Hverdagglimt, luciamorgen:
Denne morgen vækkede Anna hele huset med lys og sang, sådan som man gjorde det i de tidligste luciatraditioner. Bagefter serverede vi ristede lussakattar og varm chokolade til morgenmad.
Det var egnetlig slet ikke spor planlagt, men da de store var inviteret ud med deres far i går aftes og Anna hang med næbbet af sorg over ikke at måtte komme med, improviserer jeg i al hast et spændende projekt som vi to skulle lave sammen mens de andre var væk.
Anna var straks med på ideen om lucia morgen vækningen og så gik vi ellers i gang. Anna limede glimmer og dims på luciakronen, mens jeg i al hast syede en luciakjole af en gammel dug der lå og samlede støv i et skab (og gudskelov er det jo næsten mørkt om morgenen så ingen kan se at hverken jeg eller symaskinen kan sy. Tilgengæld kan selv mørket ikke skjule at Anna som sædvanligt har tuch på hagen).
Det var en ganske særlig dejlig morgen som jeg vil huske længe og måske tager jeg lidt af magien frem og smørre på hverdagen de mange dage hvor maskineriet kører noget mere hakkende.























