Der skrives mange breve i vores hus. De fleste skrives af den yngste datter, der glad skriver dusinvis af breve, omvikler dem med gavebånd og overrækker dem til mennesker hun holder af.
De store skriver også mange breve. Flest til drillenissen. Først skriver de og spørg om han ikke snart kommer. Så skriver de om han ikke godt vil komme noget mere og om han ikke vil sørger for de juleting som den onde mor nægter at købe. Her til aften var det julekalendere de ønskede sig. Jeg så dem gennem de malede vinduer, da jeg var nede med skraldespanden og sneg mig tilbage efter kameraet.
Hemmeligheder er en vidunderlig ting. Faktisk tror jeg næsten jeg er villig til at overse at brevet til drillenissen ligger gemt i spisekammeret...
Hvis du klikker på menupunktet ” drillenisse ” i oversigten kan du følge med i alt den ballade drillenissen laver i vores hus.
Comments