Min søn på syv år er flink til at læse højt for sin lillesøster på tre år. I går eftermiddags var det Jørgen Clevins ”Rasmus” de havde pillet ned fra hylden.
Storebror læser: ”Det var i det store varme land Afrika…”
”Hvad er land for noget?” vil lillesøster vide.
”Altså” svarer min søn ”Danmark er et land, Norge er et land, Spanien er et land, Egypten er et land. Afrika er faktisk ikke et land, det er et kontinent. Danmark er ikke et kontinent, det er Europa. Forstår du det?”
Den lille der med al tydelighed ikke har forstået et muk af geografiundervisningen lyser op i et lykkeligt smil og pludre glad: ”mig har også ævroser i min have og Ella har også ævroser i sin have. Mig plukkede mange ævroser i Ellas have til mor!”
Om samtale i dette tilfælde fremmede forståelsen ved jeg ikke rigtigt, men bagefter kunne de godt blive enige om at de gerne ville have flere kiks.
I øvrigt er den stakkels dreng såret på billedet. Han har en bule på størrelse med en tennisbold og selvom han havde det fint i går så har han dundrende hovedpine i dag. Sådan kan selv den skønneste sne være skidt når man falder og banker hovedet i asfalten.
He he. Ævroser!
Dejligt at han gider.
Med tiden skal hun nok begynde at forstå hvad han snakker om.
Hvor herligt!
Posted by: Vita | January 08, 2009 at 11:28 AM
Kan godt se bulen på hans pande..
Hvor er han da en klog lille fyr :-)
Dit moderhjerte må svulme, når de sidder der sammen og han læser og fortæller :-)
Posted by: Losarinas mor | January 08, 2009 at 02:11 PM
Kære Vita og Losarines mor.
Det er så dejligt når de store læser for den lille. Det er ligesom en cirkle der sluttes og alt går op i en højere enhed.
Min søn er vild med geografi så det undre mig ikke så meget at han kan remse lande op, men tilgengæld kunne jeg endnu engang hører hvor svært det med lande og kontinenter egentligt er at forklare for et lille menneske.
Desværre har hovdet det ikke så godt. Han ligger nu på anden dagen med hovdepine så det har været et ordentligt slag.
Posted by: Marina | January 09, 2009 at 08:57 AM
Tænk alt det små børn skal lære om verden. Det er jo helt utroligt at det lykkes. Tak fodi du minde mig om skønne misforståelser, Marina :-)
Posted by: Madame | January 09, 2009 at 10:32 AM
Ja det er utroligt at det lykkes Madame.
Posted by: Marina | January 09, 2009 at 12:32 PM
Ih hvor jeg kender det.
Der er bare dage, hvor man ikke fatter et muk, men så kan man da altid nappe lidt til den søde tand!
Se det var også en tolkning!
:-) - Merete
Posted by: merete | January 13, 2009 at 07:41 AM
Merete, det er altid en god strategi med lidt til den søde tand, især når man ikke forstår en brik af hvad der foregår.
Posted by: Marina | January 13, 2009 at 10:04 AM