Søvnløs

I 10 år har min søvn været punkteret. Nat efter nat, uge efter uge, år efter år. Hvis det ikke er det ene der æder nattesøvnen så er det det andet. I nogle perioder har det været rigtigt slemt i andre har der af og til været en nat hvor jeg ikke er blevet vækket.

I går vaklede jeg dødtræt i seng meget tidligt, kun for kort efter at blive vækket af min mand der ringede for at spørger hvorfor jeg havde sendt så mange underlige SMSer. ”Nå” mumlede jeg søvndruknet ”det må have været et barn der gerne ville ønske dig godnat”. Så genputtede jeg de to børn, der var blevet vækket af telefonen og vaklede tilbage under dynerne.

Lidt senere havde min ældste mareridt. Ud af sengen, gennem stuerne, op på hemsen. Kys, knus og godnathviskerier. Tilbage i seng.

Næste gang var det katten der majvene stod på min mave. Den er for dum til at gå ud af en kattelem, men snu nok til at gemme sig når jeg vil have den ud inden sengetid. Ned af trapperne og åbne yderdøren til frosten for katten. Op af trapperne og i seng. Væk var søvnen. Månen skinnede mig spotsk lige ind i søvnløsheden, sneen på taget skred af i kaskader og alle de onde tanker kom listerne midt i trætheden.  Måske gjorde det ikke så meget at jeg ikke kunne sove, for min yngste vågnede som hun plejer fire gange, grædende i den lyse nat.

Klokken 4.32 ringede mobiltelefonen på min søns værelse. Han havde sat den til at ringe to timer for tidligt og hamrede febrilsk og afmægtig af søvndrukken forvirring på de forkerte taster. Jeg hjalp ham med at sætte ringetiden rigtigt. Genputtede min yngste der smask forvirret stod midt på gulvet og forlangte morgenmad og gik selv i seng igen.

Men så. Så bliver det morgen og en efter en kommer mine lune kærlige børn og putter sig ind til mig under dynerne. Vi står op til en god morgen. Min søn giver mig kram, min yngste synger mig en sang og giver mig en tegning, min ældste skraber bilruderne fri for sne og sørger for lillesøsterens sikkerhedssele. De krammer mig når jeg går og de siger at de elsker mig. Og på den måde følger de gode dage de onde nætter, dag efter dag, uge efter uge, år efter år. Hvis ikke det er det ene der forgylder dagen så er det det andet.

Man skal lære sig det, tror jeg. Lære sig at se lyset også når nætterne er mørke.

---------------------------------------------

Badut er en glad blog og det er en meget givende ting for mig dagligt at holde fokus på det gode i livet. Dette er et af de relativt sjældne indlæg hvor jeg skriver om mennesket bag bloggen. Hvis du vil læse de andre indlæg kan du klikke her.

Comments

[Lotte]

Badut ER en glad blog. Også med indlæg som dette, hvor du lader lyset overstråle mørket. Og den slags indlæg gør dig mere tredimensionel og menneskelig i min optik - så tak for at du deler :-)
Jeg har altid selv sovet meget let og har kunnet ligge vågen læææænge og ruge over påtrængende tanker, men er de senere år blevet virkelig god til både at falde i søvn og at sove. Som regel er jeg oppe en enkelt gang i løbet af natten fordi jeg er sådan en the-søster, men jeg falder lynhurtigt i søvn igen bagefter.
Hvordan det bliver, når vi stikker til søs og vores døgn i perioder bliver inddelt i tretimers intervaller, kan jeg kun gisne om - og jeg aner af gode grunde ikke, hvordan min søvn ville arte sig, hvis jeg havde børn. Forhåbentlig finder jeg ud af det i dette årti :-)

Hav en dejlig dag Marina - og må søvnen være dig gunstig i natten, der kommer.

[Evi]

Kære Marina
Som altid beskriver du hverdagssituationer, som alle kan genkende på en måde, som gør en rørt og glad.
Du forstår virkelig at finde lyset i mørket og ydermere at sende lyset videre til alle os, som læser med.
Tusind tak!

[Synne]

Jeg må stemme i. Selv på ovenstående indlæg formår du at holde en positiv stemning.

At høre lidt mere om mennesket bag bloggen giver et ekstra lag til den, og jeg nyder at læse om DIG lige så meget som de ting I laver.

Søvn er noget mærkeligt noget. Det er først når den bliver væk at vi får rigtig meget fokus på den.
Jeg tror de fleste med små børn kan stemme i på sangen om søvnløshed der gør verden ulden i kanten.

Med ønsker om at du snarligt får en af de sjældne nætter uden afbrydelser,
Synne

[Frøken Solhat]

Om nogen tror jeg du formår at se lyset i mørket.....mangel på søvn kan tage pippet fra selv den bedste. En fase i livet hvor ungernes natteroderi fylder meget kan i disse dage måske "overskygges" af vinteren i al sin pragt. Ønsker dig god nattesøvn i den kommende fuldmåne nat - hvis muligt....jeg vil sende dig en tanke når jeg selv ligger søvnløs i denne månens ellers så smukke fase.

[Losarinas mor]

Det er en glad og meget dejlig blog - og dette indlæg ændrer ikke på det!
Knus

[Maria]

Tak for indlægget. Tak for stemningen på din blog. Tak for positive ord og fordi du har overskud trods manglende søvn :-)

[Tine]

Vi kan godt lide hende - mennesket bag bloggen!

[Lotte]

Du skriver dig lige ind i hjertet :-) Børneliv, kærlighed, moderskab.
Håber sådan du snart får lov til at sove!
Knus!
Ps. Jeg får lov til at sove om natten, men vækkes af mine tanker. Gad vide, hvad det skal gøre godt for?! :O)

[Frk. Vestergaard]

Tak for dit indlæg. jeg har selv den slags nætter - hver nat. Men du har ret - der følger altid en dejlig og givende dag bagefter.

[Helle]

Virkelig fint, velskrevet og tankevækkende indlæg, Marina!

Tak fordi du indimellem deler af dig selv på denne lidt mere intime facon også, for jeg er helt enig med flere af de andre, der synes det giver en god dimension til både dig og din blog.

Det er så sandt, at man skal forsøge at fokusere på lyset i mørket, men det er langt nemmere sagt end gjort, og derfor også meget inspirerende at høre om andre ( dig), og hvordan de klarer det!

Energi og positive tanker henter vi alle fra forskellige ting/steder/oplevelser, men som du oplever jeg også selv især, at mine dejlige børn gør det umuligt at blive alt for sortseende, og for det er jeg dem evigt taknemlige...

Rigtig god weekend, og sov godt
Kh Helle

[Marina]

Kære Alle. Mange, mange, mange tak for alle jeres søde kommentarer. Jeg ved godt at mange har problmer med søvnløse nætter lige som jeg men det hjælper lidt for os alle sammen når vi ved at vi ikke er alene i verden. Med hensyn til de personlige beretninger på Badut, så er det ligeså meget min personlige blufærdighed som hensynet til blogens overordnede linje der holder mig tilbage. Jeg er i virkeligheden et meget privat menneske og det er i sig selv lidt grænse overskridene for mig at skrive en blog. Derfor er der mange ting jeg er for privat anlagt til at dele. På samme måde skriver jeg ikke indlæg som jeg tror min mand eller mine børn ville være utilpasse ved. Tit er det ærgeligt fordi der er mange sjove historier og skæve vinkler der ikke kan komme med, men for mig og min familie er det det der virker bedst.