Badut

Sort i sort

I dag har det (endnu) ikke regnet. Tænk! Næsten en hel dag uden regn.

Og når skyerne undtagelsesvis ikke ligger i et tungt og truende lag gælder det om at være kvik med malingen når man nu har et havehus som i den grad trænger.

Så nu er det sort fra top til bund og faktisk tror jeg det er ganske godt tilfreds med ikke længere at have afskallede grønne hjørner.

Tilbage står nu vinduesrammerne der skal være hvide og en omgang indvendig maling.

To do: Min lille serie med ting vi prøver at udrette denne sommer i haven. Klik her og læs med.

Havehus: Nu med balkon

eller balkonen har selvfølgelig været der hele tiden, men den har været livsfarlig at bevæge sig ud på fordi de plader den var lavet af ikke længere var i orden. 

I dag har manden snekeret så balkonen nu er sikker for færsel. Der er kommet bomstærke terressebræder og nye ribber der hvor det var nødvendigt.

Så nu kan børn og voksne stå på balkonen, spejde ned af åen efter sørøvere eller ænder og råbe "Ohøj" af forbipasserende eventyr. 

Skønt.

Nu glæder havehuset sig allermest til at få skiftet et par stolper og til at blive malet fra bund til tagryg.

På eventyr

Nogen gange behøver eventyret ikke være så fjernt at horisonten må blåne. Nogen gange venter eventyret lige på den anden side af hverdagen.

I dag f.eks. hvor Anna og jeg gik regnvejrstur til Åkandevej lige over på den anden side af åen.

Anna elsker den tur og synes det er fantastisk at se ind i vores have fra den anden side af floden (som hun konsekvent kalder åen når vi går tur på den anden side. Her over hos os selv hedder den bare åen som den plejer).

Undervejs gør hun indre noter som en ægte videnskabskvinde. Hun stikker næsen i hver eneste blomst og udbeder sig sortsnavn, oprindelse og blomstringstid. Hun vifter også med armene som forskellige fuglearter og synes det er skuffende at moren ikke kan se hvilken fugl hun mener når hun nu basker netop sådan med armene som den mellemstore fugl med det lidt spidse næb, hun spottede i går. "Jammen hvad hedder den mor?" bliver hun ved og acceptere ikke længere at jeg kalder den "kuk-kuk-og-vift-med-halen-fuglen" sådan som hun engang ville have gjort.

På den led er et af barndommens magiske rum nu lukket land for os, men hånd i hånd kan vi stadigt fange det eventyr der bor i duften af regn.  

(Og til de der eventuelt måtte mene at det er en pæn frakke må jeg straks ile med en advarsel. Det er en pæn regnfrakke og barnet ønskede sig den brændende, men den er meget svær at lyne for et barn. Jeg troede vi havde fået en frakke med fejl, men jeg har spurgt de andre piger i klassen, der har sådan en frakke og de kan heller ikke lyne deres. Anna nægter derfor at have sin på i skole, men er ikke trist for "nu har jeg jo en regnfrakke der er pæn at gå tur i" som hun siger. Moren på sin side kunne nu godt have tænkt sig en frakke med en lidt bredere anvendelse, men så kedelige er mødre nok bare)

 

Syrener

Er der noget som et Danmark svøbt i syrenberuset forårsduft?

Nogen gange skal man bare lukke øjnene og nyde igennem. 

På bænken

Vi råhygger i haven i disse dage.

Især er ungerne vilde med at plaske med vand og når man sådan har leget sig helt kold i sprinklerregnen er det skønt at sidde på bænken med et håndklæde og et varmt tæppe. 

Og udsigten er god! Tidligere så man lige direkte ind i en stor tung busk, men nu kan man se hen over dammen og børneplænen helt over til havehuset.

Jeg synes det er svært at fjerne noget der har vokset så længe i den have jeg har "arvet" for busken var her jo længe før vi købte fælleret. Alligevel må jeg sige at jeg er rigtig glad for beslutningen. 

-----------------------------------------

To do: Min lille serie med ting vi prøver at udrette denne sommer i haven. Klik her og læs med.

To do: Havehus

Projekt IV: Drømmen om det skønneste havehus

Årets absolut største ambition er at få renoveret havehuset både indeni og udenpå. Det fine arkitekttegnede (!) minihus trænger til masser af maling, en ny bund på altanen og en enkelt ny rude. Heldigvis er min mand en habil fritidshåndværker og vi glæder os allesammen til at arbejde sammen på projektet i sommerferien.

Hvis du gerne vil kikke ind i havehuset kan du få en rundvisning her. Der er faktisk ikke sket ret meget siden, men NU skal det være.

I bedet foran havehuset skal der plantes albaroser, fordi vi tænker at de gammeldags roser vil passe smukt til havehusets romantiske stil. Desuden er det stærke, nøjsomme roser der forhåbentligt vil trives hos os på sandjorden.

-------------------------------------------

Klik her for at følge med i alle sommerens udendørs to-do projekter.

Hjemme i havehuset

 
 

Nu er det ikke fordi jeg ikke har flyttet før. Vores nye hus er det fjerde vi ejer på otte år og før det har jeg boet flere steder end jeg umiddelbart kan tælle sammen på fingrene. Og når man efterhånden ejer for 150 flyttekasser blandet ragelse så er det bøvlet at flytte og som regl godt at komme sådan næsten på plads. Alligevel synes jeg det er rigtigt svært denne gang. Det er som om mine rødder ikke rigtigt kan finde ned i jorden og der skal næsten ingen ting til at slå mig ud. Og så går jeg lidt og siger som et pivedyr af plastik, selvom jeg prøver at få næbbet op i vinden og gang i noget ny lokalpatriotisme.

 

 

Men så er det godt at jeg har havehuset, for sjovt nok føler jeg mig hjemme ligeså snart jeg stikker næsen ind i det lille træhus. Jeg er knap nok begyndt at indrette mig, men jeg kan mærke helt ned i de modvillige rødder at det bliver så godt derover.

 

Huset er i to etager, med havehus forneden og legehus foroven. Til den ene side ligger et lille ekstraskur til plæneklipperen og den slags. Legehusetagen har balkon og smukke vinduer og havehusetagen har udsigt til åen på den ene side og udgang til en lille asfalteret terrasse på den anden side.

 

På den anden side af den lille terrasse har der engang ligget et fint håndbygget drivhus i samme stil som havehuset, men de forrige ejere pillede det ned, fordi trækonstruktionen var begyndt at rådne.  Også havehuset trænger til en kærlig hånd for taget er ikke længere tæt og det er mange år siden at huset har set maling. Min mand er heldigvis en habil fritidshåndværker og han har allerede lovet mig at lægge nyt tag og når det er lagt skal huset males indvendigt og min yngste skal have førstesalen indrettet i bedste prinsessestil. Jeg glæder mig allerede helt vildt og jeg er slet ikke sikker på at den lille får lov at bestemme det hele.

 

På nederste etage har jeg fået en gammel snedkerbænk som arbejdsbord. Den er langt over 100 år og har i det meste af sit liv stået det samme sted. Da vi fik den var det så slut med det stillestående liv for til flyttefolkenes fortvivlelse insisterer jeg på at den skal medslæbes hver gang vi flytter.

 

Der er både vand og strøm i det lille hus og min mand har også sørget for at jeg har varme i form af en gasovn. Længe tænkte vi ellers at vi ville sætte den gamle sjove brændeovn fra stuen op, men så blev vi enige om at den lille gasovn var mere praktisk, fordi den hurtigt kan varme huset op og så slukkes når jeg går igen.

 

Så her er jeg hjemme. I det lille hus ved åen.