Barndom

Der er øjeblikke der vare hele livet. Som sætter sig fast i erindringen og bliver en del af vores kerne.

Der er år der siver bort i vores erindring. Levet liv der er vigtigt, men ikke husket.

Vi tror så ofte, at vi vil kunne huske det vigtige og glemme det der forekommer os uden betydning. Men livet vil det anderledes og vi kan kun delvis selv bestemme hvilke erindringer der står stærkest.   

Som forældre oplever man dette sære fænomen meget tydeligt. Vi tror vi for evigt vil huske barnets første smil, de første skridt og den sjove måde det lille menneske valgte at kravle på. Vi tror at barnets første ord for altid vil stå mejslet i vores erindring. Noget husker vi, men vi glemmer endnu mere. Selv hvis vi møjsommeligt har skrevet ned at bamsen blev kaldt ”bot” og at æblegrød med banan var yndlingsretten så kan vi ikke altid mærke hvordan disse faktuelle småting engang fik os til at gløde af stolthed.

Jeg tror det må være sådan. Et liv bliver levet med fuld fart på og et barns liv er et eksprestog af opdagelser og udvikling. Det der var en milepæl i går er et overstået kapitel i næste uge og hvis hele ens opmærksomhed var fokuseret på at huske de passerede milepæle så ville vi måske ikke have overskud til at mærke barnet som det er lige nu, lige her.

Med et lille barn i armene skal man bare suge til sig. Nyde barnet som det er lige nu og glæde sig til alt det der skal komme. Måske gør det ikke noget at oplevelserne ikke står knivskarpt i erindringen for hvis øjeblikkene er oplevet med kærlighed så tror jeg de er gemt dybt inden i os.  

Dorte og Vita er lige blevet mødre. Disse to små film gjorde engang stort indtryk på mig og nu syndes jeg at I skal have dem:  

You Won´t Remember This

You Won't Remember This Either

Tillykke med livet Erna Marie.

Comments

[mettelykke]

Nååå... det var nogle meget smukke små film. Som bragte minder frem fra dengang for længe siden.. Min søn er 24 år. Men med lidt god hjælp kan følelserne godt vækkes til live igen.. Tak for at du føret mig tilbage og gav mig den oplevelse.

[Marina]

Dejligt at du også holdt af dem. Jeg så dem med en meget lille pige i armene og måske var jeg forudindtaget.

[Sine]

Så vakkert skrevet!
Denne bloggen må jeg studere nærmere...

[Vita]

Åh Marina. Tusind tusind tak. Du er så fantastisk til at ramme mig lige i hjertekulen med dine smukke ord-billeder!

[Annette]

Hvor er det rammende skrevet!
Det kan godt være vemodigt, at man ikke husker alle de ting, man tror, er mejslet fast for evigt, men jeg tror, du har ret i, at man derved bedre kan være tilstede i nuet.

[Anne]

Hvor er de skønne, de to små film.

Jeg har tænkt meget på lige netop det du skriver om, nu hvor jeg har gået hjemme med Lea Amalie. Jeg ser hende kravle rundt i huset, rejse sig ved ting, tage verden i besiddelse, og det er fantastisk. Og samtidig slår det mig, hvor lidt jeg i grunden kan huske fra for 8 år siden, hvor det var min søn der var så lille. Jeg ved at han var det mest vidunderlige glade lille barn, men jeg HUSKER ikke så meget.

Men du har nok ret, hvis vi skulle kunne huske alt det, ville vi sikkert have sværere ved at være i det nu vi er i. Nu.

[Madame]

Det var nogle meget smukke film, Marina!
Jeg kommer til at tænke på, at jeg har en bog, jeg skrev i, fra Frederik kom til verden og cirka 7 år frem. Der skrev jeg om mange af den slags særlige oplevelser, du fortæller om. Der er også fotos og tegninger - og små minder som fx en hårlok. Bogen er dejlig at have til at støtte hukommelsen :-)

[Marina]

Tak Stine. Jeg skyndte mig selvfølgelig over på din blog som er dejlig. Detsværre kan jeg ikke få lov at kommenterer før jeg har en blogger konto så det må jeg se at få ordnet. Indtil da kikker jeg forbi uden at kommenterer.

[Marina]

Vita jeg tænker simpelthen så ofte på jer at det er helt fjollet. Måske er det bare fordi jeg ved at jeg har fået mit sidste barn og af og til længes mod at have sådan et lille bitte myr i armene igen.

Det indlæg her tog jeg faktisk tilløb til hele to gange. Første gang blev det om noget helt andet (de øjeblik der bliver) og anden gang blev det til en lille bid af noget der måske engang kan blive en større historie og som slet ikke egner sig til Badut. Først til sidst lykkes det at få introduceret de små film som jeg hele tiden havde tænkt i skulle have når I fik Krumme.

De kærligste kram herfra.

[Marina]

Tak Annette. Jeg håber det er sådan for ellers ville det ikke være til at holde ud...

[Marina]

Anne. Presis sådan har jeg det også med mine tre børn. Det er min erfaring at man glemmer næsten uhyggeligt hurtigt, men kærligheden den bliver der og kan ikke viskes væk.

[Marina]

Madame. Det er så fint når man har sådan en lille bog fyldt med minder og tanker og det gør det helt bestemt nemmere at huske alt det der engang var så vigtigt. Jeg har også sådan en fin bog om min største, en lidt mindre fin bog om min søn og slet ingen ting skrevet ned om min yngste datter. Men min pointe var faktisk at selvom jeg bladre i min datters bog og glæder mig over de små sjove ting jeg har skrevet ned så kan jeg ikke rigtigt mærke hvordan det var. De ting jeg har skrevet er fine nok, men det er på en måde som om de står alene tilbage uden de følelser jeg engang havde. Jeg ved ikke om det giver mening eller om det kun er mig der har det sådan.