November nævner

 

Min kat har våde ører. Bebrejdende ser den på mig med blink i de gule ravøjne. Jeg glatter dens brændeovnstæppe, der var kommet på afveje som en del af et udvidet hulebyggeri, men den er stadig sur.

”Det er ikke min skyld” forsvarer jeg mig, ”Tante November er bare rigtigt galsindet i år”. Katten kikker hånligt på mig. Instinktivt fornemmer den min skyldfølelse. For måske er det lidt min skyld at Tante November i år har sat sig for at fjerne al farve fra verden allerede her i den allerførste uge af hendes regeringstid.

Måske er jeg lidt medskyldig, fordi jeg ikke rigtigt kan elske hende og måske er der lidt for mange mennesker der har det lige som mig, og måske, kun måske, er det netop derfor at Tante November er sådan en galsindet mokke.

Nu er dage forskellige, selv inden for den samme måned. Nogen er lyse, andre er mørke, men novemberdagenes fællesnævner har for mig altid være grå tilbagegang.

Min løsning på november har derfor været den simple at gøre første uge til en slags oktober og sidste uge til en slags december. Så er der kun to sure uger i midten at udholde og her har jeg meget genialt født et solskinsbarn hvis fødselsdag, med højt hurra og lyserøde tylskørter kaster glimmer og glans over sjap og tiltagende mørke. På den måde kan jeg næsten ignorere at Tante November har magten derude og at det grå mørke, dag for dag sniger sig ind på mig.

I år har november været værre end ellers. Jeg stikker stadigt næsen udenfor hver dag, men jeg gør det indsvøbt i mange lag varme trøjer og jakker. Som en uformelig klump af uldne tekstiler trisser jeg rundt med et nøje fastlagt mål for øje. Når opgaven er fuldført smækker jeg atter døren for næsen af Tante November og løber ind til min hyggelige brændeovn. Rasende af jalousi står hun så derude og kaster kaskader af iskold regn mod mine vinduer. ”Jeg kender dig” ikke mumler jeg surt og vender ryggen til vinduerne.

Men Tante November har måske fortjent en bedre behandling. Som moralen i mangt en børnebog vil fremhæve så bliver selv den koldeste trold blød om hjertet hvis den får et knus og måske har Tante November det på samme måde.

I mandags gav hun mig en gave af overjordisk skønhed og den gestus vil jeg ikke glemme. Solen stod lavt, regnvejrsskyerne  hang tungt, men pludseligt i ét øjeblik forvandles verden, lyset blev gyldent og det stod i fede lysende striber ned fra skyerne som på ét af de der gamle billeder af Jesus, bare uendeligt meget smukkere. I den pludselige varme dampede landskabet i gyldne tåger og de piger jeg havde på bagsædet blev helt stille af benovelse. Det var så smukt at folk på vejene stod stille og smilede op i himlen og jeg fik lyst til at køre i al evighed til jeg nåede til selveste paradiset.  Desværre var det kun et kort øjeblik mens solen kyssede horisonten og bagefter var verden atter regnvejrsgrå. Men jeg husker den gave og fra nu af vil jeg anstrenge mig for at finde en ny og mere venligt indstillet fællesnævner for novembers dage.

Comments

[Anne]

Kære Marina. Det er lidt en skam at jeg ikke er i stand til at tro på reinkarnation. Ellers ville jeg godt have haft en seriøs date med dig i mit næste liv. Du er indbegrebet af dejlig, og jeg er så glad for at du skriver igen. Tror faktisk, det er lige præcis det, der kan trække mig igennem endnu en november uden varige mén.

[Annette]

Hvor er det smukt og godt skrevet.
Jeg er også ind imellem træt af november, når jeg skal opholde mig ude i regnvejret, men for mig er november også tæt forbundet med hygge. Jeg elsker at sidde inde med stearinlys, te og tæpper, mens jeg kan høre regnen og uvejret derude og vide, at jeg ikke behøver at vove mig ud i det.
Og så er november også for mig markeringen af en forandring, en ny årstid nærmer sig - og jeg elsker forandringer. I dag har jeg f.eks. fundet min vinterjakke og halstørklæde frem - bare sådan en lille ting kan gøre mig glad :o)

[Marina]

Kære Anne. Du aner slet ikke hvor glad den kommentar har gjort mig. Jeg elsker jo alt hvad du skriver, hver eneste linje, selv når det er om bøger jeg ellers ikke ville have orket at intressere mig for. Ingen andre kan som du gøre selv det kedeligste emne morsomt og vedkommende.

Reinkarnation er en af de religiøse ideer jeg rigtigt gerne ville kunne tro på for hvor ville det være skønt med en lang række af liv at lærer af, leve i og tumle med. Og skulle det faktisk være sådan at man trods vores skepis genfødes, så vil jeg håbe, at jeg i dette liv har opført mig så godt, at jeg får lov til at komme på date med dig i et kommende liv. Jeg glæder mig allerede....

Kære Annette. Hvor har du ret. Jeg er gået på opdagelse i november og det er slet ikke så ringe.