Spørg man mig starter vi alt, alt for tidligt på alt juleriet. De glitrede blade har juleforsider allerede i oktober og når man som jeg er fyldt med farverige æbletanker i oktober, så er det ret ud sagt forvirrende at få smækket sådan en gang lilla julepynt i hovedet, mens man helt uskyldigt står i kø i supermarked. Ikke at butikkerne i øvrigt er bedre. Længe, mindste en måned, har det været tæt på umuligt at bevæge sig rundt i den lokale Rema uden at komme i nærkamp med nisser, gavebånd og hvid chokolade.
Hvis det stod til mig startede julen første december. Punktum.
Alligevel vil den opmærksomme bloglæser have bemærket, at jeg allerede fra den 24. november har haft jul på alle tasterne her på Badut. Foroven har jeg oven i købet et vinterbillede med så meget uberørt sne at man ikke skulle tro det var taget i Danmark. Det er det nu, om end naturligvis ikke i år. For sådan er det nemlig med julen: der skal være sne, der skal være hygge og er der ikke sne og hygge helt af sig selv så kan vi heldigvis støbe hyggen i plastik eller hitte et snebillede fra forige år.
Når jeg vælger at skyde julen i gang allerede den 24. november, selvom mit hjerte siger mig, at det er for tidligt, så skyldes det, at der simpelthen er for meget der skal nås i julemåneden. I årevis hastede jeg efter det hele og nåede aldrig det halve, før det gik op for mig at der altså kun er sølle 24 dage fra 1. december til 24. december (jep, ikke for klog jeg ved det godt!). Løsningen blev at give julen en hel måned og så sætte den første uge af til praktiske forberedelser. Der skal gøres rent, der skal laves julekalender og bindes adventskrans. Der skal ikke, endnu, deles gaver ud med rund hånd, pyntes op overalt og spises småkager til vi revner. Det venter vi med. Venter til første december.
Denne første forberedende uge kalder vi ”engleuge” fordi det ikke er en orgieuge, men derimod en stille eftertænksom uge, hvor vi lidt efter lidt får gjort huset klar og hvor ungerne tegner og skriver til deres bedsteforældre.
Overgangen fra efterår til jul markerer vi med min yngste datters festtræ, et keramisk juletræ hun har fået i dåbsgave og som vi hvert år tager frem på hendes fødselsdag. På den måde fejrer vi både hendes fødselsdag og overgangen fra efteråret til juletiden.
Trods morens gode intentioner bliver ”engleugen” dog aldrig helt nissefri, for Fejøs drillenisse forlanger, til ungernes fryd, altid få juleforberedelserne ordentligt i gang allerede inden første december. Men sådan er der jo så meget man ikke bestemmer som mor...
Kære Marina
Så er vi to, der snyder.
Jeg har nemlig nået at snyde i år: Rengøringen blev overstået i går, og adventslysene er købt. STORT, siger jeg bare. Føler mig virkelig på omgangshøjde med begivenhederne, om end så blot for en stund... Lad nisseriet begynde!
Posted by: Merete Nielsen | November 27, 2008 at 12:48 PM
Det lyder bare englehyggeligt og som en rigtig god ide du der har fået at sætte lidt mere tid af til førforberedelserne.
Når børnene ovenikøbet får lov selv at starte nisseriet, er det bare så fint.
Posted by: Evi | November 27, 2008 at 01:22 PM
Kære Merete. Godt gået. Trods mine fine ord om en hel uge til forberedelser sidder jeg her med panikken boblende i blodet. Jeg har nemmelig lovet de to store en julekrimi-gåde-gætte-gave kalender i år og jeg har ikke skrevet et eneste ord, for slet ikke at tale om at hitte på et plot. Måske jeg skulle svinge støvsugeren lidt mere mens jeg tænker?
Posted by: Marina | November 27, 2008 at 01:27 PM
Jeg kan ikke forstår, hvorfor langt de fleste heller vil stress og jage sig igennem de sidste tre uger før jul, i stedet for at starte op i god tid og så være lidt på forkant med det hele.
Måske hænger det sammen med en fortid som butiks bestyrer, hvor jeg også disponerende alle varegrupper ... Hvis man ikke har nået at bestille juleindpaknings materialerne samt alle julevarer hjem før 1. juni og alt skal leveres før den 1. oktober, da producenten på det tidspunkt skal til at bruge laget til næste års varer, ja så får man dem først til jul året efter. :-(
Har man først en gang stået en jul og ikke kunne pakke ind i julepapir for kunderne, som jo ikke selv kunne finde ud af at bruge tid på det, så vil de heller bruge tiden på at brokke sig over, de skal vente på, at man gør det for dem, så har man lært lektien.
Jeg har godt nok både og prøvet det, for det sket det år, hvor jeg blev ansat lige før jul, så det var ikke min skyld, at vi ikke havde julevarerne på hylderne.
Selv begynder jeg året juleforberedelse ( indkøb af kalendergaver samt papir, bånd julekort med mere ) den 1. november vel og bemærket året før. På den måde får jeg fordelt både arbejdet samt udgifterne over et helt år og det er en ret så fed på den fede måde følelse at vide, at jeg stort set altid har det hele i hus før midten af november måned.
Det vil sige i alle de år, hvor jeg selv arbejdede i butik, kunne jeg godt arbejde fra 6:00 om morgen til 21:00 om aften alle ugens syv dage og så alligevel nå alle mine juleforberedseler uden stress, hvor mange mon kan det også selv om de har en langt kortere arbejdsuge ?
I år nyder jeg, at jeg kun mangler at skrive julekortene - cirka 50 stykker, der bliver skrevet i hånden og med en personlig hilsen til modtagerne samt de to julegaver til USA, de bliver færdige i løbet af denne weekend, for de skal sendes inde udgangen af næste uge, hvis vi skal være helt sikre på, de dukker op hos modtagerne før jul.
For et par år siden havde jeg en veninde med familie, som boede på Grønland og dertil skal årets julepakke være sendt inde udgangen af oktober, hvis den skal nå frem før juleaften.
For butikpersonelet ville det også være bedre, hvis folk fordelte deres juleindkøb over lidt længere tid, i stedet for at klumpe sig sammen i de sidste uger før jul ... men jeg er efterhåndens kommet dertil, at det må være fordi, folk ligefrem elsker at stå i kø og brokke sig, at de gør det og derfor har min Skat og jeg i nogle år gjort følgende ... vi tager på en strøgtur en af de sidste dage før jul og så går vi langs med de store køer at folk og stille os op grine af dem og især deres dumhed, for ingen behøver at stå i kø, hvis de bare kom tilpas tidligt ud af starthullet.
Og så må I gerne kalde mig for både dum og ond, men jeg gider altså ikke at stress rundt de sidste dage før jul på grund af dårlig eller manglede planlægning.
Posted by: Tine | November 28, 2008 at 06:25 AM