I Søndags var ungerne med deres far i personaleforeningen. Her mødte de den helt ægte julemand der sang alle julens sange og uddelte ønske gaver fra bugnende sække. Et sådant møde er et hit man kan snakke om længe og ungerne er stadigt begejstrede. Mindre begejstret er faren der skummende af harme kom hjem med nedenstående parkeringsbøde udstedt af en lokal drillenisse. Det lader til at bilen var parkeret så den stod i vejen for julemandens kane og en sådan forbrydelse slipper man åbenbart ikke ustraffet fra i provinsbyen.
Parkeringsbøden kan nu ikke have gjort større indtryk på min søn, for på vej hjem fra skole klagede han højlydt over at drillenissen aldrig kom på besøg hjemme hos os. Jeg mente, at det var fordi min overdreven intelligente fælde havde drevet ham på flugt, men det argument havde den unge mand kun hån til overs for.
Vel hjemme sprang sønnen op af trappen til sin computer. Jeg baksede stadigt med lillepigens støvler da jeg hørte et indigneret hyl fra sønnens værelse. Op af trappen røg vi og der stod sønnens elskede computerskærm nok så nydeligt pakket ind i gavepapir. Tastaturet var til gengæld ingen steder at se så vi måtte i gang med at lede både oppe og nede. Da vi endeligt fandt det blandt glemte dinoer og forladte robotter øverst på skabet var sønnen knap så begejstret for drillenissen og nu er det måske muligt at jeg kan lokke min kvikke dreng til at hjælpe mig med at bygge den næste fælde.
Læs mere om drillenissen ved at klikke her.
Ja, drillenisser skal man skam have respekt for - det har din søn nok lært nu, mon ikke? :-)
Jeg er godt nok imponeret over alle dine hittepåsomheder :-D
Posted by: Ellen | December 09, 2008 at 06:02 PM
Kære Ellen. Du har ret og tak, mange tak!!(det er godt du ikke kan se vasketøjet...)
Posted by: Marina | December 10, 2008 at 01:12 PM