Repeat

Hverdagsglimt. Fredag den 5. februar. Sent.

Vinden rusker i huset, missen dovner på sit røde tæppe, fra min ældstes værelse kan jeg af og til hører at pigerne griner. Alle andre sover, tror jeg....

Jeg er træt, men jeg sidder alene her ved det helt ryddelige langbord og holder mig vågen, fordi jeg kom til at gå for meget op i en snak da jeg smækkede brød op lidt over 9. De skulle have været koldhævede brødene, men ånsfraværende argumenterede jeg med den ene hånd og smuldrede for meget gær i dejen med den anden og derfor må jeg sidde her nu, mens brødene bager og vinden forsøger at finde en indvej til stuens varme. 

Jeg har aldrig været god til det. Det der med at multitaske, som alle hævder at kvinder skal kunne. Hvis jeg skal mere end én ting af gangen bliver jeg forvirret og så hæver det hele ud over alle breder. Min mand kan godt. Han kan læse avis, tjekke emails, snakke med et barn og tale i telefon på en og samme gang. Sådan en jonglerende går kun sjældent godt for mig, der er berømt for at forveksle navne og én gang kørte hele vejen til Kolding, selvom jeg bare skulle på planteskole. 

Nogen gange tænker jeg at det hele ville være meget lettere hvis verden bare af og til stod lidt stille så man kunne nå at se den rigtigt inden den sprintede videre til en ny form. Andre gange er det som min verden til stadighed står på repeat og måske er det derfor jeg mister koncentrationen.

Det med rodet for eksemel. Jeg forlod et hus i nogenlunde orden, men da jeg svingede ind i indkørslen med min yngste flød det med cykler og indendøre kunne man simpelthen ikke på nogen måde se at her lige for et øjeblik siden rent faktisk var tom gulvplads. Jeg blev faktisk næsten lidt knotten, men hey jeg er jo ikke jordens bedste rollemodel og drengene havde faktisk modtaget min pakke fra Perch og var stolte som paver.  

 

 

Comments

[Lotte Frodighed]

Jeg kan heller ikke multitaske - jeg har det lissom dig :O)

[Marina]

Å tak Lotte. Dejligt at det ikke bare er mig der er umulig på det punkt.