Badut

Se, se, sne

Hverdagsglimt. Fredag den 27. januar.

Årets allerførste rigtige sne dalede ned på vores plet verden natten til fredag. Nok var vi efterhånden ved at komme i forårshumør, men nu stornyder vi alligevel at Kong Vinter kikker forbi.

Rigtig god weekend. Jeg håber I nyder det er hvidt derude. Har I nogen planer for denne lille stump vinterweekend?

Det er nu der skal leges

for hvem ved hvor længe frøken Januar beholder den hvide kåbe på?

Nemt er det heldigvis. Klik bare her og se hvordan.

God fornøjelse.

Sky

Jeg var skævt skruet sammen fra starten.

Bedre blev det ikke med tiden.

 

Der var dem, der sagde at jeg lignede en engel og at det var derfor så mange havde brug for at flå mine fjer.

Der var også dem, der mente at jeg vidste for meget om alt det forkerte og at det var derfor, der var behov for at kradse ind under blodet.

 

De mente det godt, når de talte sådan, men de tog fejl.

Jeg var ikke noget særligt godt, men bare noget særligt skævt og så sårbar at det let lod sig lugte.

 

Fra min skolegård har jeg stadigt fysiske ar. Alt det andet taler jeg ikke om.

 

Af min barndom lærte jeg meget. Vigtigst at lukke min hud, så duften af svækkelse bliver inde. Men også, nok så vigtigt, at andre kan alt det jeg ikke kan og at de har det bedst uden mig. 

 

Det skulle siges. Hvis jeg skal snakke om mig skulle det siges. Alt andet ville være forløjet. 

Hele historien er det ikke. Slet ikke. I dag har jeg lært mig at vælge glæden.

Det er et valg, der skal genvælges hver dag.

--------------------------------------------------------------------

Tirsdagsting: Engang havde alle blogs, der var med på noderne sådan en liste med "100 om mig". Badut er ikke med på nogen noder og har aldrig haft sådan en fin liste. Nu er listen forsvundet næsten alle steder og ind lister jeg på det forladte territorium med en ambition om fortælle en lille bitte ting om mig selv sådan ca. hver tirsdag. Hvad jeg skriver ved jeg ikke endnu, det bliver sådan en tirsdagsting hvor jeg vælger lige det der falder mig ind. Efter et års tid vil alle de små brikker måske danne et billed, måske ikke.Vi får se.

En kinesisk drage

I dag er det kinesisk nytår, der fejres anden nymåne efter vintersolhverv. Harens år afløses i år af dragens og det fejrer vi på Badut med en flyvende, lysende, legende drage.

Det er min ældste datter Mathilde på 12 år, der selv har opfundet legetøjet af nogle rester, der ikke var kommet af vejen efter produktionen af spådomsraketter og alle tre børn har haft rigtigt meget sjov med den flyvende drage.

Mathilde har lavet dragen af et tojletrullerør, noget gavebånd, en snor, en lille diode cykellygte, lidt papir og en stump gavepapir. Det hele er samlet med den helt uundværlige limpistol. 

Mathilde siger at dragen skal bygges sådan:

Først limede hun en snor godt fast med limpistol på ydersiden af tojletrullerøret.

Derefter beklædte hun paprullen med noget flot papir.

I den ende der vender modsat snoren limede hun tre lange stykker gavebånd der rigtigt kan lyse når dragen flyver gennem luften.

I den modsatte ende (dragens gab om man vil) limede hun en rødt lysende lille cykellygte. Den skal limes godt fast så den ikke falder ud når dragen flyver gennem luften. (De lygter er i meget høj kurs her i huset. Børnene bruger dem til alt muligt og jeg ved næsten ikke hvad vi skal gøre hvis de forbydes).

Til sidst pyntede hun dragen med tænder og øjne klippet ud af papir. 

Så er der bare tilbage at lege med dragen og opdage hvordan den kan flyve på alle mulige forskellige måder. 

Jeg tænker mig at dragen nok også kan henrykke selvom man ikke lige fejre at vi i dag begiver os ind i Dragens år. 

Nytårsny

 

I morgen tidlig klokken 8.40 er det nymåne og vel og mærke en helt særlig magisk en af slagsen.

Det er nemlig årets første nymåne og fra gammel tid har det været sådan at den første nymånes lys tillægges magiske egenskaber.

Det magiske månelys er ønskelys oftest brugt sådan at man står med det i hænderne som man ikke ønsker at mangle i det år der kommer. I gamle dage stod man således gerne med flæsk og penge.

Månemagien kan dog også bruges til at forstærke ens nytårsønsker i almindelighed, så de fromme ønsker man lægger frem under nymånens lys får helt særlig kraft. 

I morgen tidlig vil jeg selv forsøge mig. Med hjem fra Ørselv har jeg nemlig en lille håndfuld klosterløfter som nok kan behøve lidt ekstra månemagi for at blive til virkelighed.

Hvad med dig? Har du nytårsønsker der behøver lidt ekstra månemagi? 

Ørslev kloster. Værelse med indsigt.

Det er sidste eftermiddag på Ørslev kloster og panikken vil gerne brede sig. Jeg kan mærke den prikke på ydersiden af huden, men jeg lukker den ikke ind. 

Langsomheden bor i min mave og jeg sidder længe nydende på komtessens plads i vinduet med udsigt til Kvindnapperskoven og den yndigste lyserøde himmel. 

Historien om Komtesse Olga Sponneck og hendes spontane forelskelse i Ørslev kloster er iøvrigt som spundet ud af et eventyr. Læs selv lige her. Jeg sidder i hendes vindu og småelsker en adelsdame, der valgte at sætte sig spor og skabe rum for rummeligheden. Endnu kan man sove i hendes store himmelseng hvis man er så heldig at få det eftertragtede hjørneværelse og bor man som jeg på Komtessens værelse kan man sidde i hendes lille vindueskrog eller gå igennem hendes lille hemmelige dør.

Hermed afsluttes min lille serie om Ørselv kloster. Jeg håber ikke at jeg ganske har fået jer kvalt i klosterbilleder. 

Ørslev kloster. Langt om længe langsom

Det er lørdag.

Lørdag og sidste hele dag på Ørslev kloster.

Da jeg tumler ud af sengen kan jeg mærke at min ryg langt om længe er så smertefri at jeg kan trave omkring i solopgangen med udelt fornøjelse.

Ørslev kloster kirke hilser på himlen i det vintergrønne og over mig trækker en svane mod vand. 

Ellers sker der ikke så meget.

Langsomheden har fundet mig nu. Jeg er tung og tæt.

Ørslev kloster. Regler.

Reglerne er simple.

Sidder der en lyskontakt uden for døren må man gå ind. Sidder lyskontakten indefor må man blive ude.

Man må tale til andre i alle de fælles rum, men ikke uden aftale banke på hinandens dør.

Man rydder op efter sig selv og sortere sit affald.  Ormene får mad hver dag.

Mens jeg er på Ørslev tales der om vejret, om klosteret og om Købmanden i Hald. Ingen taler om det egentlige, om det der sker på værelserne når døren er lukket. 

Jeg sidder stille i solnedgangen og tænker med glæde på alle de ord der lige nu ligger sig til rette og falder i hak bag de døre der ikke er mine.  

 

Ørslev kloster. De lange gange.

Måske er de lange gange det allersmukkeste på hele klostret. Oldgamle ølandssten med forsteninger, smukke vinduer og himmelhøjt til loftet. 

Ørslev kloster. Rus

Man skal ikke dømme en køkkenlåge på dens skrammer, men på den poesi den gemmer på indersiden.

Måske har vi allesammen sådan en lille tilfældig lap poesi gemt bag skrammerne.

Køknet er ikke Ørslev klosters mest berømmede rum, men se lige på fuglebøgerne på hylden og de skønne forme, der står øverst på skabet.