Fastelavn er mit navn

Da jeg var barn boede min mormor i Marstal og hvis der er et sted i landet hvor de forstår at fejre fastelavn så er det på Ærø. De voksne har deres egne traditioner, men for børnene var det ”fastelavn er mit navn” op og ned af alle gaderne. Her var ikke noget med en forkølet Anders And maske og en nabo der gemte sig bagved standerlampen for at undgå at åbne og punge ud til snotungerne. Næ nej, alle Marstals børn var på gaden og folk sad hjemme og ventede klar med mønter i store glasvaser.

For os børn var det simpelthen årets bedste mulighed for at tjene penge og derfor var det en begivenhed vi tog meget alvorligt. Tidligt lærte Marstals gader os om fastelavnsraslingens bedste strategier. Vi lærte at nuttede kostumer sælger bedre end sjove og at fastelavnssangen skal synges højt og fejlfrit, gerne ledsaget af små kære dansetrin fra indsamlingsholdets yngstetøs. Endeligt lærte vi vedholdenhed, for den der gik hjem før alle gader var gennemsunget tabte indtjening.

Min mormor var en dame der holdt på formerne og det var hende magtpåliggende at vi børn raslede i fastelavnskostymer af passende standart. Derfor var fastelavnsudklædning aldrig noget vi børn havde nogen indflydelse på. Min mormor åbnede den store kiste der lugtede af kamfer og gamle dage. Herfra fremdrog hun smukt syede dragter der var gået i arv fra hendes egne børn og som nu i et sindrigt alders system gik i arv mellem alle hendes børnebørn. På den måde voksede vi op gennem kutymerne, et år som kanin, det næste som prinsesse og det tredje som klovn med kæmpe krave og kradsende hat. Det gik ikke an at protesterer eller at forsøge at bytte udklædning indbyrdes. Alle vi børn forsøgte ellers med list og gode ord, at score et af de mest indtægtsgivende kutymer. Der var særlig to som voksne beundrede og belønnede med klirrende mønt. Det ene var et lille rødhætte kostume med broderier og blodrød fløjl. Det andet var et harlekin kostume overstrøet med glitrende pallietter. Scorede man et af de kostumer var man sikker på et godt år og løb desuden en forhøjet risiko for at havne i avisens fastelavns dækning.  

Når vi var udklædt blev alle pigerne sminket let med kindrødt og farve omkring øjnene. Heller ikke her gik det an at protester for sådan skulle det værre og sådan skulle man se ud.

Og så var det bare ud på gaderne i hold nøje sammensat hjemmefra. Helst ville vi alle sammen gå med vores hjemmehørende kusine for hendes mor ejede flere butikker og fik altid lidt ekstra af de andre handlende: ”Husk at hilse derhjemme” sagde de altid mens de puttede de ekstra store mønter i vores raslebøsse og min kusine nikkede og smilede og lovede, men jeg tror aldrig nogensinde at hun holdt ord.

En hel dag kunne man holde. Op og ned af gaderne, kækt syngende, sødt smilende og i evig indbyrdes diskussion om den bedste strategi.

Vel hjemme var belønningen rigelig. Stabler af skinnede mønter blev talt op. 5 øre blev lagt på 5 øre og krone på krone. Åndeløse og trætte så vi på disse tårne af muligheder. Her var slikkepinde og gavepenge til hele det næste år og muligvis oven i købet råd til en særlig ting som vi havde ønsket os.  

Hvis du klikker her kommer du til en side hvor jeg har samlet alle de fastelavnsideer der er vist på Badut.

Comments

[Sine]

Så koselig tradisjon dere hadde. Den har jeg ikke hørt om her i Norge.
Tenk å få rote oppi mormors gamle kiste. Nå er det flotte kostymer, men ingenting er laget selv, og de eier de ikke noen sjarm. Men gleden er defintivt tilstede ennå.

Ha en god uke.

[Anne]

Det var da en fantastisk beretning fra dengang der var fastelavn til!
Her i byen har SuperBrugsen og bageren slået sig sammen om at arrangere fælles fastelavn på butikstorvet. Det bliver garanteret noget med store slikposer og 117 ens prinsesser og lige så mange Spider"mænd".
Og det er ikke fordi jeg er specielt meget for det, men lige i den sammenhæng vil jeg altså tillade mig at mene, at det var meget sjovere i gamle dage. Da mor var dreng. *mimre*.

[Madame]

Sikke en varm og skøn tradition I har i din familie! Jeg kunne næsten se kostumerne for mig. Mærkeligt nok måtte jeg ikke gå ud og rasle - min forældre opfatttede det som tiggeri, og det var jeg jo ked af, når jeg så, hvor indbringende det var for de andre børn. Min søn har været Batman engang, mere blev det vist ikke til - men jeg er vild med traditioner :o)

[Marina]

Kære Sine. Fasterlavn på Ærø er vistnok noget helt enestående i Danmark, eller var det i hvertfald da jeg var barn. Min mormors kustumer var fulde af sjæl men de var også syet på systue og i en udgifts klasse moderne familier næppe ville betale. Det er ikke fordi vi ikke har bedre råd end de havde, men fordi vores indstilling er anderledes. Min mormor holdt på formerne og derfor skulle både hendes børn og hendes børnebørn se ordentlige ud. Desuden var dragerne netop syet til at gå i arv, mens vi køber nyt hvert år.

[Marina]

Kære Anne. Hvordan var fasterlavn da du var barn? Jeg blev altid kørt til Marstal så jeg ved faktisk ikke hvad man gjorde i Ebeltoft hvor jeg boede, men jeg ved at det ikke var lige så stort som i Marstal.

Det er sjovt med børn i en bestemt aldersgruppe for de vil faktisk helst komme i ens princessedragter og hjemmelavde spidermen dur slet ikke. Så nytter det ikke noget at moren står på hovdet i symaskine og papkasser for det er bare ikke et hit.

Dengang mor her var dreng var der ikke noget at rafle om hvis man havde højden til det var man klovn med krasende hat og det hele. BASTA.

[Marina]

Kære Madame. Der er mange der har den indstilling at fasterlavnsrasling er tiggeri og jeg er sikker på at min mormor ville have delt den holdning hvis ikke det var fordi hun boede i Marstal hvor ALLE børn rasler.

Fasterlavn er en truet tradition idag og det syndes jeg er synd for vi trænger da til fest i februar, gør vi ikke?

[Tine]

Vi trænger i allehøjeste grad til farver, fest og glæde i den ellers så kolde og triste februar. Det er jo ved at være så længe siden, at julen blev pakket væk og det er endnu for tidligt at pynte op til påske. Så lad os feste og glæde os over, at det er fastelavn om ikke andet så for hyggens skyld. :-)

[Hende med vind i håret]

Har fra min kæreste og hans familie hørt meget om fastelavn på Ærø og i Marstal - han er vokset op der. Det du fortæller rammer det vist meget godt. Alle børn var ude at rasle og indtjeningen var god ;)
K.

[Anne]

Marina, Fastelavn i min barndom var langt fra så stort som det du fortæller om fra Marstal, men kostumerne var sjovere, fordi de ikke var købt færdige. Bollerne var hjemmebagte, og der var tøndeslagning i parken (jeg tror det var spejderne der stod for det), hvilket var et tilløbsstykke.
Flere år i træk slog vi også katten af tønden hjemme i vores egen carport, bare fordi min mor syntes det var sjovt. Så inviterede vi (min bror og jeg) vores legekammerater hjem, og pyntede selv tønden - som for øvrigt ikke var en tønde, men en tom appelsinkasse af træ, fordi min far altid købte sådan en hel kasse appelsiner lige før jul. Det passede altid med at den var tom til fastelavn.
...Det var meget hjemmestrikket alt sammen, og jeg husker det som enormt sjovt.
Men bare børnene har det sjovt til fastelavn stadigvæk, er det jo i grunden lige meget hvad jeg mener om de ens kostumer og BRs ågerpriser. I øvrigt sidder jeg lige nu og laver en meget meget grim maske til min søn, som insisterer på at han vil være et ork-lignende monster. Og uf, hvor bliver den grim. Jeg er faktisk bange for at den kan skræmme små børn. Han må have strenge instrukser om ikke at misbruge den!

[Marina]

Kære Tine. Jep, frem med fest og farver.

[Marina]

Kære "Hende med vind i håret". Hvor er det sjovt at din kæreste også er fra Marstal, måske har vi ringet på de samme hovdedøre eller uvilligt poseret sammen for den emsi fotograf fra avisen.

[Marina]

Kære Anne. Tak fordi du fortæller. Jeg har altid tænkt på hvordan andre børn holdt fasterlavn dengang jeg selv var barn. De fleste kan dårligt huske det, men din fasterlavn lyder fantastisk. Selv tror jeg aldrig at jeg har slået katten af tønden som barn for vi blev jo altid kørt til Marstal og der var vi ikke med i den lokale tøndeslagning men kun i rasleriet.