Det år jeg hittede på julekortet med flitterstads fandt jeg også på at pakke gaver ind på denne måde. Det er et hit hver eneste gang jeg gør det og det er super, super nemt.
Først pakker man gaven ind i gavepapir. Det er bedst hvis det er ensfarvet og helt almindeligt blankt papir. Herefter klipper man et stykke cellofan der passer til at pakke gaven ind igen. Gaven ligges på cellofanen og der drysses med flitterstads. Cellofanen pakkes om gaven og der bindes eventuelt bånd om.
Ideen virker bedst med firkantede gaver af en vis størrelse således at man rigtigt kan se flitterstadset flyve rundt derinde.
Man kan selvfølgeligt også ligge alt muligt andet ind under cellofanen, men flitterstadset virker rigtigt fint på grund af den statiske elektricitet.
-----------------------------------------------------
Hvis du klikker her kommer du til en side hvor jeg har samlet alle årets juleideer.
Hvis du klikker her kan du se flere ideer og forslag til gaveindpakning.
------------------------------------------------------
Det er da en fantastisk god idé! Det må være sjovt at se alle stjernerne flyve rundt under cellofanen :o)
Posted by: Madame | December 14, 2008 at 01:54 PM
Den snupper jeg! Endnu en :)
Marina, det er jo en sand guldgrube af ideer du kaster ud her. Tusind tak!
Posted by: Anne | December 14, 2008 at 11:58 PM
Kære Anne, kære Madame. Det var så lidt. Jeg elsker at dele ideer, både at give mine egne og at få af andre.
Posted by: Marina | December 15, 2008 at 09:15 PM
Ja TAK for alle dine gode ideér. Du kan regne med at de bliver brugt! Jeg lavede flitterstadskortene som bordkort til en børne-julefrokost - Lykke!!!
Posted by: Lupo | December 16, 2008 at 06:01 PM
Tak for de søde ord Lupo. Det er så skønt når man kan dele de gode ideer og det er dejeligt for mig når man som du vender tilbage når noget har virket.
Posted by: Marina | December 17, 2008 at 09:13 AM