En gammel lygte på trappen havde vagt vindens mishag. En dag pustede vinden sig op til storm og rev den lille lygte i faldet. Glasset knustes og den lille lygte tænkte, at den nu aldrig mere ville få lov at funkle. ”Unyttig er jeg” tænkte lygten og græd så det knagede i hængslerne. Men lygten tog fejl for knap var den faldet før den atter blev samlet op. Den blev omviklet med ståltråd og fyldt med fuglefoder kugler. Så hang den der i valnøddens grene og lokkede for fuglene. I begyndelsen var fuglene ikke trygge. De flagrede omkring lygten usikre på om denne nye anordning mon var af det onde, men lygten lokkede og snart vandt den fuglenes tillid. Og sådan begyndte et nyt liv. Et liv som centrum for pippende, syngende, spisende fugle. Et liv med en anderledes mening, men ikke et liv der bliver levet forgæves.
bestemt ikke forgæves nej. Der er heldigvis ofte en ny bestemmelse for en falden lille lygte og smukkere end at blive foderplads for en flok livlige pippende fugle kan næsten ikke tænkes. De mange fugle vil flyve ud og sprede de kerner, som har været serveret for dem og plante nye smukke blomster, nyttige urter og stærke træer.
Tusind tak kære Marina for alle dine dejlige formuleringer og inspiration.
Posted by: Evi | February 27, 2009 at 10:51 AM
...og pludselig skinnede lygten igen med det smukkeste lys af dem alle - nemlig livets :-) Dejlig lille historie, som lige kan vække glæden inden i én her midt i formiddagskaffen.
Posted by: AB | February 27, 2009 at 12:03 PM
Hvor fint! Minder mig om Grantræet af H.C. Andersen, denne her historie ender dog modsat - lykkeligt! Fin historie, hvilket minder mig om min praktik som vejleder, nemlig at hjælpe andre til at finde en ny anordning i livet. Tak for den og god weekend!
Posted by: Gitte | February 27, 2009 at 07:21 PM
Ha en god helg. Kortene ble aldeles søte!
Posted by: Lisbeth Bula | February 27, 2009 at 08:22 PM
Nej, hvor er den sød - og sikke en god idé! Det er jeg sikker på, at fuglene sætter stor pris på! :)
Posted by: Astrid | February 28, 2009 at 07:51 AM
Og så er det tilmed den smukkeste foderautomat, jeg længe har set ;o)
Jeg elsker genbrug, der er smukt som her ...
Posted by: Madame | February 28, 2009 at 07:54 AM
Der bobler vist en HCA-åre i dig, Marina ;-) . Det er et fint lille eventyr - og en skøn foderautomat-idé!
Posted by: Bente | February 28, 2009 at 09:06 AM
Fin fågelbur!
Posted by: Tavelhus | February 28, 2009 at 07:05 PM
Tak for de søde ord alle sammen.
H.C. Andersen.... Det er da vist en vel rimelig fornem sammenligning for min lille beskrivelse af min fodre-lygte.
Faktisk ville jeg bare skrive at jeg havde genbrugt lygten, men det lød lidt kedeligt at skrive det ligeud og så tastede jeg den lille historie rundt om det væsenlige.
Nu sidder jeg her helt betuttet.
Posted by: Marina | March 01, 2009 at 02:45 PM
hvor er du god. Det er så fint. er helt med på HCA-holdet. KH
Posted by: Julia | March 01, 2009 at 02:50 PM