Så langt rækker mit øje fra balkonen. Til glitrende hav og blånende horisonter.
I dag er den sidste af de mørke dage. I morgen er det forårsjævndøgn hvor mørke og lys mødes kind mod kind. Fra lørdag starter de lyse dage hvor der er mere lys end mørke.
Fryd.
-------------------------------------------------------------------------
























Ja, frydefuld, det er også, hvad jeg er ;-) Tænkte idag på, at jeg jo ældre, jeg bliver, lægger mere og mere mærke til årstiderne, vejret, fuglene og i det hele taget naturen, havet. Måske fordi jeg er blevet mor og have-ejerske... god forårsdag! og lys-fejring! ;-)
Posted by: Gitte | March 19, 2009 at 12:46 PM
Dejligt, dejligt billede!!!
Posted by: Lotte | March 19, 2009 at 01:17 PM
Fryd er bestemt det rette ord! Jeg er også vild med lysets komme. Og ... hvilken fantastisk udsigt du har!
Posted by: Bente | March 19, 2009 at 01:47 PM
Det er helt fantastisk! Jeg suger til mig af sollyset og kommer pludselig i tanker om, hvad der venter i de kommende måneder - masser af udeliv, dufte, lys og varme, blomster, fuglesang og alt det andet, der gør det næste halvår så fantastisk.
Posted by: Annette | March 19, 2009 at 01:54 PM
Kan du se alt det fra din balkon?
Suk!
Tak fordi du deler :-)
Posted by: Vita | March 19, 2009 at 01:56 PM
Det ser så pragtfuldt ud.
Jeg får ikke kommenteret så tit, men jeg synes, du har nogle inspirerende naturbetragtninger. Spændende at læse om jeres jævndøgnsfejring. Du er meget kreativ
Posted by: Betty | March 19, 2009 at 09:24 PM
Oh for et dejligt jævndøgnsbillede.
Det er da godt nok et godt foto med vinklerne af lysende striber.
Og din udsigt fra balkonen er skøn. Men med den betegnelse befinder sådan én vel egentlig sig i førstesalshøjde? På den anden side - på Lolland kan man jo kigge ud af et kældervindue og stadig se havet...
NEJ, det var ikke negativt ment - jeg stammer selv der nede fra... men der er sgu da fladt, ikke ? :-)
Posted by: Ellen | March 19, 2009 at 11:11 PM
Kære alle. Tak for alle de fine ord om min udsigt og mine ord. Jeg bliver lidt flov for sandheden er jo at jeg var helt åndeløs over alt det glitrende hav og tog et billede der skuffede mig. På førstesalen har jeg udsigt fra balkonen og fra fire store vinduer og det er på en eller anden måde som om man ser ud af dem alle sammen på én gang (selvom de befinder sig i forskellige rum). I hvertfald er udsigten aldrig lige så fantastisk på billeder. Kender I godt det?
Billedet er fra første sal Ellen, men huset er meget højt så det er måske det der snyder. Grenene i forgrunden er fra mine figentræer. I stueplan har jeg kun havkik og kun om vinteren hvor der ikke er blade på træerne.
Posted by: Marina | March 20, 2009 at 07:25 AM
Det er altså svært at få det med på et billede, som man har set, men nogle gange har de "mislykkede" billeder deres helt egen kvlitet og det synes jeg bestemt dette har.
Det er så fint med de lysende striber i vinduet, som peger mod himlen og refleksionerne i ruden ligner en engel.
Det er virkelig et meget passende billede til at fejre lysets komme og hvor er det skønt at lyset nu overvinder mørket.
Posted by: Evi | March 20, 2009 at 09:03 AM
Kære Evi. Tak. Billedet er taget fra balkonen så det er ikke reflektioner i vinduet man kan se. Jeg syndes også at det var fint med solstriberne ned over havet, men den store glitrende flade som mit øje så forsvandt i træer og landskab på billedet.
Posted by: Marina | March 20, 2009 at 09:55 AM
Mere lys end mørke fra i morgen, fortæller du - det vil jeg glæde mig til! Lyset er så livgivende :)
Posted by: Madame | March 20, 2009 at 02:14 PM