Min familie bor på Fejø, et lille lokal samfund med masser af traditioner. Et hemmeligt sted på æbleøen bor drillenissen. Det meste af året gør Fejøs drillenisse ikke meget væsen af sig, men når december nærmer sig får han travlt. Det er nemlig den samme nisse der kommer på besøg i alle husene og laver julehygge drilleri. Utrætteligt futter den lille fyr rundt i vintermørket og trylle-hygge-driller alle uanset om de bryder sig om det eller ej. Alle børnene elsker ham og tilbringer meget tid med at udveksle historier om alt det fis han laver i de forskellige familier. Allerbedst er det næsten når drillenissen laver det samme nummer i flere forskellige familier, for så kan man hygge sig i fælles glæde over den fjollede nisse og hans tosserier.
Selv er jeg egentligt ikke så meget for Fejøs drillenisse. Jeg syndes at vi har rigeligt bøvl med vores husvært Den Kronede Kat, og har slet ikke behov for at flere magiske væsner skal invaderer mit hjem og udrydde den smule orden der måtte herske. Derfor forsøger jeg hvert år, at holde drillenissen ude af vores hus. Først og fremmest nægter jeg ham risengrød og når det trick slår fejl (hvad det uværgeligt gør hvert år) så prøver jeg at skræmme ham væk med nisselarmsmaskiner og snedige fælder. Lige lidt hjælper det! Drillenissen finder altid måder at drille på og intet jeg hitter på kan holde ham væk.
Nu må jeg så også indrømme, at mine børn ikke er helt loyale i denne sag, men tværtimod har det med at gå bag om ryggen på deres gamle mor og dermed på uretfærdigste vis hjælper drillenissen til sejr. Fælder bliver ødelagt, risengrød smuglet ud af huset og nisselarms maskiner bliver erstattet af dejlig julemusik. På den måde er det jo en ulige kamp som jeg nødvendigvis må tabe.
I vores familie er det tradition at server årets første risengrød den 24. november, nøjagtigt en måned inden juleaften. Det gjorde jeg naturligvis også i år. Som jeg plejer formanede jeg meget omhyggeligt ungerne om IKKE at sætte risengrød ud til drillenissen. Meget tyder på at mine unger ikke hører ordentligt efter for her til morgen fandt jeg på mit kamera et billede af en lækker skål grød og da jeg kikkede ud af vinduet, ganske rigtigt en tom tallerken. Ak, skaden var sket, drillenissen følte sig inviteret og med mindre det lykkes mig at skræmme den lille fyr bort, frygter jeg for en besværlig julemåned.
Hvis du klikker på menupunktet ” drillenisse ” i oversigten kan du måneden igennem følge med i alt den ballade drillenissen laver i vores hus.
Hej,
Hvor er det dog en fantastisk blog du har dig: Slet ikke til at forstå, at skolesystemet kan have kaldt dig ordblind, for du ser da ordene klarere og tydeligere end de fleste.
Jeg skriver speciale om fantasi, kreativitet og hverdagsreligion (bl.a. med hjælp fra en sød heks), og synes at dine tanker og idéer er rigtigt spændende. Har du lyst til at fortælle mig lidt mere om hverdagsmagien og dig selv, til mit projekt? Så må du meget gerne skrive til mig på lieberoth@gmail.com. Jeg håber at høre fra dig.
Men først og fremmest tak for en sjov og inspirerende blog.
/Andreas
Posted by: Andreas | February 01, 2009 at 11:55 PM
Kære Andreas. Tak for ros og venlige ord. Jeg bliver så glad når nogen kan bruge det jeg strikker sammen, men også helt genert når jeg får så meget ros.
Der ligger som du åbenbart har fornemmet mange tanker bag mine forsøg på at indfører hverdagsmagi i mine børns liv, men tankerne er ikke rigtigt formuleret som et koncept og naturligvis slet ikke forskningsmæssigt korrekt underbygget...
Den hyppigste kommentar jeg får på mail er faktisk fra mennesker der gerne vil have mig til at formulerer et mere sammenhængende koncept for hvordan man i almindelighed får magien og kreativiteten til at flyde ind med modermælken. Jeg har ikke nogen færdi skabelon klar og de gange jeg har forsøgt at formulerer mine tanker syndes jeg det bliver for bedrevidene og højtravene. Derfor har jeg valgt helt lavpraktisk bare at lade min livsfilosofi afspejle sig i mine små daglige indlæg.
Jeg kontakter dig naturligvis også på mail.
Posted by: Marina | February 02, 2009 at 09:58 AM
Du er din fantasi er for SKØN.
Lad den endelig forsat blive for dig og dine børns skyld. Tak fordi du deler med andre, som nyder at stikke af i fantasiens verden -særligt sammen med børnene :O)
Maria Høiler
Posted by: Maria Høiler | December 02, 2012 at 05:54 PM
Kære Maria.
Mange, mange tak for din søde kommentar. Du gjorde mig virkelig glad ved at give dig tid til at skrive til mig og det er så dejligt at vide at det jeg skriver og det børnene og jeg finder på kan bruges af nogen derude. Hav en dejlig december med nissedrillerier og kreahygge.
Posted by: Marina | December 02, 2012 at 10:21 PM