Badut

Mor Marts og den lille forårsfe

Når vi tænker på marts fryder vi os. Vi glæder os til det forår, der allerede nu pipper i træerne og ser med ufortyndet begejstring frem mod alt det lysegrønne, der snart vil komme.

Vi springer lige ind i marts med forårssko og solskinslængsel og for vores indre øjne er verden igen klædt i farver efter vinterens mørke.

Og dog er ingen anden måned er så farveløs og grå som mor Marts. Oldgammel og klædt i brunt går hun omkring så tæt ved jorden at ingen himmelflugt synes mulig.

Vi mennesker ser det ikke for vi ønsker at se forårets farver, vi behøver pasteller og lysegrønne dage og vi længes mod de første varme solstrejf, hvor vi kan sidde på forårets varme bænke og suge solvitaminer ned i sjælen.

Når jeg ser på billeder fra marts overrasker det mig derfor altid at se hvor grå og fladtrykt brun verden ligger hen efter vinteren. Det overrasker mig netop, fordi det ikke er sådan marts føles når jeg tumler omkring derude i det allerførste forår.

Og sandheden er også at billederne lyver. Lidt lyver de i hvert fald, for det som ikke kan fanges på det store billede af  marts er alle de små detaljer: citronsommerfuglene, der leger i vinden, krokus og martsviol i græsset og den overdøvende forårsklang af syngene fugle. Alle disse forårsfarver skal ses i detaljen og ikke i det store billede. 

Netop derfor er mor Marts sjæleven en lille bitte magisk forårsfe, klædt i blåt som himmelen og med flyveklare sommerfugle vinger. Mor Marts kan roligt fokusere sin husmoderlige travlhed  på at vække jorden til live efter vinterdvalen for mens den oldgamle mor Marts rydder op og stryger nyt liv i alt hvad der vokser og gro flyver forårsfeen omkring og sørger for de små tings magi. Hun vækker sommerfugle, humlebier og myg, hun stryger menneskenes øjne med solskinssyn og hun gør tager det hele med lige så barnligt fjollet fryd som mor Marts løfter sin opgave med voksen arbejdsom alvor.

På Badut skriver jeg årstidseventyr med tilhørende opskrifter og kreative projekter. Sidste år lavede jeg kreative projekter med mine fine små mokkakopper og valgte til marts at plante hornvioler i kopperne. I år bager jeg brød og laver kranse.

Illustrationen stammer fra The Graphics Fairy.

Madam Missekat: Fætter Februars kakkelovskat

Alle vintermåneder er af natur mørke og tænksomme. Det gælder den gavmilde, men let sørgmodige Decemberfar, det gælder den renhjertede, men humørsvingende frøken Januar og JA det gælder også den evigt muntre Fætter Februar.

Vi mennesker er bare ikke så meget for det der med mørke og tænksomhed og måske er det derfor at de kære måneder gør sig så store anstrengelser for at give os noget andet end det mørke og den tænksomhed som egentligt er vinterens sande kendetegn. 

Frøken Januar står som den eneste vintermåned gerne ved vinterens natur. Klædt i snepels og nøjsomhed giver hun os en tiltrængt pause efter julens overdådige overflod. Denne ærlighed og evige insisteren på flid og nøjsomhed er hendes måde at holde hovdet højt i den mørke tid.

Fætter Februar, derimod! Å den fætter Februar. Fest og ballade af alle slags ruller ud af hans høje hat mens han flik-flakker mellem kyndelmisse, vinterferie, fastelavn og valentinsdag. Man skulle tro at den muntre fætter af dybeste natur var årets allermest sorgløse. Sådan er det naturligvis ikke for fætter Februar er en vintermåned hvad endten han nu vil det eller ej. Al den spraglede hit-på-som-hed er selvfølgelig kun den mest synlige og larmende del af februars personlighed. 

Den anden del af februars natur bor i Madam Missekat, en rigtig gammel og lidt sur kakkelovnskat, der kun nødigt flytter sig fra det varme hyggelige uldtæppe foran den knitrende ild. Ud går hun kun nødigt for hun orker ikke rigtigt den kulde som fætter Februar elsker. Skal Madam Missekat absolut foretage sig noget andet end at sove, vælger hun helst at strikke eller bage, to vintersysler, der fra gammel tid har hygget om menneskerne i den lange kolde vinter. 

Og sådan er februar, splittet mellem munter glæde og doven vinter træghed. Man skal selv vælge side. Vælger man at stå til falder man let ned på tæppet foran kakkelovnen hos Madam Missekat. Og hyggeligt er det faktisk at ligge der i vinterdvaskheden hvor dagene bare skal gå så vi snart kan få forår. Problemet er jo bare lidt at ligger man der for tit og for længe, bliver man som Madam Missekat lidt sur og knakvoren. Omvendt kan man som fætter Februar vælge at hælde fest og ballade ind i hverdagen. Man kan springe med på fætterens fester eller man kan opfinde sine egne små glæder.

 

Badut er det jeg kalder en årstidsblog og det betyder blandt andet at jeg skriver årstidseventyr. Hver måned har sin egen lille fortælling med tilhørende kreative projekter. Sidste år lavede jeg månedsprojekter med mine mokkakopper og her valgte fætter Februar at serverer varme snebolde. Hvis du også vil prøve kan du klikke lige her og finde opskriften. I år bager jeg brød og laver kranse. Endnu ved jeg ikke hvad det bliver til med fætter Februar og Madam Missekat, vi får se....

I år får alle månederne en sjæleven, der udtrykker et andet element end det dominerende ved måneden. Til fætter Februar har jeg valgt Madam Missekat, fordi vintermørket slet ikke var repræsenteret i mit oprindelige potræt af februar. Jeg forestiller mig at februar har sådan en splittet natur med højt humør under hatten og dyb vinter træthed i måssen. Her i februar synes jeg nemlig der skal meget energi til for at trække sig selv op. Den gamle illustration af Madam Missekat er fra the Graphics Fairy. 

Farvel og tak Frøken Januar

Frøken Januar er altid lunefuld. Nogle dage er hun grå og svøbt i vinterregn, andre dage er hun gnistrende hvid og klædt i vinterkulde.

I år fik vi alle sider af vinterens frøken at se. Først var der mørke våde dage, men så var det som om den lille rødkælk fik sunget frøknen op fra den våde jord og Danmark blev klædt i isnende kulde og glitrende is. Jeg nød at solen fik lov at gnistre i isen og husker faktisk næppe så lang en periode med rimfrost og smukke vinter diamanter. Detsværre var den megen kulde ikke kun godt. Fuglene frøs, ovnen åd brænde og sygdommen ville bare slet ikke gå væk. Og så pludselig fra den ene dag til den anden smeltede sneen og efterlod et lidt rodet og sjapvådt Danmark og et ikke mindre rodet og vinterslapt humør. 

På Badut var januar en hyggelig tid. Vi fejrede Hellig tre konger, lavede duftlys, en smuk foderkrans til fuglene og så bagte vi brød og boller med havregrød.

Al den gnistrene skønhed lokkede mig ud med mit nye landskabsobjektiv og jeg hyggede mig vældigt med at øve mig i den sværre kunst at favne et dansk landskab. Jeg skal øve mig meget mere og det er en af de ting jeg virkeligt glæder mig til i 2013.

Besøgsmæssigt er Januar altid lidt stille oven på den travle periode i oktober, november, december og jeg tror faktisk ikke at bloggen i januar kommer over 80.000 sidevisninger. Det kan lyde lidt mærkeligt måske, men jeg holder ganske særligt af de lidt stille perioder på Badut, hvor jeg føler mig tættere på bloggens læsere. Jeg har aldrig haft nemt ved at skrive om mig selv og jeg synes kun det blivere sværre efterhånden som bloggen vokser. I januar har jeg bedre tid til at svare ordentligt på mails og føler (måske nok fejlagtigt) at mit snik-snak er mere velkomment.

Og i morgen er det så slut. Frøken Januar spænder vinterens fugle for sin flyvende rejsekælk og lader rødkælken om at fløjte farvel. Tilbage står vi andre, klar til at byde velkommen til et højst umage par: Den muntre fætter Februar og den vintertunge Madam Missekat.

På Badut skriver jeg året rundt små årstidseventyr om de tolv måneder og deres forskellige personligheder. Frøken Januar med rødkælken og fætter Februar med Madam Missekat er to af disse små eventyr. I år har jeg besluttet at jeg vil forsøge at skrive lidt mere om mig selv og Badut når jeg siger farvel til en måned. Vi må se om det lykkes. Jeg er helt grundlæggende et meget genert menneske. 

2012 på Badut

Tak for et dejligt år.

Januar.

 

Februar.

Marts.

April.

Maj.

Juni.

Juli

August

Septemper

Oktober

November

December

 

I et helt år har jeg glædet mig til at se alle årets billedcollager samlet. Og her er de så 12 dejlige måneder sammen med Baduts læsere. Tak til jer fordi I læste med.

Frøken Januar og den muntre lille rødhals

Ligesom mennesker har årets måneder multifacetterede personligheder. 

Frøken Januar kender menneskene som hverdagsalvorlig, sparsommelig og måske lidt mørk og tung i sin grundtone. Forkert er det ikke for Januar holder af ærlighed og gør sig umage med at få verden ned på jorden efter Decembers ødselhed.

Hele historien er det imidlertid heller ikke for på frøken Januars finger sidder en lille fin rødhals og synger. Rødhalsen digter vinteren fuld af eventyrlig poesi og smukke solopgange og dens ukuelige optimisme er en lige så central del af Januars personlighed som frøkenens lidt snerpede insisteren på flid og ærlighed.

De to sider af Januars personlighed kan måske ses som modsætninger, men er det på ingen måde. Frøken Januar gør nytårsrent og rækker os gavmildt muligheden for at starte på en frisk, mens den lille poetiske sangfugl digter verden fuld af muligheder som vi kan gribe hvis vi tør.

Læg øret mod vinterlyset og hør på rødhalsens sang. Mærk at Januar kun vil dig det bedste og grib så en drøm du kan fange og virkeliggøre i år.

På Badut har jeg valgt at digte hver måned et lille årstidseventyr med tilhørende årstids sysler. Sidste år fik hver af årets måneder en personlighed og i år leger jeg videre ved at give hver måned en sjæleven, der udtrykker et andet element af månedens stemning. I denne lille leg er jeg (selvfølgelig) inspireret af Philip Pullmans mesterlige trilogi om det gyldne kompas.

Til frøken Januar, der er tung og alvorlig har jeg valgt rødhalsen, der også kendes som rødkælk. Det er en fin lille fugl, der er helt almindelig og alligevel poetisk. Beskeden i sin grå brune fjerdragt, men samtidig prægtig med sin lysene rustrøde hals. Rødhalsen forsvare sit territorium året rundt og er derfor en af de få fugle som vi høre synge om vinteren. Den fine tegning af rødhalsen har jeg fundet på The Graphics Fairy.

Frøken Januar der elsker genbrug laver sine egne lys af lysestumper, der er blevet til overs i julens fråseri. Hvis du også vil lave hjemmelavede lys kan du klikker her og se hvor nemt det er.

Mærkedage i 2013

Badut er det jeg kalder en årstidsblog og det indebære blandt andet at vi fejre et hav af mærkedage.

Nogle af mærkedagene er oldgamle, andre er nye traditioner bragt til Danmark inden for de seneste år. Nogle af de dage vi særligt markere fejres også som fester af næsten alle andre i Danmark, andre er særlige Badut dage som kun få fejre, men hvor vi alligevel trutter i festfløjten, bare fordi det er en dag vi på den ene eller anden led er kommet til at holde af. 

Mange af de traditioner vi holder i hævd er kristne helligdage andre følger årstiderne eller er opstået, fordi mennesker altid har brug for en fest. Hjemme hos os holder vi af de fleste, men enkelte af mærkedagene er kommet med efter læser ønsker og vinder kun langsomt fodfeste i vores eget hjem.

Jeg fornemmer en stadigt stigende interesse for de små hverdagsfester fra de mennesker der besøger Badut og det glæder mig helt ind i årstidssjælen. 

Lige nu hvor vi forventningsfuldt står og vipper på tærsklen til et nyt år tænkte jeg at jeg lige ville opremse alle de mærkedage som vi fejre på Badut i 2013:

Nytårsdag, den 1. januar. 

Hellig tre kongers dag, den 6. januar. Fejres som mange andre traditioner hellig tre kongers aften den 5. januar.

Nytårsny den 11. januar. 

Kyndelmisse den 2. februar.

Kinesisk nytår den 10. februar. I år går vi ind i slangens år.

Fasterlavn. Fasterlavnssøndag den 10. februar, raslemandag den 11. februar og hvide tirsdag den 12. februar. Hvide tirsdag er også den internationale pandekagedag.

Vinterferie i uge 7 markeres trationen tro med ideer til kreative børn.

Valentinsdag den 14. februar.

Den første forårsdag ca. 1 marts.

Forårsjævndøgn 20 marts.

Påske. Palmesøndag den 24. marts, skærtorsdag den 28. marts, langfredag den 29. marts, påskedag den 31. marts, anden påskedag 1. april.

Aprilsnar den 1. april.

Store bededag den 26. april.

Danmarks befrielse den 5. maj. Fejres med lys i vinduerne den 4. maj.

Kristi himmelfartsdag den 9. maj.

Pinsedag den 19. maj, anden pinsedag den 20 maj.

Grundlovsdag den 5. juni.

Sommersolhverv den 21. juni.

Sankthans den 24. juni, fejres Sankt Hans aften den 23.juni.

Skolestart. Fejres første uge af august med et skoletema.

Efterårsjævndøgn den 22. septemper.

Efterårsferie i uge 42 (den 14-20 oktober) fejres med ideer til kreative børn.

Halloween den 31. oktober. 

Mortens aften den 11. november.

Første søndag i advent den 1. december.

Luciadag 13. december.

Vintersolhverv 21. december.

Juleaften den 24.december.

Nytårsaften den. 31. december.

 

 

Et år i en kop: 12 poetiske ideer til dine mokkakopper

Hele året har jeg leget med mine små fine mokkakopper og har hver måned fundet på en ide som jeg synes passer til årstiden:

I januar lavede jeg hjemmelavede lys.

I februar serverede jeg varme snebolde (mini baked alaska).

I marts kom der fine små hornvioler i kopperne.

I april lavede jeg fine små fuglereder.

I maj brugte jeg underkopperne til planteskilte.

I juni serverede jeg en lækker jordbær-chokolade dessert.

I juli lavede jeg hjemmelavet potpourri.

I august trak jeg rosenknopper på snor.

I septemper serverede jeg en eventyrlig kop kakao med flødeskum i flydende chokolade både.

I oktober lavede jeg en fin nålepude.

I november fik havens fugle serveret fuglefedt.

I december gik ungerne glimmeramok og lavede små eventyrlige juledekorationer.

 

Jeg synes det har været et sjovt og hyggeligt lille projekt og er meget glad for den modtagelse som ideerne har fået. Faktisk har jeg stadigt en hel håndfuld i ideer tilbage i ærmet, men nu er året omme og tiden er til nye temaer. Jeg har haft rigtigt mange forskellige temaer på skitseblokken, men har nu besluttet mig for to som jeg håber det bliver lige så sjovt at lege med.

Velkommen December

Om december kan fortælles en sørgelig historie.

Ja jeg ved godt at ingen vil høre den slags triste beretninger når verden er gået i julemood og Rudolf er klar til at feste næsen rød, men sand er historien immervæk stadig og nu skal I få den om I vil eller ej.

I de ældste tider tilhørte december den gamle grå Decemberfar. Han var præcis lige så tung om årstidshjertet som Juni er let og lige så mørk i gangen som sommersøsteren er let i dansen.

Tungt og alvorlig gik den gamle Decemberfar over Danmarks jorde og hvor han satte sine tunge fødder sprang vinteren ham i møde. Mørket svøbte han om sig som en kappe hvori stjernerne kunne funkle og i de store varme hænder holdt han den ild som menneskene kunne varme sig ved.

Tung og alvorlig om vinterhjertet, det var han, men humor og kærlighed manglede han ikke og derfor gav han gerne menneskene fest og glæde. Gran rakte han dem og lys til solhvervsfesten. Kager bad han dem bage og kærlige gaver at give. Til tider rystede den gamle Decemberfar endog sin store hat så sneen dalede blødt over Danmarks bakker.

Og menneskene de elskede ham. Elskede måske ikke alvoren og tyngden, men humoren og kærligheden, den tog de til sig og det i en sådan grad at den gamle Decemberfar slet ikke kunne følge med. Han var jo en ældre herre og blev hurtigt træt når menneskene råbte på mere sne, flere gaver, mere magi, flere julesange.

Da hændte det en kold decembernat at en lille nissepige bankede på Decemberfars dør og spurgte sødt om hun ikke kunne hjælpe. Og den gamle Decemberfar lukkede hende venligt ind i den varme jul, for sød så hun ud med de kække nisserottehaler og den fine røde kjole og hjælp kunne han jo i den grad bruge.

I begyndelsen gik det godt. Den gamle Decemberfar gik gennem Danmark og gjorde som han plejede og bag ham dansede nissepigen omkring med lige det lille ekstra drys jul som den gamle Decemberfar ikke magtede. Var hatten tom for sne dryssede nissepigen kunstig glitter ud over julen og skreg menneskene på flere gaver fandt hun gerne lidt ekstra i sækken.

Med tiden gik det værre. For nissepigen var stort set lige så umættelig som menneskene selv og hun åd sig stor i pebernødder og gavebegær og det tilmed i en sådan grad at den gamle Decemberfar ikke rigtigt kunne være der længere. Træt lagde han sig til at sove, mens nissepigen tiltog sig decembernavnet og grådigt åd det meste af tante November.

 Og nu blev det faktisk skidt for Decembernissepigen er krævende. Alt skal vi nå i december. Vi skal hygge og klippe og klistre og bage og feste og danse og synge og pynte og flå papiret af gaver og det alt sammen i en sådan grad at man kan blive helt forpustet på forhånd. Gemte vi nu bare lidt af alt den hygsomme gøren og laden til resten af året så meget bedre ud, men Decembernissepigen er krævende og forlanger at hendes tid skal have mest af alting. 

 Mit december råd er derfor enkelt: ”Gør lidt mindre, nyd lidt mere”. Prøv om du momentvis kan vække den gamle Decemberfar til live og lev med at han er mørk i tonen. Hold hans store gamle hånd og mærk at han bære den ægte juleild med sig. 

Hele året har jeg leget en lille årstidsleg hvor jeg hver måned har digtet et lille eventyr portræt. Dette indlæg er en del af denne leg. Klik her for at se dem allesammen. 

Farvel tante November

og tak for hverdagen

Engang var november en måned jeg ikke kunne elske. I dag er tante November måske blevet en af de månder jeg holder allermest af.

Jeg elsker tante Novembers kærlige hverdage hvor der er ro til fordybelse og jeg elsker den tunge fugtige duft af november på de tågede dage hvor verden forvandles. Tante November har sine helt egne farver. Først er hun klædt i gylden gul som det danske efterår og siden er hun nøgent grå som de grene der nu favner himlen.

I huset ved åen var november i år en særlig dejlig måned. Vi var en lillebitte tur i New York, vi holdt cirkus fødselsdag for Anna og vi hyggede os med at filte og brodere vores egne uldbolde.

I dag siger vi farvel til tante Novembers uforpligtene hverdag for julen står for døren og i morgen rykker nissepigen December helt officielt ind i kalenderen. Sandheden er naturligvis at hun længe har moslet omkring og svinget med nisserottehalerne til tonerne af supermarkedernes julemuzak, men i morgen er det altså hendes ret at fylde det hele. Eller måske. For sandheden er faktisk mere nuanceret end som så og næsten gemt bag nissepigens skørter synes jeg at jeg kan ane en anden og ældre udgave af december. I morgen vil jeg byde den gamle December far velkommen og jeg glæder mig allerede. 

Dette indlæg er en del af en lille årstidsleg som jeg hygger mig med på Badut. Hver måned byder jeg velkommen til en ny måned som jeg giver en eventyrlig personlighed og når måneden er slut siger jeg farvel og tak med en lille årstidscollage. Klik her for at se alle indlæg.

Velkommen tante November

Grå i tøjet står den halvglemte tante November mast mellem den kongelige høstfamilies pragt og decembers anmassende nisseløjer. Tante November bærer beskedent sine gaver tæt ved hjertet og gemt under den grå uldfrakke. Kun den der vil hende vil hun række sine gaver for hun er ikke den, der vil masse sig på og bestemme over menneskenes børn.

Vil de derimod roen og kan de selv søge glæden kan menneskene vinde Tante Novembers venskab og først da vil hun åbne den grå frakke som en dør til novembers rolige hyggeland.

Tante November er årets mest misforståede måned og jeg ved det for jeg har selv hørt til dem der ikke begreb hendes gavmildhed og i stedet hyggede mig lidt med at hade den grå tante. For år tilbage besluttede jeg i stedet at omfavne tanten og fra da af gik det langsomt op for mig at november har sine egne gaver.

I november er tiden din egen. Javist kan du jage efter julen allerede eller bruge dine dage til at jamre over den grå regn, men det er dit helt eget valg og hører du til dem, der vil hade tanten kan novembers rolige pause alligevel aldrig blive din.

November kræver noget af dig, men hendes krav er helt anderledes end dem som de øvrige måneder stiller.  Året rundt er der ting at nå og fester at holde. Vi skal danse om træer og bade på strande, vi skal plukke æbler og suge forår ned i maven. Gør vi ikke alle de frydefuldt lykkelige ting mangler de på en eller anden led i vores årstidshjul.

I november skal vi ikke noget. Slet ikke noget. Derimod er der en verden af ting som vi må hvis vi selv vil. Vi kan tænde lys i mørket, bage kager i køknet og finde roen til at læse en bog under uldtæppet. Det er ikke nødvendigt for vores årstidsfornemmelse, men det er mægtigt rart hvis vi kan skrue ned for ambitionerne og give os selv ro til for alvor at elske hverdagen.

På den måde er tante Novembers eneste krav til os at vi skal give slip på stress, jag og forventninger. Det er sværere end det umiddelbart lyder for vi mennesker jager pr. nutidig natur altid efter det casual cool og hipt perfekte.

Lykkes det er det lykken for novembers største gave er den pause som alle nutidens mennesker hungrer efter.

Byd tante November velkommen, mærk at hun vil dig det godt og tag imod hendes rolige pause.

 

Tante November er en del af årstidsfamilien. Hver måned leger jeg med at beskrive den kommene måned som en eventyrlig personlighed. Hvis du vil møde de andre måneder kan du klikke dig gennem denne kategori.