Mørkning

I januar lader jeg mørket komme til mig. Jeg gør mig umage med at mærke at det nu er vinter og årets mørkeste tid. Selvfølgelig går året allerede nu mod lysere tider, men da vintersolhverv falder midt i julens glitrende travlhed er der ikke meget rum i december til mørkets eftertænksomhed. Derfor er det nu i januar at jeg tillader mig selv ro til at mærke mørket.

En af de enkleste måder at mærke mørket er at holde mørkning.

I mørkningen sidder jeg med mine børn i den blå time om eftermiddagen og mærker hvordan mørket får magt. Vi slukker alt elektrisk lys og sætter os fredeligt ned med den store eventyrbog og med lys i den fabelfantastiske løve. Mens jeg læser et tilfældigt eventyr ser vi det blå blå lys langsomt blegne og til sidst forsvinde helt ind i de grå vinterskyer. Så puster vi lyset ud og mærker hvor forunderligt mørkt det er blevet omkring os.

Da vi for nogle år siden begyndte på at holde mørkning syndes børnene at det var lidt skræmmende og mærkeligt. Nu elsker de vores januartradition og ærgrer sig de dage hvor hverdagen ikke har undt os ro til at holde mørkning.  

Comments

[Tina - omme i London]

Jeg elsker ogsaa moerket. Jeres moerkningstime lyder skoen og jeg tror det er rigtig sundt at tage sig tid til saadan noget.

[Marina]

Kære Tina. Vi holder mørkning i stedet for vores sædvanlige eftermiddagsmåltid så faktisk tager det ikke længere tid det er bare et lidt andet ritual.

[Evi]

Det lyder rigtig hyggeligt og er en god måde at være sammen på. Under hyggelig højtlæsning vænne sig til mørket og overvinde den frygt, som mørket ellers nemt kan frembringe.
Jeg kan godt forstå at dine børn synes det er dejligt.
Jeg kan også godt lide mørket og nød dengang vi ikke havde elektrisk lys i sommerhuset, men hyggede os med at læse ved petroleumslampers skær om aftenerne.

[maria andreassen]

smukt