Opskrift på hyggesnack af græskarkerner fra Halloween græskar
I vores familie er vi ganske pjattede med ristede græskarkerner og køber året rundt masser af de økologiske græskarkerner som vi drysser på brød og rister i ovnen eller på panden som knas til salater.
Når man er så vild med ristede græskarkerner forekommer det naturligvis logisk også at riste kernerne fra Halloween græskarerne og det kan man sagtens gøre med stort held, især fordi det er hyggeligt at spise kernerne fra de græskar man netop har udhulet.
Detsværre er der dog forskeld på græskar. Nogle velsmagende dyrkes til at blive spist, andre særlige sorter dyrkes, fordi kernerne mangler den kedelige ydreskal og så er der Halloween græskarene der dyrkes til sjov, udskæring og (u)hygge.
De græskarkerner man køber i butikkerne stammer altså fra særlige græskarsorter dyrket netop til dét formål, mens de Halloween græskar vi skærer ud til græskarlygter alene er dyrket for udseenets skyld. Det betyder at græskarkernerne har en ydreskal, der ikke smager særligt godt, men heldigvis kan man let knække græskarkerneren med tænderne og få den lækre kerne ud på den måde.
Ristede Halloween græskarkerner fra Halloween græskar egner sig derfor godt til hyggesnak, men dur ikke til at drysse på brød og i salater.
Sådan rister du dine Halloween græskarkerner:
Start med at befri græskarkernerne for frugtkødet. Det sker let hvis det gøres samtidigt med at man er i gang med at udskærer græskaret, men bliver noget mere besværligt hvis man venter og lader det tørre ud.
Skyl græskarkernere under vand et par gange. Jeg bruger en sigte og det er let.
Lad græskarkernerne dryppe af.
Nu synes jeg det er en fordel at brede græskarkernere ud på et viskestykke og tørre (f.eks. natten over), men det er muligvis noget pjat og hvis du synes kan du gå direkte over til at riste dine våde gæskarkerner i ovnen. Vær blot opmærksom på at de så skal have lidt længere tid og at kryderierne ikke vil sætte sig så fint fast på skallen.
Tænd oven på 150 C varmluft og lad den blive varm.
Fordel græskarkernere i et tyndt lag på et stykke bagepapir og drys med rigeligt fint salt eller brug en anden krydring som du holder mere af. Personligt synes jeg vældigt godt om at bruge kikkomands soya sovs.
Rist græskarkernere i ovnen. Man kan ikke angive en hel nøjagtig tid, fordi det afhænger af græskarkernere, men regn med ca. 45 minutter og hold godt øje med dem allerede fra omkring 15 minutter så er du på den sikre side.
Græskarkernere er færdigt ristede når de buler ud på midten og de første græskarkerner begynder at "poppe" (det lyder lidt ligesom popkorn).
Tag græskarkernere ud og lad dem køle af.
Happy Halloween hygge!
Dette indlæg er en del af årets Halloween tema. Klik her for at se alle årets indlæg (der kommer nye ideer hver dag frem til Halloween) og her for at se en lidt mere overskuelig oversigt over tidligere års Halloween ideer.






















Mums det ser godt ud:)
Tak for at dele,mon ikke de bliver prøvet af i år:)
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | October 25, 2012 at 09:32 AM
Uhm, de ser gode ud.
Jeg overvejde det godt at riste, da vi lavede græskar i går, men blev angrebet af et fælt anfald af dovenskab og smed hele dynen ud...
Dét fortryder jeg da nu!
Posted by: maj | October 25, 2012 at 10:22 AM
Hvor er de bare smukke!
Posted by: Brinja | October 25, 2012 at 04:43 PM
Kan græskarkærnerne ikke købes i nogle butikker ????
Posted by: Karin Brix | February 13, 2013 at 07:44 PM
Kære Karin.
Som jeg skriver i indlægget kan man købe de fineste græskarkerner i handlen. De er fra en særlig sort græskar og har ikke den hårde skal som man må døje med når man bruger græskarkerner fra halloween græskar. Hjemme hos os spiser vi store mænger af de købte som drys i salater og ovenpå brød. De er skønne. Indlægget her handler alene om hvordan man kan spise de kerner der er inden i halloween græskarene.
Posted by: Marina | February 13, 2013 at 11:24 PM