Drillenisse fælde

Der kommer et tidspunkt hvert år. Et tidspunkt hvor jeg syndes at, nu er nok nok. Drillenissen skal fanges og afkræves et løfte om aldrig, aldrig, aldrig mere at drille os i vores familie. Det tidspunkt kom i dag og derfor kogte jeg risengrød til lokkemad i fælden.

Ungerne hjalp mig beredvilligt nok med at lave fælden og udtænke det bedste sted at stille den, men der var nu noget lusket ved dem. Selvom de hjalp mig med at bygge fælden, så var de slet ikke præget af den alvor situationen fordrede.   Tværtimod var de nærmest ved at knække sammen af grin over fælden og hele planen. Størst var deres morskab da jeg erklærede at: ” i år bliver det år hvor jeg fanger drillenissen, for denne fælde er den mest geniale, den mest uovertrufne fælde nogensinde udtænkt af nogen menneskelig hjerne.” Men jeg skal vise dem! I morgen har jeg fanget drillenissen, for jeg ved han kan lugte risengrød og så går han lige i fælden. HA!!

Hvis du klikker på menupunktet ” drillenisse ” i oversigten kan du måneden igennem følge med i alt den ballade drillenissen laver i vores hus.

Comments

[Anne]

Åh Marina, jeg er vild med dine påfund og ideer - og æblekranse, syede glimmerkort og grøn mælk! Har du overvejet at samle det i en bog? Hvis du nogensinde gør, så vil jeg meget gerne være med som co-writer!

[Tina - omme i London]

LOL - for morsomt. Jeg glaeder mig virkelig til billeder af fangsten. Forresten, er han oensket doed eller levende? ;)

[Elizabeth H.]

Lykkedes det så (at fange drillenissen?) :P

[Evi]

Jeg er også vild med dine julepåfund, det er rigtig julehygge!

[Marina]

Kære alle. Han SNØD mig. Det er næsten ikke til at fatte, men drillenissen snød mig groft og ungerne de bæster hjalp ham. Beretning når jeg lige for tid til at se billederne igennem og sådan.

[Marina]

Kære Tina. Jeg tror ikke jeg selv ville slippe levende fra at dræbe drillenissen. Jeg vil bare give ham en forskrækkelse så han holder sig væk.

[Marina]

Kære Anne. Du er for sød og jeg ville elske at lave noget sammen med dig. Lad os finde ud af noget en dag.
Bøger er jo mange ting, men at skrive en bog med et indhold der ligner det på badut er faktisk et forslag jeg har fået flere gange. Ofte er det imidlertid opskrifter folk gerne vil have på papir og jeg er frygtelig dårlig(grænsende til det håbløse)til at få skrevet ned hvad jeg gør i et køkken, så derfor er det aldrig rigtigt blevet til noget. Desuden er jeg hverken fotograf, tegner eller designer og en bog med et sådan livsstilsindhold skal jo gerne illustreres. Endeligt syndes jeg jo ikke at jeg rigtigt gør noget særligt, det er jo bare lidt flitter og lidt glitter og en historie her og der. Det er ikke rigtigt noget der sådan kan blæses op til en hel bog, syndes jeg.
Lige nu hygger jeg mig vældigt godt med denne blog som er et langt mere spontant medie end en bog. I øjeblikket er der omkring 400 daglige læsere og det er da faktisk mange syndes jeg. I hvert fald mange, mange flere end jeg nogensinde havde forestillet mig da jeg sprang ud i det for seks-syv uger siden. Jeg syndes det er skønt at skrive stort set uden foregående plan og praktisk talt uden kladde. Det jeg skriver på Badut kan jeg skrive med ungerne piftende om ørene på mig og i et øjeblik mellem risengrød og ludo. Til gengæld kan jeg mærke at jeg savner rettigheden til at gå tilbage og ændre i det jeg har skrevet. Det piner mig at have en fejl stående som den jeg lavede med Nordbrands november digt, for det ville jo aldrig have fået lov at passere i en bog, men her kan jeg ikke rigtigt tillade mig at gå tilbage og ændre det.