I disse dage skinner sommeren på Danmark og nøj hvor vi nyder igennem for hvem ved hvor længe den danske sommer vil smile solskinssmilet. Ihvertfald melder vejrudsigten planmæssigt om gråvejr fra næste uge hvor ferien går i gang...
Til den danske sommer hører koldskål og her i huset bliver der spist litervis både af den købte og den hjemmelavede. Egentligt er der ikke noget i vejen med den købte så den ryger tit i indkøbskurven, men det er super nemt at lave sin egen koldskål og det sjove ved den hjemmelavede er at så kan man selv bestemme lige præcis hvordan ens koldskål skal smage.
I går spiste vi klassisk kærnemælks koldskål med citron, vanilje og hjemmebagte kammerjunker. Det var ret dejligt i eftermiddags varmen og det blev ikke mindre dejligt af at den smukke duftende lykkefund blomstrede lige ved siden af.
Er det ikke bare ren sommer med koldskål og duftende roser?
Opskriften på den klassiske kærnemælkskoldskål finder du her.





















