Flødebolle Mor

Vi var i Nakskov så specialtandlægen kunne kikke på den stores skæve tænder. Sådan noget foregår i skoletiden og kræver derfor en fridag fra skolen.

Det er en fest. En fest, der altid skal fejres med et eller andet lækkert. Denne gang ønskede hun sig en flødebolle, én af de gode fra chokoladebutikken med et tykt lag chokolade og marcipanbund.

Det var koldt men fridagen, tosomheden og forventningen om flødebollen fik det til at bruse i hende. Hun sprang gadedrengehop hele vejen op af gågaden mens hun sang:

”Jeg elsker fødeboller. Jeg elsker flødeboller.

Jeg elsker min mor, jeg elsker min mor.

Jeg elsker min søde flødebollemor.

For mor, for mor, hun er en flødebolle”

Og ved I hvad? For første gang i mit liv tog jeg det som en kompliment at blive kaldt en flødebolle.

Comments

[Anne]

Åh hvor er det skønt!
I morgen er jeg en æbleskivemor, har jeg lige besluttet. Hvad enten Jens Christian så synger om mig, eller ej.

[Marina]

Jeg tror bestemt også at sangen dur med æbleskiver, men den kræver gadedrengehop for at holde rytmen.

[Madame]

Det var herlig læsning, Marina, jeg tror, det var meget kærlig ment - du kan roligt være stolt af din glade datter :o)

[Evi]

Ingen sange er bedre end de, som vore børn selv finder på. Det er da livsglæde, der smitter.