Det er slet ikke svært at lave et fint og hyggeligt Græskar diorama som en lidt anderledes ide til Halloween græskaret.
Her viser jeg trin for trin hvordan det gøres.
Start med at skære et firkantet hul på forsiden af dit græskar. Det går lettest at udskære et lille groft stykke først og så arbejde sig frem til et pænt hul derfra. Gem gerne græskarkernerne hvis du vil lave ristede Halloween græskarkerner.
Pensel græskaret indvendigt med atamon. Dette er altid en god ide når du laver Halloween græskar for det forsinker forrøgnelsen men når du laver græskar dioramaer er det helt nødvendigt fordi indersiden af græskaret er synligt. Jeg pensler først en gang med atamon som jeg lader tørre og herefter endnu en gang.
Nu skal I til det sjove. Byg en fin halloween scene inde i græskaret. Jeg startede med at skære en heksehytte ud af et stykke af græskaret som jeg satte ind i baggrunden og herefter pyntede jeg op med fine grene, mos og blade fra haven. Til sidst tilføjede jeg edderkopper. Men husk fantasien sætter ingen grænser og du kan lave dit græskar diorama præsis som du foretrækker det.
Som afslutning svøbte jeg hele græskaret i kunstigt spindelvæv og pyntede yderligere med edderkopper og en grøn bille.





















Comments