Kaptajn Fjolleklo og den glemte regnvejrs skat

Man skal ud hver dag. Vi ved det godt. Der skal frisk luft i lungerne og bevægelse i kroppen. Vi ved det godt, men nogen gange er det svært. I går formiddags for eksempel. Regnen silede og både børn og voksne skuttede sig bare ved synet af den kolde grå regn. Men ud skulle vi for alle ungerne blev mere og mere umulige af indestængt søndags stilstand.

I hast improviserede jeg derfor en lille skattejagt. Jeg greb en kuffert af metal, 8 m sørøver reb og en meget grim sørøver hat. Flag blev hængt op, skatkiste gemt og cykeloverskæg malet med eyeliner. Det tog fem minutter.

Iført regntøj og sørøversang var det som om vi alle sammen bedre kunne modstå regnen. Det var ikke noget stort, bare en fjollet sørøver og tre børn + far der var så venlige at lege med.

Til sidst efter sørøverbold, sørøverens efterfølger og bukkebruse på sørøverbænken fandt vi naturligvis skatten og sørøveren døde som det sig hør og bør af bare ærgrelse.

Senere slog vejret om og det skønneste forår blomstrede pludseligt i vores have. Nu løb børnene selv ud og hyggede sig med fodbold, basketball og bål.

 

 

 

Der er en pointe gemt i sådan en dag. Vi voksne vil så gerne have børnene ud, men om vinteren bliver mange af os helst selv inde. Det dur ikke, for lige præcis i vinter og gråvejr skal der voksne til at skabe humør i haven. Man er nød til aktivt at lege derude for der er et vist vådt ubehag der skal overstås for moderne børn og voksne og her skal de voksne være gode rollemodeller. Om sommeren og i lykkeligt vejr er det en anden sag. Her åbner haven sig af sig selv til leg og de voksne kan trække sig tilbage til kaffen og den lune plet i solen.

 

Comments

[Madame]

Det var skønt at høre, at du lokkede ungerne ud med sørøverleg! Jeg husker selv den ene gang, jeg legede sådan noget som barn - det glemmer man aldrig. Sikke et dejligt børneliv nede hos jer på Fejø ;O)

[Lotte]

Jeg har vist sagt det før - i hvert fald har jeg tænkt det mange gange: Du er en FANTASTISK mor!!!
Hvis bare flere forældre tog sig tid til at lege med deres børn, så tror jeg, der var færre, som endte med at få problemer som teenagere...

[Sofie]

Dit hjem lyder som et fantastisk sted at vokse op!

[Astrid]

Hold op, hvor er I gode! Det vil jeg tage med mig som inspiration, næste gang vi sidder inde og kigger ud på regnvejret... Og er det der jeres have? Hele den der frugthave/-mark? Det ser da simpelthen for dejligt ud! :)

[Marina]

Å I kære mennesker nu skal I heller ikke gøre mig bedre end jeg er. Alle de mødre jeg kender har deres fantastiske sider og så måske noget de synes er lidt svært i morrollen. Sådan er det selvfølgelig også med mig. Jeg er simpelthen bare et leggebarn og det er en god ting når man har børn og så er jeg så heldig at have børn der gider lege med mig.

Haven er vores, frugtmarken er gudskelov en andens (men vi må gerne lege der). Vi har lige solgt en ejendom med mange tusind frugttræer og jeg er så glad for at vi nu kan nøjes med vores egne 3000 m2 have. I vores have er der over 40 frugttræer og det er alt rigeligt hvis du spørger mig.

[Maria]

Jeg er en af de mødre, der er ved at komme efter det. Efter kolik og en ikke-sovende-baby, så nyyyder jeg, at knægten er kommet i en alder, hvor man kan lege mere med ham (og at han sover bedre).

Din Sørøverdag er lagt i gemmerne i baghovedet, for sådan en skal Arthur også have! Indtil nu må han dog 'nøjes' med lørdagmorgencykelture til Frederiksberg Have, hvor vi fodrer ænder og leger (tanke: Hvor er det dog fedt, når vi voksne opdager, at små ting kan glæde poderne! Arthur *grinte* så højt så højt over en pavillon med træskårne dyrefigurer på taget. Tænk, en pavillon! Men så kan man ikke andet end at smile og grine med - og blive skruk igen ;-)

Og hvor bliver jeg i øvrigt helt og fuldkomment misundelig over billederne fra din have - også selv om noget af det måske ikke er jeres. Lææækkert sted at vokse op!

[Marina]

Kære Maria. Hvor er det sjovt at du skriver om din søns glæde over de små ting i Frederiksberg have for jeg har lige skrevet om de store små ting som busser, elevatorer og færger. Du har så ret. Vi voksne kan lærer så meget af børnene.

Og Frederiksberg have. Åååååå engang var det en af mine yndlingshaver. Jeg kom der så tit med mine børn og vi elskede krokusbedene og gravhøjen og kælkebakken og legepladsen og fugleøen og ænderne og den kinesiske pavilion og og og og og.... Det er en dejlig, dejlig have at vokse op i og så skal man ikke engang slå græsset.