Hele året har jeg leget med mine små fine mokkakopper og har hver måned fundet på en ide som jeg synes passer til årstiden:
I januar lavede jeg hjemmelavede lys.
I februar serverede jeg varme snebolde (mini baked alaska).
I marts kom der fine små hornvioler i kopperne.
I april lavede jeg fine små fuglereder.
I maj brugte jeg underkopperne til planteskilte.
I juni serverede jeg en lækker jordbær-chokolade dessert.
I juli lavede jeg hjemmelavet potpourri.
I august trak jeg rosenknopper på snor.
I septemper serverede jeg en eventyrlig kop kakao med flødeskum i flydende chokolade både.
I oktober lavede jeg en fin nålepude.
I november fik havens fugle serveret fuglefedt.
I december gik ungerne glimmeramok og lavede små eventyrlige juledekorationer.
Jeg synes det har været et sjovt og hyggeligt lille projekt og er meget glad for den modtagelse som ideerne har fået. Faktisk har jeg stadigt en hel håndfuld i ideer tilbage i ærmet, men nu er året omme og tiden er til nye temaer. Jeg har haft rigtigt mange forskellige temaer på skitseblokken, men har nu besluttet mig for to som jeg håber det bliver lige så sjovt at lege med.





















