I år pynter jeg julebordet supersimpelt, blandt andet med disse små kranse som jeg har bundet af lærkegrene. Jeg bandt dem mens lærkegrenene var våde og det var super nemt. De fleste er bundet af en enkelt gren jeg har snøret sammen, men der var ikke nok små tynde grene med tilstrækkeligt mange kogler på, så resten bandt jeg bare sammen af flere kviste og stumper med kogler på. Det blev ligeså fint som de andre. Da kransene var bundet tog jeg dem ind og tørrede dem og så gav jeg dem en lille smule guld for det er jo jul. Til sidst limede jeg lige et par hotensiablomster på, men det vil være lige så fint uden eller med et kønt bånd, små julekugler eller en lille nisse eller engel.
Jeg syndes de er kønnest helt simpelt som det første billede, men hvis ungerne spørger efter deres juleservietter er der også plads til dem.
Hvor er den fin din julekrans. Jeg elsker den for dens enkelthed. Har aldrig været til det overpyntede!
Posted by: Frk. Vestergaard | December 22, 2008 at 08:21 PM
Tak Frk Vestergaard, de er faktisk endnu kønnere i virkeligheden.
Posted by: Marina | December 22, 2008 at 09:06 PM
Wauw, hvor er det smukt og enkelt!
Vi har flere lærketræer i haven, og efter stormen ligger der mange grene og venter på at blive brugt, som du har gjort :-)
Posted by: Madame | December 23, 2008 at 09:35 AM
De er meget pyntelige ;-)
Posted by: anjoe | December 23, 2008 at 11:25 AM
Tak, jeg håber også det bliver kønt. Jeg elsker lærkegrene de er smukke bare som de er og der er så meget man kan bruge dem til.
Posted by: Marina | December 23, 2008 at 02:26 PM
Dén er fin!
Helt enig - enkelhed fanger øjet på smukkeste vis.
Mvh LaCucinaNada.com
Posted by: Nada Louise Cay | November 12, 2011 at 11:55 AM