Det var den første forårsda’
Der kommer mange fler.
Men dette var den første,
Og den kommer aldrig mer.
Der kommer andre forårsda’
Med mere vårligt vejrlig,
Som folk vil fatte mere af
Og kalde første forårsda’
Og mene dette ærlig.
Men vi – vi ved: det var ida’
Den første første forårsda’
Og det er noget særligt.
Piet Hein.
De fleste mener at den første forårsdag er den dag hvor kalenderen skriver 1. marts, andre mener at det først er rigtigt forår når vi har haft forårsjævndøgn. Selv forbeholder jeg mig ret til hvert år at vælge den dag hvor det for første gang føles som forår i min lille plet verden. I år var det i dag. Sidste år var det den 3 marts. I år var der smeltene sne og gåsemusik, sidste år var der krokus og sol. Sådan smiler foråret nye smil hvert år.






















Både i går og i dag , har jeg forårs kuller !!! :-)
Posted by: Losarinas mor | February 27, 2010 at 08:30 AM
åh....hvor skønt. Hold op hvor sneen er smeltet over på øen...her i sydvest himmerland går det en anelse langsommere men det SKER. Elsker dit gæslingebillde øverst :0)
Posted by: Frøken Solhat | February 28, 2010 at 10:45 AM
Kære Miri. Det har bare været det allerdejligste forårsvejr og alt går så stærkt at det næsten er et mirakel i år.
Kære Frk. Solhat. Vi havde så meget sne at jeg helt var begyndt at tænke at det aldrig nogensinde ville smelte. De sidste dage er det gået hurtigt og alle de steder hvor sneen forsvinder kommer spirerne asende op af jorden. Kan man tænke sig noget skønnere? Jeg holder også meget af gæslingerne der er et billed fra sidste år. I år havde jeg slet ikke tænkt på at kikke efter dem, men tænk dig de danser allerede på de tidligste piletræer. Er det ikke lidt vildt?
Posted by: Marina | February 28, 2010 at 08:58 PM