« San Franciscos Exploratorium | Main | Fyldte pandekager med oksekød og hvidkål »

February 12, 2015

Comments

Hanne-Lene Dreesen

Jeg er glad for, at du skrev om din far, hans stærke hånd og dit sidste besøg. Det rørte mig og jeg fik en klump i halsen. Din sorg og dit savn får mig til at skønne endnu mere på at mine forældre og mine svigerforældre stadig lever. Tak!
Mange hilsner Hanne-Lene Dreesen

Lisbet/Livsglimt

Det gør mig ondt Marina. Det er synd for dig. Ingen orker at synge de gode sange altid, heller ikke for sig selv. Desværre. Det bedste man kan gøre er nok ikke at blive gal på sig selv over det. Det kan jeg i hvert fald godt være slem til.

Trøstekram fra Lisbet

Conny

Et år er ikke lang tid i forhold til at miste en far - og man kan godt savne og samtidig sætte pris på det, man har. Selvom det er hårdt, tror jeg det er bedre at erkende end at forsøge at skubbe væk, og en vinterferie med yngstebarnet, der gerne vil ro og nærvær, lyder slet ikke som en dum ide, så jeg vil ønske dig en god ferie trods alt, der tynger :)

tine

Den 20. i denne måned er det tolv år siden, min far døde, før det måtte han igennem ni lange måneder med sygdom lige fra to gangen en blodprop i hjertet over tre gange med vand i lungerne ( den sidste gang blev der tappet næsten tre liter væske ) til nyresvigt, det blev til i alt ti indlæggelser, hvoraf de seks på intensiv.

Jeg mangler og savner ham stadigvæk også selv om jeg sangens kan huske alle hans fejl og svigt, men det, der i de sidste tolv år har været værst, er at komme igennem de første små tre uger af februar, for de mindre mig om min fars allersidste tid, om hans smerter og om svigtet fra blandt andet lægerne, der ikke ville give ham tilstrækkeligt med smertestillende.

Jeg ved godt, at du ikke kan bruge dette til noget, men jeg tror, at jeg ved, hvordan du har det også om natten i dine drømme, for der kæmper jeg stadigvæk den kamp, min far og jeg tabte for tolv år siden.

Knus Tine.

Karen

Jeg husker godt hvordan din blog blev stille for et år siden. Min far døde sidste år, i januar, og også uden varsel. Der var en ildevarslende genkendelighed ved den måde blogindlæggene stoppede på fra dag til dag, som jeg ikke kan forklare.
Selvom jeg ikke kender dig udenfor din blog og på det tidspunkt ikke havde fulgt din blog ret længe, kan jeg tydelig huske at jeg blev overmåde bekymret og tænkte "der er noget galt, der er stille her på den forkerte måde."
Mine forsinkede kondolencer, og også en stor tak for at du blogger. Dine årstidsritualer i arkivet, hvor lys og mørke veksler og dine stemningsfulde fotos er en stor glæde, også dem der ikke er taget "i solskin".

Maria

Som en anden skriver, så er et år ikke lang tid i den sammenhæng. Og jeg tror at det skal tage den tid det tager.
Det lyder hårdt og pinefuldt, med alle de åbne døre. Men man kan jo heller ikke holde dem lukket for evigt, måske er der derfor de alle springer op når der anes en smule gennetræk i de mørke rum.

Kære du, selv en sprudlende solskinsblog som din må bestemt have de mørke sider med også. Masser af tanker og virtuelle kram herfra
/Maria

Silla

Aller aller kæreste Marina.....giv dig lov at sørge over og for din far...ens far er det mest dyrbare vi piger har....han er jo vores forbillede til alt...til hele livet.....giv dig lov at sørge kære ven,giv dig lov at græde over og for ham også sammen med og foran dine børn...det gør dem kun stærkere....vi skal og behøver ikke altid skjule vores følelser og spøgelser for vores børn,de bliver kun glade for at kunne støtte dig og snakke om deres/jeres sørger..... Min kæreste far,mit forbillede,mit et og alt døde for otte år siden og sorgen er blevet til savn søde ven...og i dag kan jeg mindes vores dejlige stunder sammen....men det gør jo stadig ondt og jeg savner ham helt vildt...jeg tænder et lys for ham hver aften i mit vindue og jeg græder stadig og snakker med ham når livet gør ondt....og det har du også lov til søde ven......ville ønske du kunne mærke min krammer til dig....jeg føler inderligt med dig....
Masser af krammer og små engle din vej sødest :)
Silla

Lisbet/Livsglimt

PS: Du giver også med dette indlæg. Jeg sørger også for tiden. Ikke over en mistet person, men over mit begrænsede liv på grund af sygdom. Dit indlæg - og kommentarerne til det - trøster mig og minder mig om, at sorgen er ok og forståelig og ikke noget man bare kan springe over. "Hvis man er ked af, at man er ked af det er man dobbelt ked af det" som en psykolog har sagt til mig.

KH Lisbet

Berit

Sender varme klemmer fra Norge.

Ninette

mange krammer fra Finland <3

Karin Laursen

Kæreste Marina. Ting tager tid, sorgen ligeså. En kliche måske, men sandt er det. Sandt er det også at ingen kan gå sorgens vej for os. Den går vi selv. Jeg kan sagtens genkende din reaktion på at når en dør til sorg og smerte lukkes op, så smækkes andre døre op på vid gab. Jeg sender mine varmeste tanker og lidt positiv energi. Ting tager tid og jeg venter gerne herude imens.

Pia/byBlikfang

Masser af varme tanker og kram til dig. Kh Pia

Marina

Kære alle

Mange tak for alle jeres smukke, kloge og varme hilsner. Jeg har læst dem allesammen mange gange og hver især rør I mig. TAK.

Mens man så går der og er trist i sin egen lille kælder sker det ufatteligt tragiske og så er det igen som om livet står helt, helt stille. Som så mange andre er der mange følelser i mig i disse dage. Vrede over en utilgivelig handling, sorg over mistede liv, raseri over de rabiat radikale, der udnytter situationen og gør en psykisk ustabil mand til martyr for en sag han måske bare brugte som ventil. Samtidigt bliver jeg så glad når jeg ser et Danmark, der står skulder ved skulder på tværs af religion. Håber at det rummelige, varme og frisindede Danmark jeg elsker vil bestå. Altid.

Miri

Jeg er ikke rigtig i Blogland i denne tid og ser først dit indlæg nu. Jeg vil ikke sige så meget, for jeg har ingen ord kun en dyb forståelse og kærlige tanker, så dem sender jeg dig- og et knus :)

Hyldemors Have

Sådan er livet jo. En evig karruseltur af gode og dårlige og dårlige dage... Jeg synes det er dejligt, at du tager dig tid til det nære. Det virker helt rigtigt. Gode tanker til dig.

rose

Igen finder jeg mig selv med tårer ned ad kinderne, når jeg liiiige skal se om der er noget spændende inspirerende hos dig. Og ved du hvad, det lyder mærkeligt, men det giver så meget mening at blive overrasket på denne måde, - for det er jo livet !! Menneskelivet er følelser, det er glæde, sorg, inspiration, lethed, tunghed, det hele. Og jeg ville ikke blive ved med at vende tilbage til dig, hvis det ikke var for det LIV du deler med os. Jeg sætter stor pris på at du vil dele det. Tak.
Jeg vil gerne give noget tilbage til dig, og jeg håber at disse små kommentarer vi giver, giver noget tilbage til dig, for det er jo også livet; at give og modtage. . .

rose

PS nu ser jeg din kommentar;JA lad os stå sammen om det frisindede, rummelige og varme !<3

The comments to this entry are closed.

Årstidsblog

  • HVERDAGSMAGI: OPSKRIFTER, KREATIVE IDEER OG SMÅ TANKEFRØ.
Opskrift på hjemmelavet hyldeblomstsaft
Opskrift på lækker kartoffelsalat
OPSKRIFT PÅ lækker cheesecake brownie
Opskrift på hjemmelavet rabarberkompot med vailje
Ny på instagram (marinas_mad):
Opskrift på sund og lækker fiskeburger
Sundt og lækkert i en fart: laks i ovn
OPSKRIFT PÅ hjemmelavede pomfrits og chicken nuggets med lækker dressing. Sund fast food til januar.

Søg på Badut


  • WWW
    example.typepad.com

stats

LinkWithin Related Stories Widget for Blogs