Blæst baglæns gennem cyberspace

 

Hold da op mennesker! Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, men i hvert fald slet, slet ikke den overvældende opbakning til Badut. Jeg skrev indlægget, lukkede computeren ned og gik ud i verden med en fornemmelse af at have sagt farvel til mit liv som blogger. Jeg var vemodig, men ret afklaret.

Og nu sidder jeg her og tjatter skoldhed te ned over mig selv af bare benovet forskrækkelse. For tænk at så mange har skrevet så langt og så kærligt om min lille blog og tænk at så overvældende mange har givet sig tid til at sende mig mails og virtuelle kram. Jeg er rystet og forvirret og glad på en og samme gang og jeg har læst hver eneste mail og hver eneste kommentar mange gange. TAK alle I derude. Jeg skal nok svarer jer alle sammen enkeltvis, men det kommer nok til at tage et par dage og derfor får I allerførst en kollektiv tak for jeres opbakning.

Det er klart at sådan en opbakning også får mig til at revurderer den beslutning jeg næsten havde truffet for selvfølgelig skal Badut have en chance når så mange mener at det er det rigtige. Alligevel må jeg sige, at jeg ikke helt tror I forstod hvad jeg forsøgte at sige i mit sidste indlæg. Badut er en Fejøblog, ikke bare når den handler om Fejø, men også i sin grundlæggende filosofi. Badut har været en blog der handlede mere om det man selv kan skabe end om det man kan købe, en blog der fandt lyset og lykken i de små ting og som levede i tæt samhørighed med årstidernes skiften. Det er et helt bevidst valg, at det er sådan for selvfølgelig kunne jeg lige så godt have skrevet kærligt om dimser jeg købte og ironisk om fortrædeligheder jeg mødte, men det har jeg fra dag ét fravalgt og jeg føler selv jeg har formået at formidle et livssyn der for mig er tæt forbundet med Fejø.

Naturligvis tager jeg mig selv med til Holstebro, men jeg tror på at de rammer man sætter sig selv i på både godt og ondt påvirker den man er, eller hvis det lyder for dramatisk, så i hvert fald får bestemte facetter af ens personlighed til at fremstå tydeligere. Jeg har flyttet meget i mit liv og hvert flyt har markeret en ny begyndelse hvor en ny del af min personlighed har blomstret. Det er et dejligt eventyr og jeg er ikke bange for Holstebro og det der skal ske med mig der, men jeg er sørgmodig over tabet af Fejø og den del af min personlighed der blomstrede her. Giver det mening?

Foreløbig skriver jeg videre på Badut, men der vil nok efterhånden komme ændringer i indholdet og så må vi jo sammen se om det er spændende nok for Jer som læsere. Jeg har fra starten haft den indstilling, at jeg skriver blog til mine læsere, næsten som jeg ville skrive en bog og derfor har indholdet været ret gennemtænkt. Nu er jeg på gyngende grund og derfor må vi i længden se om Badut får ny fast grund under fødderne. Når man skriver til sine læsere giver det jo kun mening hvis der er læsere og er der en dag ikke længere det vil jeg hellere bruge tiden på noget andet.

Endnu engang mange, mange tak for jeres kærlige omsorg.

Comments

[Synne]

Wow Marina. En stund i mangel på tid der resulterede i af jeg ikke har fået fulgt med halvt så mange steder som jeg gerne vil - og hvad ser jeg da jeg vender tilbage!

Jeg har ikke læst de andre tilbagemeldinger du har fået, men jeg siger for mit eget vedkommende:
DU MÅ IKKE GÅÅÅÅÅ .....

Jeg kan sagtens følge dine tanker. Men jeg glæder mig også til at se hvilken retning Badut går i nu.
Nogle gange ender det hele rigtig godt.

Jeg er lige herude i din periferi Marina. Jeg kigger med over skulderen på det du vil lade os se. Også selvom bloggen ikke handler om Fejø længere. Den har aldrig været grunden til mine besøg hos dig. Jeg besøger dig, ikke din ø.
Og, som du selv skriver, så er det hele dig der flytter. Og dermed også det jeg elsker at læse om.

Knus...

[Ninapb]

Jeg tror altså også fuldt på, at din blog vil forblive spændende og vedkommende læsning uanset hvorfra den er skrevet.
Men du skal også føle at det er rigtigt..
Held og lykke med alt det nye!

[anita thomhave simonsen]

Hej Marina.....jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker om, at man præges af og udfolder sin personlighed i relation til det sted man er.....for jeg tror vi som mennesker har mange sider i vores personlighed som netop kommer til udfoldelse og bliver tydelig ( for os selv og for andre) i samspil med andre mennesker og det livssyn, der er netop der, hvor man bor og slår sine folder....
Jeg kan også rigitg godt lide mange af de tanker om Fejø, som kom tilsyne på din blog.....og særligt at man laver tingene selv og som jeg også fik en fornemmelse af, man kan rigtig meget godt, når man laver det i fællesskab....en fornemmelse jeg også fik ved at læse indlæggene om de forskellige arrangementer for børn, du viste fra Fejø....og jeg tænker at det må være et skønt sted og et trygt sted for børn at vokse op........og jeg kan sagtens forestille mig, hvor meget det hænger sammen med Fejø...måske også hænger sammen med det at bo på en ø.....at man finder sammen og løser tingene i fællesskab......og jeg vil tro at det er anderledes at bo på Fejø end at bo i Holstebro...på godt og ondt...som det nok altid vil være, som du vist også selv siger et sted....men det glæder mig at du bliver overvældet af de mange kommentarer....ofte er der nok flere der læser med, end vi går og tror og ved....og det glæder mig at du giver din blog en ny chance....
rigtig mange gode hilsener fra Randers....

[Marina]

Kære Synne. Ja nogen gange går det stærkt og man kan jo ikke have næsen i computeren hele dagen. Jeg har selv vidst det i 2 uger nu men jeg kunne jo ikke skrive noget her fordi ingen måtte vide noget før medarbejderne var informeret. Vi får se hvad der sker med Badut, men nu giver jeg det ihvertfald et forsøg.

TAK Nina. Du har ret man skal føle at det er rigtigt ellers bliver det kedeligt også for læserne. De 14 dage hvor jeg slet ikke kunne skrive med udgangspunkt i mig selv var skrækkelige.

Kære Anita. Tak for endnu en dejlig varm og tænksom kommentar. Du gør mig altid glad. Vi må se hvad der sker med bloggen på længere sigt, men nu får den ihvertfald en changse.

[Lotte]

Jeg tror godt, jeg kan følge dig i dit resonnement Marina. Jeg har selv gjort mig nogle lignende overvejelser, fordi jeg jo snart rykker teltpælene op og flytter ud i verden. For mig er det endt med en beslutning om at lade bureauet være det, det hele tiden har været; en legeplads og en digital hukommelse meget møntet på forberedelserne til vores langtursfærd. Men når vi tager afsted tager vi samtidig hul på et nyt livskapitel og derfor er det min tanke at starte en ny blog op. Fordi det i den grad bliver en frisk start, hvor meget kommer til at være helt nyt og uforudsigeligt.

Jeg vil ikke synes, det er underligt, hvis du vælger at fase Badut ud og lade den stå i cyberspace som et smukt minde om jeres tid på Fejø (og som opslagsværk for de mange, der henter inspiration og viden om traditioner hos dig) - når bare du ikke holder op med at skrive! Jeg kunne sagtens se Marina boltre sig på en ny blog, en blog dedikeret jeres nye livskapitel i det horsenske. Men jeg forstår også godt, hvis du holder fast i Badut og lader den ændre facon i forhold til jeres nye tilværelse. Uanset hvad, må du ikke holde op med at skrive (Det har jeg allerede skrevet én gang, det ved jeg godt!) - du er så berigende et bekendtskab!!!

STOOOOOORT kram midt i al regnen

[Charlotte T]

Om Badut kan flyttes, er jo ikke til at sige. Men at du vil kunne berige os ved at blogge om dit "nye" liv i Holstebro, det er jeg sikker på. Mon du kan undvære det?