Jeg ser en enlig strømpe og ved at makkeren formodentligt er bortført af den Kronede Kat. Jeg ærgrer mig, og håber at det en dag vil behage hans majestæt, at vende tilbage med makkeren, så de to strømper igen kan forenes i et nydeligt par. Jeg gemmer de enlige strømper i en kurv, men når de har været enlige længe nok, tænker jeg at den Kronede Kat aldrig vil returnerer netop denne strømpes tabte makker og at jeg derfor lige så godt kan smide den ud.
Hun ser et sokkedyr, en slange eller som her en stang dukke til et dukketeater. Hun smider ikke strømper i skraldespanden, men bruger dem til dukkedyner, til superbamsekapper og til at holde hulers tæppevævede vægge sammen. Hun ærgrer sig ikke, men ser nye muligheder.
Stangdukker af enlige strømper, træperler, plastikblomster, piberensere og grillspyd. Kreeret lige ud af hendes niårige hoved.






















De er fantastiske, og hvor er det fedt at kunne, at have mulighederne, også når man er ni år :)
Min store søn har (godtnok efter inspiration fra min kæreste) opgivet det der med makkere, og går konsekvent med to forskellige strømper.
Han får mange sjove bemærkninger på den konto - flest halvforargede. Jeg synes bare det er fedt, han på den måde gør sit eget lille oprør :)
Strømpedukkerne - dem tror jeg, jeg vil lade inspirere mig og datteren min - hvis ellers det er noget der kan fange interessen :)
Posted by: Pernille | November 14, 2008 at 08:40 PM
Hun har vist arvet sin mors kreativitet ;-)
Posted by: Elizabeth H. | November 14, 2008 at 08:51 PM
Jeg tror Den Kronede Kat har en fætter nord for Århus. Vi har i hvert fald en kasse i bryggerset med mageløse sokker i flok.
Indtil nu har vi ellers hældt til en anden forklaring. Den bliver jeg nok nødt til at blogge om én af dagene!
Posted by: Anne | November 15, 2008 at 02:16 AM
Pernille:Jeg kender mange der er gået over til den løsning, men kæmper imod lidt endnu. Jeg forsøger at begrænse spillet ved at købe masser af de samme slags strømper så de enlige kan finde nye passende partner, men det lykkes mig ikke helt at få det til at gå op alligevel.
Elizabeth: Jeg når hende ikke til sokkeholderne, for nu at blive ved strømperne. Jeg gennemfører aldrig et kreativt projekt af nogen art uden at spørger hende til råds.
Anne. Jeg glæder mig. Alt hvad du skriver er fantastisk.
Posted by: Marina | November 15, 2008 at 08:35 AM
Tænk, jeg troede, at det var det store stygge sokkemonster, som åd alle de manglede sokker, det gjorde det i hvert fald hos os, lige indtil jeg fandt dets overmagt ... vakseposen.
Posted by: Tine | November 16, 2008 at 12:08 PM
Tine, vaskeposer løser ikke problemet her i huset for strømperne forsvinder inden de når ud i vaskerummet.
Posted by: Marina | November 16, 2008 at 01:17 PM
Vaskeposen løste heller ikke problemet hos os eller rettere det ændrede bare på det for nu æder sokkemosteret bare alt, hvad der hedder bindebånd i dynebetræk i stedet for i hvert fald, hvis jeg ikke har huske at binde dem med dobbeltknude, før de kommer ind i vaskemaskinen.
Posted by: Tine | November 16, 2008 at 05:34 PM