Se nu stiger solen

Jeg er ikke troende. Hvis jeg har et religiøst ståsted er det nok snarest som fredelig ateist. Når jeg indføjer en tøven i sætningen inden jeg bekender mig som ateist er det ikke fordi jeg tvivler på mit standpunkt, men snarere fordi jeg ikke vil ligge i kasse med de mere aggressive ateister.  

Hos mig er der ikke behov for at bekæmpe religion som den udfolder sig i det danske samfund. Tværtimod accepterer jeg at den vestlige kultur på godt og ondt er dannet i samspil med kristendommen og jeg ville det nødigt anderledes. Vores forfædre havde brug for en religiøs ramme og selvom jeg elsker historierne i den nordiske mytologi så foretrækker jeg langt det moderne vestlige menneskesyn der næppe kunne have været rundet af vores forfædres tro. Jeg anerkender at uhyrlige ting er sket og fortsat vil ske i religionernes navn, men jeg bebrejder magtglæde og fanatisme frem for selve troen.

På det personlige plan mener jeg, at de store religioner har mange gode grundelementer som er til gavn for troende mennesker. Selv arbejder jeg til stadighed på at forankre min taknemmelighed for alt det meget livet giver mig og jeg vil gerne tro på at den modgang jeg møder kan føre til noget godt hvis bare jeg vil det. Disse to hjørnesten i min personlige klodsborg ville være langt mere naturlige elementer af min personlighed hvis jeg var troende, men det er jeg bare ikke.

Og så er der salmerne. Salmerne er måske mit allersvageste punkt for jeg elsker simpelthen mange af de gamle danske salmer og selvom Gud og troen figurerer i hver anden linje så taler sproget så stærk til mig at jeg nogle gange mister pusten. Meget ligegyldigt salmeskriveri er ”gudskelov og pris” begravet af tiden og tilbage står salmer så smukke at man må frydes.

I øjeblikket hører vi hver morgen ”Se nu stiger solen” skrevet af Jakob Knudsen i 1891. Vi hører den i Ann-Mette Eltens fortolkning og det er en udgave der får sjælen til at vågne og barnenumser til at danse. Så hvis du en morgen kører forbi mit vindue og ser mor og tre glade unger der danser rundt om havregrød og sokker fra i går så er det bare os der er ved at vågne og føler morgen i både sjæl og krop.

I får lige hele digtet så I kan se hvad jeg mener:

Se, nu stiger solen af havet skød,

luft og bølge bluser i brand, i glød;

hvilken salig jubel, skønt alt er tyst,

mendens lyset lander på verdens kyst.

 

Jeg vil ånde luften i fulde drag,

synge Gud en sang for den lyse dag,

takke ham at morgnen mig end er sød,

at mig dagen fryder, trods synd og død.

 

Takke ham, som gav mig, når sol står op,

selv at føle morgen i sjæl og krop,

at al al mørkhed svinder og sjæleve,

blot jeg trygt vil sige: din vilje ske!

 

O, at jeg tør favne dig, skære dag,

kalde dig ved navne, mit sjæls behag,

alle gode navne som bedst jeg ved:

moder, søster, elskte: min kærlighed.

 

Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,

did, hvorfra den kommer nu, morgens vind,

ret som om det ånded af lyset ud –

O du milde Fader, min skaber, Gud!

 

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,

Lad mig ikkun stævne imod min grav:

Livet Gud mig skærmer, jeg er hans barn,

Ud hans hånd mig river af dødens garn.

 

Se, da stiger solen af hav på ny,

alle dødens skygger for evig fly!

O, for sejers-jubel, for salig lyst:

lyset stander stille på livets kyst!

Comments

[Lotte]

:-)
Jeg plejer at sige: Jeg er ikke religiøs, men jeg er troende. For jeg tror på mange ting. På det gode i mennesket, på næstekærlighed, barmhjertighed og individets ukrænkelighed.
Jeg har plukket de ting, jeg synes er gode og givende i de enkelte religioner - og her vel egentlig skabt en form for eget sæt af leveregler. Min grundlæggende livsfilosofi hælder meget stærkt i retning af buddhismen, men jeg tilkender mig ingen religion, er hverken døbt eller konfirmeret og har ikke lyst til at blive viet i en kirke. For mig handler det ikke om agressiv ateisme, men om at respektere, at der faktisk er mennesker som er troende kristne - og at stå og give store lyster over for instans, som jeg ikke tror på, synes jeg er lidt at trampe på dem, der faktisk tror. De skal have lov at have deres tro i fred (men lade være med at føre krig i dens navn!!!)

[Lotte]

LØFTER!!! Ikke lyster!!! Altså, sikke dog en stavefejl :-D LOL

[Marina]

Kære Lotte. Det var faktisk dette jeg prøvede at sige, at folk skal have have lov til at tro som de lyster så længe det ikke generer andre. ELSKER slåfejlen.

[Evi]

Kære Marina
Tak fordi du skrev hele salmen. Den er da virkelig fantastisk dejlig i sit sprog og jeg kan nemt forestille mig dig og børnene danse rundt i herlig morgenglæde.
Jeg synes dit livssyn er så smukt og livsbekræftende og det er spændende at læse dine betragtninger over religion.
Vi kan bestemt ikke blive uenige om at religion er slem, når den fører til krig og vi har jo heldigvis frihed til at vælge de bedste elementer og danne vores egen tro hver især.

[Sifka]

Angående tro kan jeg nikke til mange af Lottes udsagn, så det lader jeg ligge, men kommenterer lidt på salmerne.

Da jeg gik i skole havde vi 'salmevers', som vi kaldte det for dengang, og det er jeg SÅ glad for i dag. De har virkelig sat sig fast, og det har aldrig generet mig at ha' dem liggende på lager i baghovedet.

Jeg kan stadig komme til at hygge mig over misforståelserne, der opstod ud af det gammeldags sprogbrug, og omskrivningerne, som vi lidt rebelsk morede os med at synge højt i frikvarterene. Det rebelske var nok mere rettet mod religionslæreren end mod de gamle salmedigtere, hvoraf mange garanteret vil ha' grinet sammen med os. Jeg kan ikke forestille mig gamle Nicolai Frederik Severin blive mopset over en flok ungers narrestreger.

[Marina]

Kære Evi. Jeg var lidt i tvivl for det er jo et langt digt, men der er bare så mange fantastiske formuleringer. Faktisk ville jeg gerne have lagt sangen ind i den udgave vi hører, men jeg ved ikke om det er ok med copyrigth og sådan og derfor lod jeg være.

[Marina]

Kære Sifka. Mine børn synger morgensang hver dag i skolen. De fleste sange er moderne børnesange men af og til synger de også en salme. Nogle forældre er ikke så glade for det og der er det at jeg må give dig ret: salmer har aldrig skadet nogen tværdigmod mener jeg at de kan åbne mange nye døre i sproget for både børn og voksne.

[Anne]

Tak for digtet! Det ER nemlig et rigtig smukt digt, hvad enten man er troende eller ej.
Jeg har, i kraft af min sangeruddannelse, været kirkesanger i 10 år af mit liv, og så finder man virkelig ud af, hvilke salmer der holder! Se nu stiger solen er helt klart en af dem. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af den, heller ikke selvom det er en af dem jeg har sunget til hudløshed. Den er meget brugt til begravelser, hvor den jo også er oplagt, synes jeg.

...til gengæld er jeg dig taknemmelig for, at du valgte at nøjes med at gengive teksten, må jeg indrømme. Jeg har ellers ikke det fjerneste imod moderne fortolkninger af klassikere, men uh, lige Elten... mjah. *ahem* jo.

[Marina]

Kære Anne. Se jeg er jo dybt umusikalsk og først og fremmest intresseret i ordene.Jeg har prøvet at viderebringe salmer i mange fortolkninger og der er aldrig noget der er slået igennem hos ungerne som Elten. Nu kan de tilgengæld citerer flere salmer og synge med på teksten i de klassiske versioner også. Derfor syndes jeg at det hun gør er godt. Jeg havde nu iøvrigt ikke tænkt mig at ligge sangen ind som underlægningsmusik på bloggen for jeg bryder mig slet ikke om nogen form for underlægningsmusik på blogs, det var snarere sådan en knap hvor man kunne vælge afspil jeg tænkte på.

[Anne]

Kære Marina, det var bestemt heller ikke fordi jeg ville til at agere smagsdommer på din blog! Hvis dine børn bliver glade for at lytte til musik og synge selv, når de hører Elten, så vær glad for Elten! Det vigtigste vil i mine øjne altid være, at børn finder glæden ved musik. Så må man jo bare prøve at fodre dem hen ad vejen, så de forhåbentlig får en gradvis bredere musikhorisont. Udgangspunktet må altid være noget der appellerer og glæder umiddelbart. Man kommer jo ikke - heller ikke i musikkens verden - ret langt, hvis man skal ride på en andens kæphest!

[Marina]

Kære Anne. Fantastisk udtryk du bruger med at ride på en andens kæphest. Det er hermed hugget. Tak.

Angående musikken så er det et af de punkter hvor jeg syndes det er svært at være mor. Jeg er født ind i en ret umusikalsk del af en ellers meget musikalsk familie og jeg husker fra min barndom både det sug af stolthed det gav når jeg kom til koncerter hvor de optrådte og den hygge der var omkring flyglet om eftermiddagen når alle sang sammen. Jeg husker også hvor flov det gjorde mig at jeg hverken kunne synge eller danse. Musiklærere hævder at mine de to yngste måske er rigtigt musikalske, men jeg kan ikke hjælpe dem for det er et sprog jeg ikke forstår. Det er en sorg for mig for jeg har jo set hvor meget det kan give, men man må jo bruge det man har og give det man kan.

[Dot]

Jeg sidder og vågner i en pink himmel, der stiger lidt uldent af Øresund - med hovedet fuldt af min yndlingssalme - sjovt at du også danser med den.
Apropos lys og mørke, så er Jakob K´s "Tunge mørke natteskyer" jo skrevet som den anden halvdel til "Se nu stiger". Den er virkelig også én yndlings her.
Min favoritversion i Michael Falchs - så bliver det ikke mere søndag morgen.
go morgen.