
Sidste år faldt jeg over nogle fine fastelavnsmasker som jeg delte her på Badut. Nu er jeg blevet gjort opmærksom på at at maskerne ikke længere findes på den side som jeg henviser til og det kan jeg selvfølgelig kun beklage. Sådan går det jo nu engang nogle gange.
For nu at hjælpe den venlige kvinde, der skrev til mig om de andre fastelavnsmasker tænkte jeg at jeg ville hitte nogle andre masker som også var lige til at printe. Og hold da op sikke fine masker der dukker op på det store gavmilde internet.
Her har jeg udvalgt dem jeg synes er allerfinest og alle maskerne er lige til at printe ud. Rent undtagelsesvis har jeg medtaget et par stykker der koster en lille bitte smule, simpelthen fordi de er så fine at jeg ikke kunne lade være.
Stort vildt skæg med fugl fra Art backwash.
Sommerfuglemaske fra Kitschy Digitals. Klik her for at se mange andre masker der kan købes billigt, blandt andet en supersød ræve maske.
Et udvalg af uhyggelige masker fra den altid gavmilde Mr. Printables.
Dragemaske fra Craft jr.
Mal og design din egen maske. Det er det oplagte link for dagpleje, børnehaven eller skolen. Man kan printe en sjov maske skabelon og hygge sig med selv at male og sammensætte. Besøg Picklebums her for at printe.
En fin håndtegnet uglemaske fra Sweet little world. (Jeg har tidligere delt links til løvemaske og elefantmaske fra samme skønne tegner. Klik her for at se dem)
Gratis uglemaske fra Sweet muffin suite (og jeps der er mange ugler med i dette udvalg).
Endnu en uglemaske fra vidunderlige A Fanciful Twist, der også har en kage og en smuk almindelig maske. Klik her for at printe ganske gratis.
Batman, Bane og Catwoman fra Volture. Klik her for at printe.
Pingvin maske.
Sød elefant fra Craft jr.
Star Wars masker.
Klik lige her for mange flere ideer til fastelavn.