Nogle gange er en løsning så snublende nær, at man simpelthen ikke ser den i sit desperate forsøg på at være fremsynet.
Min ældste har aldrig kunne lide at falde i søvn. Fra hun var helt lille har hun grådkvalt kæmpet imod søvnen som en fjende der ikke måtte komme hende for nær. Desperat prøvede jeg alt. Først med sange, historier og kærlighed og da det slet ikke hjalp, med en frygtelig metode fra en bog der hedder ”sov godt”. Tanken var at lærer barnet ”sovevanen” ved gradvis at overlade det til sig selv, også selvom det græd og ”tilsyneladende” var ulykkeligt. Problemet var bare at min datter ikke kun lod som om hun var ulykkelig for at få opmærksomhed og derfor gjorde metoden hende bare endnu mere desperat.
Gradvis kom jeg til at forstå, at mørke tanker fik lov at dominere min datter når hun blev træt og at hun derfor desperat kæmpede imod søvnen, fordi hun ikke ville trækkes ned i mørket. Men selvom jeg forstod det kunne jeg ikke hjælpe hende. Jeg holdt om hende, kyssede hende og fortalte hende hvor meget jeg elskede hende, men når mørket slog kløerne i hende kunne hun ikke høre efter, fordi hun af alle kræfter kæmpede for at undgå søvnen og dens dystre tanker.
Så talte vi tilfældigt om taknemmelighed en dag og om hvorfor det er vigtigt at påskønne det man får og jeg sagde at alt det vi får, men ikke påskønner, er spildt, fordi gode ting først kommer ind under huden på os når vi skatter dem. Det gav mig ideen til ”tre gode ting” som mig og min datter har haft som fast sengeritual lige siden. Hun nævner tre ting som hun er taknemmelig for og når jeg går fra hende holder hun fast i dem og bruger dem som skjold mod alle de mørke tanker der vil angribe hende. På en tryg tømmerflåde af taknemmelighed kan hun nu flyde ind i søvnen.
Værdien af at påskønne mindst ”tre gode ting” hver dag, er for mig så indlysende rigtig at jeg nu også bruger legen med min søn, der ellers ikke har de fjerneste problemer med at falde i søvn.
Sikken en dejlig historie, som heldigvis fik en lykkelige slutning. Det er ufatteligt hvor meget man skal laere ens boern - og hvor mange mennesker der ikke laerer ting fra sig, men alligevel forventer boernene kan finde ud af alting. Du er en rigtig god mor!
Posted by: Tina - omme i London | November 08, 2008 at 02:13 PM
Kære Tina. Tak, men jeg pointen er vel netop at det tog mig alt, alt for lang tid at regne ud hvordan jeg kunne hjælpe hende og det selvom løsningen i virkeligheden var så simpel.
At være taknemmelig er en ting der er svært at lærer selv for voksne, men jeg føler virkeligt at "tre gode ting" er en hjælp også for de af os der ikke bliver angrebet af mørket.
Posted by: Marina | November 08, 2008 at 02:28 PM
Jeg synes det er mindre vigtigt hvor lang tid det tog dig. Du fandt en loesning, fordi du virkelig proevede og jeg tror da de fleste mennesker ville proeve alskens "eksperters" raad foerst.
Posted by: Tina - omme i London | November 09, 2008 at 12:45 AM
Den griber jeg straks - til mine børn, der ikke har svært ved at falde i søvn. Det er rigtig godt at få fokus på alle de ting, vi har grund til at være taknemmelig for, og den evne vil jeg så gerne kunne give videre til mine børn.
Posted by: Annette | November 09, 2008 at 04:11 PM
Kære Annette. Hvor er jeg glad for at du kan bruge ideen, for du har jo ret, det er ikke så nemt at lære ens børn at være taknemmelige i Danmark, hvor vi har så meget at vi nogen gange glemmer at påskønne det.
Posted by: Marina | November 09, 2008 at 07:39 PM