Nogle gange er det bare sådan en morgen. Man kommer for sent ud af fjerne, ungerne skændes og yndlingsbamsen er væk. Stemmen må alt for højt op for at få de store ud af døren og op på cyklerne og så mangler cykelhjelmen eller sønnen skrider ud og lander i mudret, mens regnen siler og ungerne tuder. Sådan en morgen er bare ikke god at starte dagen med. Min største er i den alder hvor hun overtroisk mener at en dårlig start vil fører til en dag hvor alt ramler og alene forventningen om katastroferne er nok til at hele hendes niårige verden krakelerer. Derfor skal der noget særligt til for at vende stemningen sådan en morgen.
Fordi der findes sådanne dage hvor almindelig kærlighed ikke er nok har jeg i mit medicinskab en særlig krukke. Den står mellem plastre, hovedpinepiller og termometere og har næsten glemt at den engang rummede helt almindeligt jordbærsyltetøj. Nu er den pyntet med firkløver og guldskrift og rummer de piller der højtideligt indtaget og langsomt suttet giver held. Vi bruger kun pillerne sparsomt, men alene visheden om at står i medicinskabet og kan hjælpe hvor intet andet virker er en glæde.
Hvor er det en rigtig sød ide...:-)
Posted by: mahalo | November 18, 2008 at 05:15 AM
Tak Mahalo. Det virker hvis man tror på det, men det gør det meste selvfølgeligt...
Posted by: Marina | November 18, 2008 at 08:36 AM