Den grå vinter har længe nok gnavet af mit farvehumør, nu får den stolen, eller rettere sagt koppen sat for døren.
Allerede da jeg for nyligt købte de små poetiske og lidt romantisk tossede mokkakopper i en genbrugsbutik havde jeg flere små projekter i tankerne.
Først brugte jeg mokkakopperne til at lave hjemmelavede lys og med deres indre glød har kopperne hygget i den mørke stue i et par uger.
Nu er de fleste brændt ud og derfor var det tid til projekt nummer to hvor nogle af kopperne er tilplantet med muscari og hyacinter. Som selvskab har kopperne to forårskåde gule lerkrukker den ene tilplantet med narcisser, den anden med en prikket orkide, der matcher farverne på mokkakopperne.
Å jeg synes det er så hyggeligt at følge blomsternes udvikling og samtidigt kan jeg se at den gamle grå vinter skuler tåget ind af vinduerne.
Man kan naturligvis bruge alle slags kopper. Jeg har nogle gange brugt dukkeporcelæns kopper til de mindste løg og dukkeporcelæns kander til de større og lige her kan du se Karen Maries bud på forår i en kop.
Ha en dejlig farverig weekend allesammen.






















Åh hvor er de bare fine, må vist en tur forbi et loppemarked her i weekenden efter mokkakopper, så jeg også kan få plantet lidt forår.
God weekend :-) Kh Charlotte
Posted by: charlotte | January 28, 2011 at 07:11 PM
hvor er de bare fine dine smukke kopper med forårs blomster i... jeg forbavses til stadighed over alle dine dejlige kreative talenter Marina... sikke en skøn fantasi du har.
Det er længe siden jeg har været på besøg - men jeg har tænkt på dig, og da det regnede og sneen smeltede, var jeg inde for at se om du havde det tørt i huset, når nu du bor så tæt på åen. Heldigvis så jeg jo at det "kun" var havehuset det gik ud over - og at I som sædvanlig for vendt en situation til noget positivt - Du er bare så fantastisk - Dig er jeg glad for at kende. kram og god weekend
Posted by: Annette Lund Andersen | January 28, 2011 at 08:53 PM
Dejlige billeder, håber også at du fik drukket noget kaffe af de fine kopper;-)
kh Lone.g
Posted by: Lone.g | January 28, 2011 at 11:12 PM