ikke nødvendigt for jorden fryser jo ikke med det samme. Derfor kan knolden sagtens overleve en lille tid efter at blomsterne er frosset til døde. Dygtige havemennesker læser vejrudsigten og lægger omsorgsfuldt et stykke fiberdug eller et gammelt lagen over planterne så de på den måde kan overleve de første frostnætter.

I milde vintre kan knoldene nogen gange overleve i jorden, men det er bedst at tage dem op og opbevarer dem frostfrit (men endeligt ikke for varmt) vinteren over. Knolden graves op, rystes fri for jord og stilles til tørring en ugens tid inden den pakkes ned i en kasse med spagnum eller i en pose. Når man opbevare dahliaerne er der to forhold der skal afvejes. På den ene side må knoldene ikke rådne som de gør hvis de får for meget fugtighed, men på den anden side må de heller ikke tørrer helt ud. Afhængigt af det sted man opbevarer sine knolde kan forskellige ting fungere bedst. Jeg er så heldig at jeg har en gammel kartoffelkælder og her virker det godt at lægge knoldene i en almindelig plastik pose som jeg lader stå lidt åben. Hvis man gerne vil vide hvilke dahliaer der er hvilke når man finder knoldene frem igen i marts er det nødvendigt at sætte mærkat på inden man graver dem op, for når først knoldene er tørret ind er det tæt på umuligt at se forskel på de forskellige typer. Når man vælger at passe på sine dahliaer på denne måde får man år for år større og mere blomstringsvillige planter.

 

Læs flere havetanker ved at klikke her.

Farveglæde

November driver fortsat forbi mine vinduer som en grå tåge af regndis, men jeg lader mig ikke afskrække, for nu har jeg bestemt, at jeg vil lærer at knuselske Tante November, ligeså højt som jeg elsker årets andre måneder.

Det er en hel lille opdagelsesrejse jeg har begivet mig ud på og dét i sig selv er en ny november fornøjelse.

Jeg ser mig omkring i novembers dage og kikker efter dét der gør mig særlig glad lige her hvor efteråret lader de sidste blade falde og hvor vinteren endnu ikke favner verden.

De mest iøjnefaldende elementer er hygge og årstidsskift som Annette nævner det i kommentaren til indlægget herunder. Men selvom det nok også for mig vil blive de vigtigste elementer i novembers nye fællesnævner så er der mere endnu. Farverne for eksempel.

Til min overraskelse har jeg opdaget at Tante November elsker farver. Det kan virke paradoksalt når man ser hvordan hun ripper landskabet for efterårets farvepragt, men jeg tror kun hun gør det for at de farver der står tilbage skal stå så meget tydeligere. Havens sidste blomster står med en næsten overjordisk glød. En glød som man påskønner så meget mere, fordi man godt ved at det lige om lidt er slut. Om lidt kommer vinteren og plukker de sidste blomster med sin frosne saks, men indtil da lader Tante November hver enkelt blomst indramme. Væk er det overdådige blomsterhav hvor hver enkelt blomst forsvandt i et ødselt orgie. Tilbage står skønheden i hver unikke farvemættede blomst. Jeg plukker lykkeligt af de sidste og sætter dem sammen i sprællevende buketter som jeg glad supplerer med alt det mest farverige nips jeg kan finde i skabe og skuffer. Det klæder Tante November med masser af farver og jeg husker at nyde at julediktaturets farveholdning endnu ikke har noget at gøre i mine stuer.

Og sådan blev den november der før var grå i mit sind nu blå, rød, orange, gul og turkis.

Med denne buket af novembers blomster ønsker jeg alle en dejlig farvemættet og eventyrlysten weekend.

 

Hvis du vil se flere blomsterhilsner kan du klikke her.

November nævner

 

Min kat har våde ører. Bebrejdende ser den på mig med blink i de gule ravøjne. Jeg glatter dens brændeovnstæppe, der var kommet på afveje som en del af et udvidet hulebyggeri, men den er stadig sur.

”Det er ikke min skyld” forsvarer jeg mig, ”Tante November er bare rigtigt galsindet i år”. Katten kikker hånligt på mig. Instinktivt fornemmer den min skyldfølelse. For måske er det lidt min skyld at Tante November i år har sat sig for at fjerne al farve fra verden allerede her i den allerførste uge af hendes regeringstid.

Måske er jeg lidt medskyldig, fordi jeg ikke rigtigt kan elske hende og måske er der lidt for mange mennesker der har det lige som mig, og måske, kun måske, er det netop derfor at Tante November er sådan en galsindet mokke.

Nu er dage forskellige, selv inden for den samme måned. Nogen er lyse, andre er mørke, men novemberdagenes fællesnævner har for mig altid være grå tilbagegang.

Min løsning på november har derfor været den simple at gøre første uge til en slags oktober og sidste uge til en slags december. Så er der kun to sure uger i midten at udholde og her har jeg meget genialt født et solskinsbarn hvis fødselsdag, med højt hurra og lyserøde tylskørter kaster glimmer og glans over sjap og tiltagende mørke. På den måde kan jeg næsten ignorere at Tante November har magten derude og at det grå mørke, dag for dag sniger sig ind på mig.

I år har november været værre end ellers. Jeg stikker stadigt næsen udenfor hver dag, men jeg gør det indsvøbt i mange lag varme trøjer og jakker. Som en uformelig klump af uldne tekstiler trisser jeg rundt med et nøje fastlagt mål for øje. Når opgaven er fuldført smækker jeg atter døren for næsen af Tante November og løber ind til min hyggelige brændeovn. Rasende af jalousi står hun så derude og kaster kaskader af iskold regn mod mine vinduer. ”Jeg kender dig” ikke mumler jeg surt og vender ryggen til vinduerne.

Men Tante November har måske fortjent en bedre behandling. Som moralen i mangt en børnebog vil fremhæve så bliver selv den koldeste trold blød om hjertet hvis den får et knus og måske har Tante November det på samme måde.

I mandags gav hun mig en gave af overjordisk skønhed og den gestus vil jeg ikke glemme. Solen stod lavt, regnvejrsskyerne  hang tungt, men pludseligt i ét øjeblik forvandles verden, lyset blev gyldent og det stod i fede lysende striber ned fra skyerne som på ét af de der gamle billeder af Jesus, bare uendeligt meget smukkere. I den pludselige varme dampede landskabet i gyldne tåger og de piger jeg havde på bagsædet blev helt stille af benovelse. Det var så smukt at folk på vejene stod stille og smilede op i himlen og jeg fik lyst til at køre i al evighed til jeg nåede til selveste paradiset.  Desværre var det kun et kort øjeblik mens solen kyssede horisonten og bagefter var verden atter regnvejrsgrå. Men jeg husker den gave og fra nu af vil jeg anstrenge mig for at finde en ny og mere venligt indstillet fællesnævner for novembers dage.

November

 

Det er november. Kragerne flyver over min verden.

 

Gråt i gråt. Takkede vinger i kragesort sætter regntegn over nøgne grene.

 

På tyvetogt flyver kragerne.

Valnødder plukkes af dygtige næb.

 

Vinger suser, næb bærer, regn drypper.

 

Den hårde våde asfalt er kragernes mål.

Højt, højt, op, flyver de.

Langt, langt, ned, falder nødden.

I luften står kragen stille. Venter.

Plonk!

Den faldene nød splintres.

Et kragesort lyn dykker.

 

Vinger hviler, næb knaser, regn drypper.

 

Det er november.

Happy Halloween

Det er Halloween når man ikke kan finde sin næse og til sidst hitter den i kassen med flagermus og sorte stearinlys.

Det er Halloween når man omhyggeligt arrangerer rotter i sin datters hår før man sender hende i skole.

Det er Halloween når man alvorligt overvejere om man nu også har edderkopper nok i huset.

Det er Halloween når man kan klappe sig selv rosende på skulderen, fordi man i flere uger helt har undgået at støve af. Det autentiske støv er ikke til at efterligne ordentligt og bidrager uforligeligt til stemningen.

Det er Halloween når man serverer øglehjerne og ældgamle mugne knogler til aftensmad.

Det er Halloween når høflige mennesker siger at man bor skræmmende rædselsfuldt og man bliver oprigtigt glad for komplimenten.

 

Nyd det i dag, i morgen er det ikke til at holde ud…

Dobbelt skrig

 

Med Halloween har vi nu to tidspunkter på året hvor store dele af min ældste datters tankevirksomhed er centeret omkring udklædnings ideer. Til Halloween skal man være noget uhyggeligt det giver sig selv, men hun ville hverken være en heks, et monster, en kat, en mumie, et spøgelse eller et almindeligt skellet. Længe ville hun være et græskar og derefter en flagermus med itu klippet paraply som vinger. Men pludselig fik hun så denne idé som jeg synes er forrygende.

Hun havde glædet sig rigtigt meget til at vise de andre kostumet, men pludselig ti minutter i mødetid på skolen hvor man i dag kunne møde udklædt turer hun ikke komme i kostumet alligevel. Jeg forsøgte at overtale hende, men der var ikke noget at gøre og derfor måtte vi i største hast flikke en hekseudklædning sammen.

I sådan en situation er det godt at man har sit hekseudstyr i orden: frem med heksehår, rotter og en edderkop så stor som et barnehoved og så farvel mit barn…

Slikposer til børnefødselsdagen

Det er hyggeligt hvis slikposerne til børnefødselsdagen er lidt fine og det er også som om man ikke behøver at komme helt så meget slik i hvis posen er fin og har en passende størrelse. Har man derimod en kæmpe plastikpose er man også næsten nød til at putte mere slik i for ikke at skuffe børnene.

Disse små fine poser har jeg købt i en kontorforsyningsbutik. De hedder ”cigarposer” og jeg gav den fyrstelige sum af 4 kr. og 44 øre for 20. I butikken var de ikke umiddelbart til at få øje på, men da jeg spurte efter slikposer blev jeg henvist til lageret hvor de havde et kæmpe udvalg af poser at vælge fra.

Poserne er pyntet med et lille udklip. Da vi holder Halloween fest er det naturligvis et Halloween motiv som jeg har hentet her. Til andre lejligheder vil det være oplagt med andre print, glansbilleder eller klistermærker.

Slikposerne er lukket med en plastik edderkop som jeg har klipset på. Man kunne pynte med små plastik blomster, sommerfugle eller andre dimser i tynde materialer.

Husk endelig at skrive navn på hver pose for al erfaring siger at slikposer enten bliver væk, forbyttet eller genstand for konflikt og så er det rart for de voksne at kunne afgøre tvistigheder.

 

Læs flere ideer til Halloween fest for børn her.

Læs mere om vores børnefødselsdage her.

Spøgelsesslik på parade

I år bliver Fejø invaderet af spøgelser, hekse og monstre for der er for første gang arrangeret ”guf eller gys” for alle øens børn. Mange huse har tilbudt at stå for uhyggen og børnene glæder sig. Selvom vi holder fest skal vi naturligvis også være med og derfor har jeg købt 70 dumle slikkepinde som her ligger på parade forklædt som spøgelser.

Spøgelserne er super nemme at lave. Hver dumlepind er svøbt i en hvid middagsserviet. Om halsen på spøgelset har jeg viklet sytråd. For at spare tid bandt jeg ikke engang knude på sytråden og det går fint. Til sidst fik spøgelserne øjne på. Mine er fra fætter BR der har de her selvklæbende øjne, men hvis man orker at lime hvert øje på kan man også bruge almindelige rulleøjne.

Du kan finde flere ideer til Halloween festen ved at klikke her og se indlæggene igennem.

Græskar Slik poser til Halloween festen

Disse små kære græskar af Halloween orange crepepapir og sort blomstertape er fyldt med små chokoladelinser. De er super nemme at lave og mine børn synes at de er et hit.

Man starter med at klippe et kvadrat orange crepepapir til hvert græskar man vil lave. Crepepapiret krammes let rettes ud og der ligges chokoladelinser midt på papiret. Fold de fire hjørner op om slikket og herefter de fire sider. Saml alle snipperne drej dem lidt sammen og vikl sort blomsterbindertape omkring for at forme stilken.

Hvis man orker at gøre lidt mere ud af det bliver stilken finere hvis man fjerner lidt af det papir der skal blive til stilken inden man laver den. Det kan man gøre ved at klippe et bredt hak i hvert af de fire hjørner inden man samler papiret. Man kan også klippe græskarblade og sætte på.

Ideen har jeg fundet her. (Jeg kan se at Martha har cirkler i stedet for kvadrater, men det er lettere at klippe firkanter...)

Se flere ideer til Halloween slik ved at bladre gennem disse ideer til Halloween festen.