Ideen til disse fine hjemmelavede hårspænder har jeg fundet hos The Purl Bee, der er en fantastisk amerikansk blog fyldt med fine kreative ideer særligt til de der holder af at sy og strikke.
Hårspænderne er super nemme at lave og lige her kan du se de fine trin for trin anvisninger og udskrive skabeloner til at tegne efter.
Desværre er jeg selv rigtig dårlig til at følge opskrifter og anvisninger. Jeg finder dem meget inspirerende, men når næsten aldrig at lave det der oprindeligt var tænkt før fingrene klør efter nye variationer. Mine blomster er derfor lidt anderledes end de blomster man kan finde hos The Purl Bee, blandt andet har jeg tilføjet et ekstra sæt kronblade forneden. Jeg har også lavet flere andre typer blomster og lavet et hårspænde med en flot knap og ét andet hvor jeg med mit fattige talent har broderet forårsblomster. De er fine og nemt lavede alle sammen og i flittigt brug af pigerne der begge to er ved at lokke deres pandehår til at gro sig langt og sommerfint.
























For ei herlig jente, og for noen flotte hårspenner! Sånne må nok jeg også prøve meg på! :)
Ønsker deg ei fin og vårlig uke!
Posted by: guro gaustad anderssen | March 01, 2010 at 02:26 PM
Hvor er der skønne! Og pigen med, som har dem på.
Posted by: Anne Moloney | March 01, 2010 at 02:52 PM
Hun var helt flad af fjol Guro og kunne næsten ikke vente med at se sine billeder. De andre hårspænder er naturligvis spredt for alle vinde så de kom ikke med på billedet. Hårspænderne er meget nemme at lave og jeg er sikker på at din datter vil holde af dem.
Tak kære Anne. Jeg elsker at vi selv kan lave noget unikt ud af det som bare var kedelige almindelige hårspænder. Glædeligt forår.
Posted by: Marina | March 01, 2010 at 03:09 PM
Fantastiske billeder Marina og hvilken god ide.....hun er da bare skøn med det nye hårpynt :0)
Posted by: Frøken Solhat | March 01, 2010 at 03:58 PM
Tak Frøken Solhat. Hun var helt flad af grin over at skulle stå model oppe foran billedet. Jeg plejer jo ikke sådan at flytte rundt på hende for at få det rigtige billede men de her hårspænder var så fine at jeg ikke kunne lade være.
Posted by: Marina | March 01, 2010 at 04:42 PM
Hold kæft hvor er hun altså lækker... jeg er helt vild med de fregner :-) Tak for ideen for øvrigt.. jeg faldt dog først over din datter :-)Kærligst C
Posted by: Chrstina | March 01, 2010 at 07:24 PM
Kære Christina. Tak. Sådan nogle ord kan man jo kun blive glad for som mor. Jeg elsker også selv når hun ser fræk ud så det er nok typisk de billeder jeg vælger af hende. Heldigvis har jeg ikke en blog hvor mit barn skal lade sig fotograferer i tøj for det ville ikke være nemt. Det gik lige med hårspænderne som hun er vild med, men ikke på vilkår om jeg kunne lokke hende i den bluse der ville have givet det rigtige farvemodspil til hårspænderne.
Posted by: Marina | March 01, 2010 at 08:17 PM
Nu ved jeg hvad jeg skal forsøge mig med, når alle flyttekasser er pakket ud igen! Hvor er de bare flotte:-)
Tak for din kommentar på min nye blog, den blev jeg super glad for. Jeg har forsøgt at ændre lidt i indstillingerne, så nu håber jeg, at det virker.
KH Dorthe
Posted by: Dorthe | March 01, 2010 at 08:25 PM
Kære Dorthe. Jeg er sikker på at det også er et ret hyggeligt lille oversprings projekt at lave hårspænder midt i flyttekasse udpakningen. Jeg hader at pakke flyttekasser ud og ville helt sikkert let kunne finde en undskyldning for at det var afgørende vigtigt at få lavet nogle hårspænder i stedet.
Posted by: Marina | March 02, 2010 at 08:49 AM
Må lige lægge en kommentar mere;0) For hvor sød kan man egentlig være, jeg spørg bare???
Posted by: Karen Marie | March 05, 2010 at 09:21 AM
Kære Karen Marie. Jeg tror det hjælper med hårspænderne for hun kan nu godt være ret fræk det kære menneske.
Posted by: Marina | March 05, 2010 at 01:05 PM
Fantastisk fine billeder.. At så lidt kan gøre så meget
Posted by: Aarto | September 02, 2010 at 08:34 PM
http://www.purlbee.com/rose-barrettes/
- Der er trin for trin vejledning.
Posted by: Tina | December 21, 2010 at 09:39 AM
Kære Tina. Det er netop de anvisninger jeg henviser til. TAK alligevel for linket. De er så fine.
Posted by: Marina | December 21, 2010 at 10:07 AM