fuglene synger ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukker: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!
blomsterne visner i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivner af kuld.
Og dog bære blus vi med glæde!
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synger i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!
skjaldene giver dem ret,
fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de fløj ej så let:
Derfor bære blus vi med glæde!
let over vildene hav,
skjaldene flyver, som rimet klinger,
glat over slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde!
drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!
Salmerne klinge og klokker kime,
spotter med sneen ved jul,
vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul.
Derfor bære blus vi med glæde!
føder den liflige vår,
trykker den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!
Her til morgen synger Rasmus Grundtvigs fine digt om vintermørket og glædens blus fra 1847. Jeg elsker den mørke lidt dystre tone og kan næsten høre glædens gnist springe når lys bæres med glæde.






















Hvor smukt, tak Marina.
Det er SÅ meget jeg lærer fra dine fortællinger om både det ene og det andet :)
Smukke,smukke billeder.
Knus og kram herfra
Posted by: Silla | December 13, 2012 at 11:22 AM
Kære Silla. Mange, mange tak for din søde kommentar Silla. Du aner ikke hvor glad du gør mig med sådan en sød hilsen.
KRAM
Posted by: Marina | December 15, 2012 at 07:12 PM
Sukk!!!
Såre såre vakket. Båe bilder og ord. TAKK Marina.
Posted by: Elisabeth | December 19, 2012 at 05:13 PM