Kan du huske den første gang du plukkede lupiner?
Jeg husker stadigt at jorden var våd og at lupinerne på skrænten stod over mig i noget der lignede uendelig gentagelse. En hel skov af farver omkring mig, regndråber mod kinden og duften af det grønne. Lige dér var jeg helt klart til stede. Trippende over en regnbuebro fortabt på min vej.






















På marken overfor hvor mine forældre boede voksede de vildt. Det var engang midt i 70'erne. Nu ligger der et grimt boligbyggeri.
Posted by: Anne D | May 29, 2011 at 10:23 AM
Jeg ved ikke om det var første gang - men jeg husker tydeligt en cykletur sammen med min far og min ene søster. I grøftekanten stod de smukkeste lupiner, som jeg gerne ville have med hjem til vores mor. Jeg fik lov at låne min fars lommekniv - og vupti så sad lommekniven på tværs af min næse lige mellem øjnene. Der var meget blod - lidt gråd - og min far overtog blomsterplukningen. Jeg holder dog stadig af lupiner - men har respkt for lomme- og hobbyknive!
Posted by: unikarina | May 29, 2011 at 11:57 AM
....åh ja, på en skrænt hvor jeg og en veninde slog os ned på en fantastisk sommercykeltur uden mor og far ( vi var ikke ret gamle)- vi var velforsynet med saftevand, kiks og madpakker - SKØNT :0)
......og lige nu blomstre de helt vildt smukt igen.....tak for at bringe minder frem på en regnvåd søndag ;0)
Knus Dorthe
Posted by: Frøken Solhat | May 29, 2011 at 12:14 PM
Engang i mellem er jeg lige på nippet til at standse på en motorvej, simpelthen fordi jeg bare må plukke en kæmpe buket lipiner. Heldigvis ser man dem også tit ved de mindre indfaldsveje og der er det jo ikke forbudt at smide varevognen i vejsiden :-) Flotte billeder og kærlig hilsen fra Tina
Posted by: Tina Dalbøge | May 29, 2011 at 01:34 PM
Uh, hvor jeg husker det...jeg husker specielt den helt karakteristiske lupinlugt...jeg elsker lupiner, både de vilde og kulturplanterne!
Posted by: KirstenK | May 29, 2011 at 08:22 PM
Ja! Og jeg tror, lupiner er glade for skrænter, for jeg husker også en våd skrænt. En våd skrænt, gummistøvler, lupiner og snegle.
Heldigvis er lupiner også glade for vores uplejede have, så et par uger om året forvandles den fra roderi til regnbue. De uger er lige nu, og jeg elsker dem. Overgangen fra forår til sommer - med min søns fødselsdag, helligdagenes små miniferier - og lupiner.
Posted by: Anne | May 30, 2011 at 12:39 AM
Elsker lupiner :) Og synes det er skønt når man kører og pludselig står de langs en ellers grim motorvej og lyser op..
Kan faktisk ikke huske da jeg plukkede dem første gang..men har altid elsket dem..
Hilsen Karina
Posted by: Karina Carlsen (lindelyst) | May 31, 2011 at 02:04 PM
Kære Anne. Å ja, sådan er det nok gået mange steder. Jeg kan stadigt huske min barndoms lyngbakker med rævehuler og selvsåede æbletræer. Jeg græd da de hakkede det op og udstykkede det til villakvarter.
Kære Karina. Hold da op for et minde. For dig må lupiner virkeligt sætte gang i følelserne. Lommeknive skal man have respekt for, men hold da op hvor har jeg selv skåret mange buketter med dolk. Det var andre tider dengang...
Kære Dorthe. Netop sådan er sommeren bedst sunget. Å hvor det lyder hyggeligt. Lupiner er så skønne. En enrådige farvestrålende regnbue. Skønt.
Kære Tina. Sådan har jeg det også tit, men jeg er for pæn og forsigtig.... Nogen gange kører jeg rundt med en flaske vand så de blomster jeg finder på vejen har noget at overleve på. Det er vist lidt nørdet.
Kære Kirsten. Lupiner er skønne, skønne, skønne. Elsker dem. Og ja de har netop deres helt egen dejlige grønne lupinduft.
Kære Anne. En regnbuehave hvor fint! Lupiner elsker skråninger og overlever fint alt muligt anmasende om benene. Netop den slags planter som jeg allerbedst kan lide.
Kære Karina. Ja de er dejlige og det er altid skønt at se dem i flok ved motorvejene. Det er ligesom man får en regnbue med på vejen.
Posted by: Marina | June 01, 2011 at 04:06 PM