4. maj lys

Hele mit liv har jeg hvert år på befrielsesnatten den fjerde maj sat lys i alle de vinduer der vender mod gaden.  Ja da jeg var barn var det naturligvis mine forældre der sørgede for lyshavet, men nu er det mig der går og gør klar mens de lysegrønne bøge blinker i solen. Som barn gjorde det mig tryg at se på lysene og vide at der ikke længer var krig i Danmark. I dag fornemmer jeg at mine børn oplever det på samme måde. Verden er fuld af krig og af grusomheder der også finder vej til mine børns drømm,e men det hjælper dem når vi taler om historien og jeg kan fortælle dem at der ikke har været krig i Danmark siden anden verdenskrig. De er heldige at det er sådan og det ved de godt, men for dem er det at vi fejre 5. maj og natten før tænder lys i vores vinduer et bevis på fred og tryghed.

At sætte lys i vinduerne er en tradition der stammer helt tilbage til selve befrielsesnatten. Da BBC i sin danske nyhedsudsendelse kl. 20.35 kunne meddele at tyskerne havde kapituleret blev de fleste danskere euforiske af glæde. Spontant rev masser af mennesker de forhadte mørklægningsgardiner ned og lod lyset fra lejligheder og huse strømme ud i natten. Nogen havde også gemt stearinlys som de satte i vinduerne og da mange mennesker denne nat gik omkring på gaderne spredte ideen sig så mange flere familier hittede lysetumper der kunne tændes og bidrage til fredens lyshav. Det var dog langt fra alle der havde lys de kunne sætte i vinduerne for stearinlys var en mangelvare under krigen. I årene efter blev det at sætte lys i vinduerne 4. maj en udbredt tradition og endnu i dag er der mennesker der som jeg fejre befrielsen i 1945.

Man kan godt mene, at det er mange år siden og at der i dag er så meget ufred og elendighed at det er usmageligt selvfedt og egoistisk at fejre 5. maj. Det kan nok være, men som med så meget andet kommer det an på udlægningen. I dag ser jeg de lys vi tænder dels som et bånd til fortiden og dels som en påmindelse om at demokrati og fred ikke er en selvfølge.

Comments

[mette b]

Jeg gør det samme og begrundelsen er netop, at fred og frihed ikke er en selvfølge.
Tak for endnu et dejligt indlæg.
Klem fra
mette

[Michaela]

Det er altså så skønt, at komme forbi din blog og få en lille genopfrisker.
Jeg tænder også altid lys hver d. 4. maj.
Jeg føler virkelig med vores ældre generation, der har oplevet krigen.

[Mona]

Nemlig, hvis vi glemmer kan det ske igen. Vi har også lys både til gården og til gaden.

[Jill - demselv]

Hej Marina

1000 tak for dit lille hint :o)
Jeg er faldet pladask for at blogge, men hold da op hvor er der mange nye ting, derfor er det også super fedt at man kan hente så meget hjælp blandt jer garvede bloggere.
Nu gik aftenen her ved computeren og lysene... dem glemte jeg :o( kan ellers godt lige at holde fast i de gode gamle traditioner, og der er kun os til at give dem videre til vores børn, ellers går de tabt og det kan vi da ikke have.
Jeg har lige kigget rundt på din side, hvor er den fantastisk. Den må jeg have på min liste :o)

[Marina]

Kære Mette. Fred og frihed er detsværre ingen selvfølge og det må vi aldrig glemme.

Kære Michaela. Ja selv Danmark kom nådigt gennem anden verdenskrig var det år præget af angst og ufred. Det sidder stadigt i de menneskere der oplevede det.

Kære Mona. PÅ Frederiksberg havde jeg også lys i alle vinduer men her har jeg simpelthen for mange. Desuden er det jo netop et glædesbudskab man udsender til andre (både til gården og gaden) og jeg tror engentligt at dyrene i baghaven er ligeglade...

Kære Jill. Velkommen i blogland, det er et dejligt sted og jeg håber du bliver ved med at frydes. Det er meget at lærer men jeg synes nu egentligt at blogger virker meget lettilgængeligt. Som du måske kan se har jeg valgt en anden udbydder (typepad) så jeg er ikke inde i alle blogspot detaljerne.