Badut

Monte Carlo tulipaner

Sjovt nok er der forskel på mine yndlingsblomster i haven og mine yndlings buketblomster. I buketter holder jeg allermest af vilde planter, men også meget af stærkt prangende og meget gerne stribede blomster. I haven holder jeg af store flader med farver og strukturer. Her værdsætter jeg ikke højtråbnerne så meget for ude i haven skal der helst være plads til alle.

På samme måde er det med farverne hvor jeg indenfor i stuerne meget gerne vil have solskinsgule blomster, mens jeg ude i haven foretrækker den mere kølige gule nuance som man på engelsk kalder primerose. Jeg tror denne forskel skyldes at man i haven ser hele blomsterbilleder, mens man i en buket har mere ro til at fokuserer på alle de fine detaljer. I haven skal hver enkelt blomst indpasses i den store helhed mens en blomsterbuket giver mulighed for at vælge buketfyld så det indrammer højtråberne på den skønneste måde.  

Nu dyrker jeg selv mine buket blomster og derfor skal de højtråber jeg gerne vil have i stuerne også finde plads ude i haven. De dobbelte Monte Carlo tulipaner er vidunderlige buketblomster med solskinsfarve og en meget dejlig duft. Jeg har flere veninder der holder allermest af lige netop denne tulipan og derfor har jeg den naturligvis ude i haven. Så længe de står i lækre runde knopper er de dejlige alle steder, men når de først er sprunget ud skal en så markant tulipan have den rigtige placering for at være en fryd. Mine Monte Carlo tulipaner er blandt andet plantet langs en varm mur så de hurtigere kommer i blomst, men de står ikke rigtigt smukt der og det gør ikke så meget for jeg plukker hver eneste blomst hvert år. Monte Carlo tulipaner er en af de gamle sorter af dobbelte tulipaner og meget havestærk. Oprindeligt lagde jeg seks løg og nu har jeg 10 tulipaner, men som jeg tidligere har skrevet gavner det næste års blomstring, at plukke dette års tulipaner så det er ikke sikkert de ville gentage formeringen i en have hvor de fik lov at blive stående blomstringstiden ud.

Historien om Store bededag

Store bededag er vores mærkeligste helligdag. Modsat de fleste andre helligdage har den ikke dybe rødder i folkelige traditioner og det er ikke en dag der kendes i andre lande. Store bededag blev påtvunget Danmark foroven af Christian den V der i 1686 bestemte at der fremover kun skulle være én bededag og at den skulle falde på den fjerde fredag efter påske. Nu er det sådan med traditioner og helligedage at de kun overlever hvis de er morsomme eller bærere af symboler som folk kan bruge. Store bededag, der ikke er særligt symbolbærende, kan til sit held prale af sin ganske særlige bolle og det er formodentligt en stærk medvirkende grund til at vi stadigt har en fridag den fjerde fredag efter påske. Kort fortalt gik det sådan til:

I gamle, gamle dage da Danmark var et katolsk land var der mange bededage. På disse dage gik præsten og menigheden omkring i marker og landsbyer i højtidelig procession med røgelse og hævet kors. På denne måde blev alt velsignet og det var af meget stor betydning for en befolkning der levede konstant på randen af overlevelse og som havde brug for alt den guddommelige heldbringende velsignelse som de kunne få.

Da Danmark efter reformationen i 1536 vende katolicismen og alt dens hellige magi ryggen nægtede man på landet at accepterer at man fremover skulle klare sig uden heldbringende bededage og derfor fortsatte man, mere eller mindre officielt, med at gøre som man plejede. I 1580 blev det dog bestemt at man måtte nøjes med tre bededage og at de skulle ligge den 16, 17 og 18. januar hvor der meget praktisk ikke var så meget arbejde at lave i marken. Denne ordning holdt til 1631 hvor Christian den IV besluttede at erstatte de tre sammenhængende bededage med en ”bods og bededag” hver måned. På landet lå denne dag den første onsdag i hver måned og i byerne den første fredag. Alle disse mange bededage blev så i 1686 erstattet af én og kun én bededag der til gengæld fik tilnavnet den store og blev højtideligholdt meget strengt. Der var på Store bededag forbud mod næsten alt. Man måtte ikke handle, arbejde, rejse eller lege. Denne strenghed betød naturligvis at heller ikke bagere kunne arbejde og derfor fandt man på at bage hvedeknopperne der kunne laves dagen før og varmes på dagen.

Hvedeknopper er ret lækre og da københavnerne tilmed fik den hyggelige vane at spadserer på Voldene og herefter gå hjem til te og varme hveder aftenen før Store bededag fik dagen den folkelige forankring den manglede fra starten.

To gange har Store bededag været alvorligt truet på sin status som arbejdesfridag. Den første gang var da Struense med sin kalenderreform i 1770 afskaffede en lang række helligdage. Mange af disse var dybt forankret i befolkningen og flere havde også stor religiøs betydning. Da formålet med kalenderreformen var at skabe flere dage til nyttig gerning havde det måske været rimeligt at fjerne den lidt underlige Store bededag og der er da også dem der hævder at Store bededag kun overlevede fordi Struense ikke ville gøre sig yderligere uvenner med det hvedeglade københavnske borgerskab, der i forvejen var stærkt pikerede over Struenses affære med den unge dronning. Hvis denne gisning er rigtig blev Store bededag altså reddet af sin lækre bolle. Hvedeknopperne var også med inde i diskussionen da man efter anden verdenskrig gjorde sig seriøse overvejelser om at afskaffe Store Bededag og i stedet højtideligholde 5. maj. Bagerne, der kun havde den ene fridag om året, foreslog i denne forbindelse at hvedeknoppen så burde rykke med, en tanke som mange sikkert bifaldt.

Store bededag (der af og til kaldes Store hvededag) blev liggende hvor den lå og mens der næppe er ret mange i dagens Danmark der afholder sig fra alt arbejde, leg og rejse for at hellige sig bod og bøn, så spiser mange de lækre hvedeknopper. Hvis du vil bage dine egne kan du læse min opskrift lige her.

 

Oplysningerne er delvis baseret på Ib Askholm, Danmarks Højtider og Festdage (Askholms Forlag, 2006).

Morgenlys

Aftenlys

Tulipa Sweetheart

Når jeg drømmer tulipan drømme om efteråret har jeg lyst til at købe uhæmmet ind af alle skønhederne. Desværre har jeg ikke råd til at købe dem alle sammen og erfaring har lært mig at det med at købe otte tulipaner af en sort ikke dur i min store og meget grønne have. Derfor må jeg fravælge flere end jeg har mulighed for at tilvælge.

I efteråret valgte jeg blandt andet at lægge løg af Tulipa Sweetheart der er en fostariana tulipan ligesom mine højt skattede Purissima tulipaner. Jeg har lagt alle løgene i et af mine dahliabede og det er et dejligt syn i disse dage hvor tulipanerne for første gang står i blomst.

Sweetheart tulipanerne har lige præcis den lysegule nuance som jeg håbede at de ville have og nu glæder jeg mig til at følge deres udvikling gennem blomstringen. Sweetheart har et rigtigt godt ry for at være stærke havetulipaner, men det er som sagt første år jeg selv har tulipanen i haven.

Jeg har 100 Tulipa Sweetheart i de 9 m2 bed og meningen var at der nu samtidigt skulle blomstre 100 små narcisser. De blomstre ikke endnu og selvom de gjorde ville det stadigt have været at foretrække med mindst tre gange så mange tulipaner i bedet. Faktisk har jeg læst at man kan plante så tæt som 100 tulipaner til 1 m2, men vælger man det skal tulipanerne gødes og hvert år graves op og genplantes ellers overlever de ikke.

Dagens buket er arrangeret direkte i vasen sådan som jeg foretrækker det. Den består naturligvis af tulipa Sweetheart der har fået selskab af æblegrene og duftene narcisser (Bridal Crown). Som man kan se skal der faktisk ikke mere end tre tulipaner til for at lave en tulipanbuket. Tricket er dels at arrangerer direkte i vasen og dels at supplerer ”juvelblomsterne” med noget man har i rigeligere mængder. Æblegrenene hjælper her med at skabe struktur, men ellers er jeg rigtigt godt hjulpet af min høje slanke Altovase, der er helt genial til små buketter af langstilkede tulipaner. Lige denne model laves desværre ikke mere og det er lidt ærgerligt for den store Altovase kræver rigtigt mange tulipaner og den lille (som jeg brugte i går) er bedst til mindre tulipaner.

Tulipa fosteriana Purissima

I dag har jeg æren af at præsenterer en helt vidunderlig yndlingstulipan: Tulipa fosteriana Purissima. I daglig tale kaldet ”Purissima” eller ”White Emperor”.  

Fosteriana tulipanerne kommer oprindeligt fra Samarkand og findes i flere bedårende sorter, der ofte kaldes for Emperor tulipaner. De fleste fosteriana tulipaner er meget stærke havetulipaner der vil komme igen og igen i mange år fremover, men nogle af de nyere sorter er knap så havestærke. Purissima høre til de allerstærkeste og med mindre løgene bliver ædt af mosegrise kan man næsten ikke gøre et mere langsigtet tulipan indkøb til haven. Fosteriana tulipanerne er de tidligste af de store tulipaner i min have selvom jeg nu også har enkelte darwintulipaner i blomst på varme pletter.

Alt kan man elske ved en purrissima, de smukke let snoede knopper, den bedårende blomstring, den meget lange holdbarhed i haven og evnen til at blomstre i de kommende år. Purissima tulipanerne er ret høje og bære smukke store blomster. Farven er først er svagt lysegul (den nuance englænderne kalder Primrose), senere blegner farven til en blød cream og i slutningen af den lange blomstringen er farven rent hvid.

Purissima tulipanerne er meget dejlige vaseblomster, på billederne her i selskab med troldpil og akelejeblade. Jeg snyder lidt når jeg plukker og tager kun ca. 2/3 af stilken sådan at de nederst blade bliver tilbage og forsyner løget med styrke. Plukket på denne måde kvitterer tulipanerne med næste år at blive til flere så selvom blomstersaksen godt kan tøve derude i bedet så gør jeg ikke tulipanen fortræd.

Jeg har rigtigt mange af disse skønheder i haven fordi jeg har lagt mange løg og fordi de ret venligt er så gavmilde at formerer sig i min lille plet jord. I disse dage begynder de at blomstre og det hvide brus står helt bedårende smukt mod den blå græsplæne og de mange narcisser der også blomstre i disse dage.  

Har jeg sagt at jeg elsker min have?

 

Se flere tulipaner ved at klikke her.

Se flere blomsterbuketer ved at klikke her.

Blå poesi

Sent på eftermiddagen kom vi hjem fra en hård weekend i det jyske. Der var svirrefluer i min trætte hjerne, men min have rakte mig blomster. Jeg har masser tulipaner og narcisser i blomst og mandeltræerne brusede lyserødt mod en let dunet himmel. Jeg fik lyst til at lægge mig i det lange græs mellem bellis og ærenpris og smelte helt ned i den jord som jeg elsker så højt. Hvis jeg lå der længe nok ville mine højt skattede ærenpris måske dække mig med et tæppe af blå urørlighed.

Ikke alle elsker de blå plæners blomst. Mange bruger hele weekender med gift og rive på at komme dem til livs i deres perfekte plæner, men selvom jeg skriver varmt om fine tulipaner så elsker jeg allermest den vildskab som selv finder vej til min lille plet jord. Se nu bare her hvordan ærenprisen så fint væver sig ind mellem hyacinternes blå spir. Også med hyacinterne er jeg sær for jeg kan faktisk bedre lide dem som de ser ud lige her end når de perfekt rundede blomstre første gang i mine vinterstuer.

Tulipa Tarda

Endnu en meget fin og meget nem lille tulipan fra min have. I dag er det Tulipa Tarda der glad som en stjernesol lyser op mellem de hvidstribede blade på Tulipa China Town (en sen tulipan der først blomstre meget senere). Bladene på Tulipa Tarda er som man kan se på det øverste billede ganske smalle, men jeg fik i efteråret den tanke at de gule blomsterstjerner med de fine hvide kanter, ville være søde mellem Tulipa China Towns blade inden den selv gav sig til at blomstre. Ellers kan jeg allerbedst lide Tarda tulipanerne i højt græs og allerhelst hvis man kan hitte et sted hvor de vilde ranunkler er så elskværdige at blomstre samtidigt.

Tulipa Tarda er en botanisk tulipan og en hårdfør en af slagsen. Ligesom Tulipa Turkestanica har den flere blomster på hver stilk og de to sæt blomsterstjerner kan fint plantes sammen for de er omtræntligt lige høje og blomster næsten samtidigt. Både Tarda og Turkestanica har den charme, at de kun folder blomsterstjernerne ud i solskin og mens Tulipa Turkestanica er meget elegant i sin farveholdning er Tarda tulipanerne så iøjnefaldende at de selv bliver som solskin når solen får dem til åbne blomsterne. Begge tulipaner har i øvrigt den fordel at deres smalle blade ikke er så iøjnefaldende når de visner hen og det er en ikke ringe fordel for kønt er det altså ikke med alle de gule tulipanblade som man er nød til at lade være i fred hvis man også næste år vil kunne nyde tulipanfesten.

Tulipa Tarda kan købes alle steder i efteråret, er billig i indkøb og vil klare sig godt i næsten enhver have, så hvis man holder af gule blomsterstjerner er der ikke meget at betænke sig på.

Læs mere om mine tulipaner og følg dem efterhånden som de springer ud ved at klikke her.

Mandeltræerne blomstre

Nu lyse det atter lyserødt af mandelromantik i min have. SUK. Sådan en yndig dag kan man godt finde den indre blomsterprinsesse frem.

Jordens dag

Hvert år fejrer man mange steder i verden jordens dag den 22. april. I nogle år var der også en del aktivitet i Danmark og jeg har f.eks. været med til at synge tværs over Fejø. I år er der kun forskellige lokale aktiviteter, men jeg holder af ideen og vil gerne anbefale alle der har det ligesådan at kikke ind om The Crafty Crows fine samling af genbrugsideer.

Billedet er også ren genbrug. Jeg brugte det første gang her hvor jeg skriver om lykkes jord.