Julen er hårdt arbejde og faktisk holder jeg allermest af december inden forventningspresset peaker selve juleaften. Det er alle decemberhverdagene, der giver plads til leg og julehumør, mens de sidste dage op til den store aften godt kan blive lidt hektiske af alt det meget som den ene eller den anden eller den tredie synes er helt nødvendigt for at det kan blive helt rigtig jul. Og rigtig jul skal det jo være, så jeg bager, og gør rent og passer børn og pynter op og gør mere rent og laver mad og leger med nisser og læser historier og laver mere mad og gør rent igen, igen, igen.
Hverdagene fejre jeg for min egen skyld, julen den er for alle de andre. Alligevel er det jo også rigtigt fint, det der jul. Især når ungerne hopper ind og bager en hurtig omgang brunkager til juetræet eller hygger sig med at lave marcipan-monstre med chokoladeskæg. Så smiler morhjertet.
Her er fire små glade glimt fra en jul, der bød på hyggelige gæster og masser af juleglæder. Lige nu er jeg træt både i benene og i knolden, men det, der om lidt vil stå tilbage er glade børn, hyggelige mennesker og masser af oprigtig kærlighed.
