Om foråret arrangerer blomsterfeerne en storstillet fest. Efter deres lange søvn puster de vinterstøvet af vingerne og giver sig til at pusle om deres træer og blomster. Når planterne har det godt begynder feerne at planlægge deres store bryllupsfest. Feer gifter sig ofte med feer fra andre blomsterfamilier, men selvom de tror på livslang kærlighed så må de meget af tiden leve adskilt, fordi de jo hver især skal passe på netop deres træer eller blomster.
I det tidlige forår har blomsterfeerne så travlt, at de næsten ikke når at se hinanden. Derfor holder de en særlig stor fest når den værste forårstravlhed er af vejen. Til festen skal der bruges blomster. Mange blomster. Og derfor er de grønne græsplæner i foråret oversået med feernes buketblomster. Der er bellis, viol, mælkebøtte og ranunkler, men den mest elskede blomst af dem alle er den skønne ærenpris der lige passer i hånden på en forelsket fe. I tæpper breder de lysende blå blomster sig og det er så smukt at selv min plæneglade mand af kærlighed til mig har efterladt store lysende felter hvor ærenprisen og violerne kan få lov at vokse i fred.
Om mælkebøtter og bellis kan der herske delte meninger, for selvom blomsterne er smukke så må det indrømmes, at de efterlader græsplæner hullede og bulede. Om man kan leve med det er en ærlig smagssag. Om violer og ærenpris hersker der også delte meninger og det er mig en komplet gåde for ingen af de smukke vækster gør græsset nogen nævneværdig skade. Kun firmaer der lever af at fremstille plænerens kan i deres fulde fem hævde at plænen bør befris for den blå poesi. Og ingen tænker på havefeerne. For hvad skal de gøre når plænerne slås og sprøjtes i en sådan udstrækning at der ikke efterlades den mindste lille bryllupsblomst? Og hvor bliver poesien og eventyret af hvis der ikke i en have er rum til børn og feer?
P.s.: Vores havefeer er noget kamerasky så derfor måtte vi låne en Belville prinsesse for at demonstrerer størrelsesforholdet.






















Tænk at have en plæne så blå som jeres. Jeg kan godt forstå at græsslåmaskinen køres i en stor bue udenom.
Jeg har faktisk aldrig set så mange Ærenpris på een gang.
Vores græsplæne får lov at ytre sin hvide skønhed i øjeblikket, og de livsbekræftende gule Mælkebøtter bør heller ikke frygte alskens Mælkebøtte-redskaber hos os.
Og jo hvor har du ret...de små blå skønheder passer lige i hånden på en blomsterfe... :0))
Posted by: Ulla V. | April 26, 2009 at 10:36 PM
Hvor ser det smukt ud med så mange små blå blomster. Ærenpris er vel nok et fint navn til sådan en yndig lille blomst. Jeg mindes ikke at have set dem før. Dine billeder er rigtig fine og din beskrivelse er som altid et poetisk eventyr. Jeg nyder tanken om at din have er befolket af smukke små havefeer.
Posted by: Evi | April 27, 2009 at 08:55 AM
I vores have får alverdens blomster også lov at brede sig uden frygt for at blive fjernet. Ærenpris, bellis, mælkebøtter eller smøblomst. Elsker at de sætter spræl i min plæne. Men jeg har slet ikke så mange ærenspris som i. Skønt syn
Posted by: Frk. Vestergaard | April 27, 2009 at 09:03 AM
Kære Ulla. Ærenpris er min yndlings plæneblomst og særligt når den som her er villig til at danne store blå tæpper. Farven passer så fint til foråret synes jeg. Min mand er nu ikke meget for at køre udenom og det er første år jeg har fået lov til at få et par partier. Hvis større dele af plænen fik lov at stå ville vi have endnu flere ærenpris.
Posted by: Marina | April 27, 2009 at 09:43 AM
Kære Evi. Jeg synes også det er et meget smukt navn. Ærenpris er en kæmpestor familie og det er tit vanskeligt at skeldne den ene fra den anden. Jeg tror nok at man populært bare kalder dem der vil gro i græsplæner for plæne-ærenpris men de har nok også et andet navn. Jeg har aldrig haft en plæne med så mange ærenpris som her men det kan jo endten være fordi mine havefeer holder særligt meget af dem, eller fordi jordbunden passer dem godt.
Posted by: Marina | April 27, 2009 at 09:46 AM
Kære Frk. Vestergaard. Jeg elsker også alle slags plæneblomster, selv mælkebøtter der ellers er en plage i bedene senere hen. Ærenpris er min klare fauvrit i skarp konkurence med martsviol og krokus.
Posted by: Marina | April 27, 2009 at 09:48 AM
Min far slår også uden om violerne, når plænerne får den første forårsfristering...ikke for min mors skyld, men for sin egen. For han elsker martsvioler! Og jeg elsker min far for det! (og for meget andet, smil)
Posted by: Lotte | April 27, 2009 at 09:58 AM
Så mange herlige hagebilder på siden din - nå gleder jeg meg til sommeren! I juli har vi leid sommerhus i Ebeltoft, så nå håper vi på varmt vær!
Ha en flott uke! ;-)
Posted by: Anette {foreldremanualen} | April 27, 2009 at 10:56 AM
For noen fantastiske bilder!!!
Posted by: My Wonderworld Fairytale | April 27, 2009 at 08:29 PM