Vi har haft vores gavenisser i mange år og kan ikke forestille os en jul uden. Da vi flyttede til Fejø fik vi ligesom øens andre børnefamilier besøg af drillenissen og det er en lystig fyr der nok kan sætte fut i december. I mange huse på Fejø er drillenissen både gavmild og drillesyg. Vores nisse kommer med små julerelaterede gaver (f.eks. er det altid ham der husker kalenderlyset), men vi får ikke gaver der ligner dem vi får af gavenisserne. Det er der imidlertid mange andre børn der får og hvis jeg havde kendt til drillenissen altid ville vi nok ikke have haft gavenisserne.
Fordelen ved drillenissen er at fokus rykkes fra gaverne til alt det sjov som nissen laver og det er samtidigt et meget fleksibelt alternativ til kalendergaverne for nissen kan komme med både små og store ting og han kommer ikke hver dag. Nogle dage kan han lave sjov, andre dage måske lægge en lille ting eller kræve at der bliver lavet en bestemt aktivitet.
Jeg synes det er den bedste julekalender idé overhovedet, men man skal have mod på alt det besvær der følger med når man inviterer sådan en nisse indenfor og man skal også være gode til at lege sammen. Ideen virker bedst hvis man starter mens børnene er små sådan at drillenissen bliver en del af december hyggen.
Hvis du mangler ideer til hvad sådan en drillenisse kan finde på kan du kikke her hvor jeg har lavet en liste over nogle af de ting som nissen har hyggedrillet os med i de sidste år.
En drillenisse skal have risengrød ellers bliver han ond i julesulet. Billedet er fra en af de gange sidste år hvor vi satte risengrød ud til vores drillenisse.
Dette julekalender indlæg er en del af et tema om pakkekalendre og andre julekalendre. Klik her for at se alle indlæg i julekalender temaet.






















Drillenissen er da bare en knaldgod ide, men det helt rigtige focus. Poej poej med hans drillerier. :)
Posted by: Tina - omme i London | November 21, 2010 at 09:39 PM
What a magical photo this is, I love how the lights are twinkling in the background!
Posted by: Victoria | November 23, 2010 at 03:31 AM