I dag har jeg bagt luksus vaniljekranse, der i vores familie formes som blomster og derfor hedder vaniljeblomster. Opskriften er min helt egen. Engang da min ældste var ganske lille satte jeg mig for at udvikle min egen opskrift på vaniljekranse og derfor bagte jeg alle mulige variationer over klassikeren indtil jeg nåede frem til denne opskrift.
At kagerne endte med at blive formet til blomster er et resultat af min grænseløse uvidenhed. Det gik sådan til: Da jeg nu havde sat mig for at jeg ville bage vaniljekranse, måtte jeg jo have fat i et redskab af en art der kunne forme de ønskede dejpølser. Resolut greb jeg barnevogn og baby og drog i Magasin. Min datter har imidlertid aldrig været nogen fan af Magasin, hvilket jeg på alle måder forstår. Altså satte babyen i skrækindjagende hyl, allerede inden vi havde nået køkkenafdelingen. Selvom jeg opfattede min datters modvilje mod et julepakket stormagasin som et sundhedstegn, så var det alligevel temmelig distraherende at barnet skreg så hjerteskærende, at jeg næsten kunne høre børneværnet komme med blå blink og sirene. I desperation greb jeg den nærmeste kage-presse-agtige ting, betalte og løb ud på gaden. Vel hjemme igen opdagede jeg at kage-presse-dimsen kunne alt muligt andet end at forme dejpølser, men jeg havde ikke mod på at drage tilbage til julehelvede for at bytte den og derfor beholdt jeg kagepressen. I dag er det en af de ting jeg virkeligt holder af at eje og ingen i vores familie kan forestille sig en jul uden vaniljeblomster.
Nå det var en lang historie for at give en lille simpel tradition videre. Det er nemlig sådan at jeg hvert år former vaniljehjerter af den sidste dej og giver hjerterne med i madpakken som julehilsen på den sidste skoledag inden juleferien.
Desuden stikker jeg hul i ca. 20 kager før jeg bager dem, så de er klar til at blive trukket på snor og hængt på juletræet. Det er selvsagt nemmere hvis man bager almindelige vaniljeringe, men traditioner må man ikke lave om på.
Opskriften på kagerne kan læses her. Nederst på siden, under opskriften, er der også et nærbillede af kagepressen hvor man kan læse firmanavnet.
Hvis du klikker her kommer du til min side med årets juleideer.
Hvis du klikker her kommer du til en side med alle mine opskrifter.
-------------------------------------
Hvor er de fine. Hvad hedder den blomsterdims? Kan du evt. overtales til at lægge et billede af den? Sådan en må jeg simpelthen eje!
(og se! Nu kan jeg poste kommentarer igen. Hurra!)
Posted by: Anne | December 12, 2008 at 02:14 AM
Kære Anne. Dejligt med kommentarerne - jeg har savnet dig. Billede af kagepressen kan ses hvis man klikker på opskriften. Der har jeg sat et nærbillede ind af kassen så man kan se firmanavn og det hele.
Posted by: Marina | December 12, 2008 at 08:59 AM
Sikke en dejlig historie, Marina! Jeg mindes også selv indkøb med et vrælende barn, uha - men du gjorde jo et fund den dag. Hvor er det smart at lave nogle af kagerne med et hul, så de kan hænges på juletræet. Og at børnene får et lille hjerte med i madkassen er da noget af det dejligste, jeg har læst :o)
Posted by: Madame | December 12, 2008 at 09:40 AM
Kære Madame. Ja man siger jo at blinde høner også finder korn og det må så også gælde uvidende mødre med vrælende babyer. Jeg elsker ihvertfald min kagepresse højt og bruger den året igennem til flere forskellige kager.
Posted by: Marina | December 12, 2008 at 10:12 AM
Tak Marina, nu har jeg fundet det!
Jeg forsøgte at poste en kommentar mere i går aftes, men det gik i fisk igen. Jeg tror nu altså det er min netforbindelse der giver problemet. I hvert fald i denne omgang.
Posted by: Anne | December 12, 2008 at 10:57 AM