Den Kronede Kat

 

Vi bor til leje i et stort gammelt hus. Muligvis vil tingkontoret påstå at det er os der ejer huset, men det ville være en helt forkert påstand. Huset er ejet af ”den Kronede Kat”, et lille væsen på størrelse med et æble, men med en selvfølelse som en ægte monark.

Den kronede kat har boet her siden han lod huset opfører i 1928, men tillader os nådigt at bo til leje så længe vi ikke forandre for meget på hans hus. Lejen opkræves i naturalier, først og fremmest strømper, æblekage og underbukser, men også andre ting som hans majestæt måtte finde nyttige. Strømperne stabler hans majestæt ovenpå hinanden og bruger som seng, mens underbukserne anvendes som dyne. Den Kronede Kat er af den bestemte formening, at alle royale væsner i hele verden foretrækker underbukser som dyner og vil derfor ikke stå tilbage. Som indflyttere i huset er vi aldrig blevet spurt om vi finder lejen passende, den Kronede Kat tager simpelthen hvad han måtte ønske og mener selv at han er meget nådig når det af og til er muligt at finde to ens strømper i strømpekurven. 

Alle de steder vi har boet, har der været en eller flere magiske væsner der har drillet og tryllet og som ungerne har givet gaver. I det her hus gik der imidlertid længe før vi opdagede ”den Kronede Kat” og jeg var faktisk begyndt at tænke at min familie var alene i huset. At det ikke forholdt sig sådan opdagede min søn da han en dag mødte den Kronede Kat stående midt i æblekagen. Den Kronede Kat hilste nådigt og bemærkede, at min søns rollespils sværd så nyttigt ud.  Siden er den Kronede Kat ofte kommet på besøg på min søns værelse for at diskuterer kampteknik. Det forholder sig nemlig sådan, at den Kronede Kat ligger i uforsonlig kamp mod husets skurke: ”den Rådne Tomat” ”den Gakkede Bille” og ”den Forskruede Pasta”. Sidstnævnte er den farligste fjende, fordi den har et gevær der kan affyrer glemte pastaskruer.  Af samme grund beder min søn alle være omhyggelige med ikke at tabe pasta på gulvet, for at undgå at den Kronede Kats ærkefjende får ny ammunition.

Ingen anden i huset har endnu mødt den Kronede Kat, men hans tilstedeværelse er tydelig i mange sammenhænge. Mange ting forsvinder og dukker op på uventede steder, kager bliver spist og huset modsætter sig hårdnakket forandringer.

Samtidigt er der i huset en stemning, der simpelthen ikke kan opnås med mursten alene. Huset har en ”sjæl”, og selvom det er en drillesyg, strømpestjælende Kat med alt for høj selvfølelse så er det en sjæl vi nødigt ville leve foruden.

Comments

[et cetera]

Det var en lykkelig dag, da du fandt vej om min blog, Marina - så jeg kunne finde vejen om din! :-) Din og dines sans for det magiske i hverdagen er helt enestående - og et eksempel som kan lyse enhver almindelig småtrist hverdag - og såmænd også festdagene - op. Tak for endnu en fantastisk historie - og for den endegyldige forklaring på hvor underbukser og enlige sokker, m.m. forsvinder hen ...

[Rote Mutter]

Smukt. Ualmindeligt poetisk.

[Jeg klapper i mine hænder og ønsker du vil gøre det igen og igen og igen]

[Marina]

Tak, tak, tak, begge to. Jeg sidder her i det natmørke hus og rødmer helt ned i tæerne.

Et Cetera, jeg har nu læst med på din blog et stykke tid og din var netop en af de blogs der overbeviste mig om at man godt kunne være personlig uden at blive privat. Tak for det.

Rote Mutter, dig fandt jeg først efter at jeg havde besluttet mig for at kaste mig ud i blogland, men jeg ved, at jeg fremover vil komme ofte på besøg.

[Madame]

Sikke en dejlig historie, Marina, og så smukt fortalt :-)