Solhvervssang

 

Til Vintersolhverv læser jeg ”solhvervsang” af Johannes V. Jensen. Den er fuld af sære ord og smukke vendinger og selvom jeg ikke tror børnene forstår så meget så syndes de at digtet høre med til solhvervsfesten. Jeg læser de første strofer med dyster sort stemme for at sætte en dramatisk stemning. Herefter slår jeg over i glæde og begejstring fra strofen ”men nu er nedgang endt og håbet tændt”. I tredje vers brænder vi små grene fra juletræet eller anden gran. Det er nødvendigt med ret friske kviste for hvis de er for tørre futter de bare af og det er ikke meningen at vi skal starte en brand.

 

Nedenfor er den samlede tekst skrevet af fra Folkehøjskolens sangbog (16 udgave, side 371). Er den ikke smuk?

 

Solhvervssang

Johannes V. Jensen (Trykt første gang i Politiken 2/12 1917)

 

Vor sol er blevet kold,

vi er i vinter vold

og dunkle dage.

Men nu er nedgang endt

og håbet tændt

-- ja håbet tændt,

for nu er solen vendt,

nu kommer lyset og den lange dag tilbage.

 

Det grønne, skønne træ

forjætter sommerlæ

og søde skove.

I julelysets skær

som stjerners hær,

ja, stjerners hær,

er solens under nær

og alle gule blomstresole små, som sove.

 

I granens brændte duft

får svundne somre luft

og de, der kommer.

Det danske, svale år

i ringgang går,

ja ringgang går,

omkring en evig vår.

Syng alle sjæle med om Danmarks fagre sommer.   

 

Læs mere om vores solhvervstradtioner ved at klikke her.

Comments

[Madame]

Jo, den er meget smuk, Marina! Sikke en dejlig tradition du har startet for dine børn :-)

[Marina]

Tak Madame. Vi elsker allesammen Vintersolhverv, selv min mand der altid prøver at være hjemme. Digtet er så smukt syndes jeg og jeg tror på at det engang imellem er fint at læse lidt sværer tilgængelige ting for sine børn.