Hvad skal man med sne af den naturlige slags, når ens treårige med stor entusiasme er barn for at klare det med papir og saks?
Flere gange dagligt fejer jeg stumperne sammen, men lige lidt hjælper det. Der er altid det fineste drys papirsne under barnets tegneplads.
I går var det faren der gik i gang med kosten og næppe var han færdig før barnet gik i gang med at genoprette det rette kreative miljø.
Der udspandt sig følgende dialog mellem en let irriteret far og et travlt optaget barn:
Far: ”altså jeg har lige fejet her søde”
Barn: ”det gør ikke noget far”
Far: ”samler du selv alt det papir op?”
Barn (overbærende): ”nej, mig klipper”
Far: (forsøger sig med ironi): ”Gør det noget hvis jeg fjerner papiret når du er færdig?”
Barn: ”nej det må du gerne”
Far (med stærkt sarkastisk tone): ”Tak”
Barm: ”Det var lidt” (Hvilket betyder: det var så lidt)
På dette punkt i dialogen gav faren op og det storsindede barn fortsatte glad med at skabe den sne naturen snyder os for.
:-) Et meget venligt lille menneske :-)
Posted by: Losarinas mor | January 25, 2009 at 02:14 PM
Skøn lille historie, Marina.
Sarkasme er aldeles spildt på en treårig, og hvis den var blevet forstået, var der jo ikke kommet den søde lille ordveksling ud af det :o)
Posted by: Ellen | January 25, 2009 at 02:15 PM
Åh hvor skønt! "Det gør ikke noget far"
...Nej, børn ER storsindede.
Måske skulle jeg gribe papir og saks, og gå ud i haven. Vi kunne også godt bruge lidt sne her.
Posted by: Anne | January 25, 2009 at 03:04 PM
Små børn forstår slet ikke sarkasme. I bedste fald går det hen over hovdet på dem som her, i værre tilfælde tager de det helt alvorligt. Jeg kendte engang en dreng der spurte sin far "hvorfor har I fået sådan nogle børn som min søster og mig" hvortil faren svarede "det er fordi vi ikke viste hvad vi skulle bruge vores penge til". Alle de voksne lo men drengen tænkte længe over svaret og senere kom han ind i køknet og spurte mig om de så måske ikke ville have ham og hans søster længere når alle pengene var brugt...
Posted by: Marina | January 25, 2009 at 03:16 PM
LOL - sikken da et hoefligt barn. :)
Posted by: Tina - omme i London | January 25, 2009 at 04:52 PM
Ja høflig på sin egen måde og produktiv når det gælder sne.
Posted by: Marina | January 25, 2009 at 07:29 PM
Hvor skønt med sådan et barn, som forstår at koncentrere sig om det vigtigste; nemlig at være i nuet og i den aktivitet, som hun finder vigtig lige nu.
Det er jo netop den evne vi som voksne må misunde. Vi voksne kan alt for tit få ødelagt fornøjelsen for børn med vores trang til ryddelighed og renlighed.
Dejligt at hun oveni har overskud til at optræde venligt og imødekommende over for de voksnes "mærkelige" adfærd og sproglige undertoner.
Posted by: Evi | January 26, 2009 at 08:10 AM
Åh, hvor er det morsomt, Marina :-)
Vi, der ikke længere har sådan en lille trold, havde jo næsten glemt, hvordan det er at rydde op hele tiden :-)
Posted by: Madame | January 26, 2009 at 09:49 AM
Evi hun er så sød at man næsten ikke kan blive sur og så synger hun små hjemmelavede sange til arbejdet hele tiden.
Posted by: Marina | January 26, 2009 at 10:30 AM
Madame: Nogle gange føler man næsten ikke at man laver andet end at ryde op men en dag går det vel over og så er her tomt.
Posted by: Marina | January 26, 2009 at 10:32 AM