Fugls figen

Oprindeligt blev den Kronede Kats hus bygget som en klassik kasse med udsmykninger og en balkon hvor hans majestæt kunne stå på fine forårsdage og vinke ned til al folket. Desværre kom der aldrig ret meget folk. Ja, faktisk kom der slet ikke noget folk.

Den Kronede Kat gjorde hvad han kunne for at leve op til sin status som Kronet hoved. Han sov på bløde senge af stjålne sokker og brugte aldrig andet end de fineste underbukser som dyne. Han huskede også nøje kun at vaske sine poter om tirsdagen og aldrig, aldrig nogensinde nedlade sig til at hjælpe nogen med noget. Alligevel kom der ikke noget folk for at hylde ham, end ikke på den fineste forårsdag.

Så var det, at hans majestæt kom på bryggers tilbygningen. Den Kronede Kat vågnede en nat og så i det klare månelys, at hans hus manglede en lang rød tilbygning, hvor undersåtter kunne slå sig ned og vente på jublende at strømme ham i møde når han gik ud på balkonen. Resolut gav den Kronede Kat bygningstilladelse og bryggerstilbygningen blev opført. Op af tilbygningen lod den Kronede Kat figentræer plante, for sådan gør den sande adel, det ved enhver!

Og sandelig se: figentræerne voksede og blev så store, at hele fugleflokke kunne søge ly der på kolde vinterdage.

Nu var alt godt, for når den Kronede Kat gik sig ud på balkonen og viftede med poterne så mødtes han af et sandt brus af fugle der begejstret kvidrede til hans majestæts ære. Og sådan blev den Kronede Kat til fugleven.

Og – må jeg tilføje, som lejer i den Kronede Kats hus – sådan blev jeg til fuglefodermester, konstant optaget af at slæbe frø til huse, fylde op, slæbe til, fylde op, slæbe til. De takker mig ikke, de vingede små, for de har travlt med at æde og med at samle kræfter, så de ret kan kvidre når den Kronede Kat går ud på balkonen.  

Comments

[Irene]

Dejlig historie om et hus på fejø, du har en medrivende måde at skrive på og jeg følger med glæde dine små historier.

[Frk. Vestergaard]

At slæbe frø, må være en lille pris at betale, når man har den store ære at tjene den Kronede Kat. Det er ikke enhver beskåret. Må hans Majestæt leve endnu mange år!

[Losarinas mor]

Du er en meget heldig kvinde. Kan godt forstå at netop du og din familie må bo i det smukke hus.
:-)

[Marina]

Tak Irene. Det er nu min søn der har æren for historien om den Kronede Kat, jeg sorterer bare lidt i alt det meget jeg hører.

[Marina]

Frk. Vestergaard. Hvor har du ret. Huset ville slet ikke være det samme uden hans majestæt og nu hvor han har fuglene til at hylde sig er han faktisk også blevet helt venlig.

[Marina]

Losarinas mor. Jeg elsker vores hus og har gjort det fra jeg så det første gang. Det er sært og sjovt, grimt sine steder, fint andre steder og fyldt med den sjæl som kun et magisk væsen kan tilføre.

[Madame]

Sikke en dejlig historie!
Og fuglefodermester er jeg også, og jeg slæber og slæber mad hjem - men vi gør det med glæde, ik'?

[Marina]

Helt bestemt Madame. Jeg elsker at se på alle fuglene og hvis de så ovenikøbet holder den Kronede Kat i godt humør så er alle glade.

[Berliner brosten (Gitte)]

Sikke en skøn historie!
Her på 4. etage er der desværre ikke mulighed for at fodre fugle...dvs. det er der da,hvis kattene er låst inde! I virkeligheden er problemet duerne - vi har nærmest en dueplage her i Berlin - de skræmmer alle de små væk og så efterlader de selvfølgelig også en masse uønsket "snavs".
Jeg savner det rigtigt meget at kunne sidde og kigge på fugle...boede i hus førhen. Men skønt med en sådan historie ind imellem...

[Marina]

Kære Gitte. Da jeg boede på Frederiksberg fodrede jeg fugle på min lillebittelille altan. Men dengang var det nu noget lettere at slæbe føden hjem for den gang var jeg heldig hvis der kom en musvit forbi i ny og næ. Her holder jeg fugleflokke med føde og det er en helt anden sag. Jeg husker også godt duerne der ikke var særligt sjove at få besøg af.