Når man er syg i en uge er der meget virkelighed der skal indhentes når man atter stikker hovedet ud i verden. Dagen igennem har jeg halset efter begivenhederne og kun nået det halve af det kvarte, hvilket slet ikke er nok, men på den anden side ikke burde være kommet som en overraskelse når man ser hvordan dagen startede.
I årstidens karakteristiske bælgmørke purrede jeg ungerne og gik ned for at lave morgenmad. Halvsovende rørte jeg i havregrøden, mens jeg fjernt undrede mig lidt over en mærkelig raslende lyd inde fra stuen. Søvndrukne tumlede ungerne forbi mig ind i stuen hvor de tændte lyset og udstødte et højt kollektivt glædeshyl. I et sekund kom det hele tilbage til mig: fælden vi havde sat for at fange drillenissen…, triumfen der nu ville blive min…, beundringen der vil strømme imod mig fra mine børn…
Jeg lod havregrød være havregrød og løb ind i stuen for at tage drillenissen i skægget og sige ham et par jule sandheder eller fem. Og hvad så jeg? Dette sørgelige syn:
Min yngste datters legotog der kørte rundt og rundt midt på spisebordet trækkende efter sig en tungt lastet vogn med pebernødder. Ungerne satte sig tilfredse rundt om bordet og nappede en pebernød hver gang toget tøffede forbi deres plads. De var tabt for omverdenen og jeg måtte ene kvinde gå den tunge gang til fælden hvor der ikke stod en fanget nisse, men derimod stod en af mine sko fyldt med rissengryn.
Jeg forstod at mine egne børn måtte have forrådt mig og hamrede skoen i bordet så pebernødder hoppede og risengryn fløj for at få en forklaring. Ganske uden den mindste anger indrømmede lømlerne bredvilligt at de havde snydt mig og sat risengrød ud til nissen sammen med et advarselsbrev. Hvordan de slap af sted med det forstår jeg ikke, men næste gang jeg sætter fælde for drillenissen bliver det i dybeste hemmelighed og så kan intet – end ikke virkeligheden – komme mig på tværs.
Hvis du klikker på menupunktet ” drillenisse ” i oversigten kan du måneden igennem følge med i alt den ballade drillenissen laver i vores hus.
Comments